Mobildækning og sikkerhed præger regeringens digitale vækstplan

Alle folketingets partier står bag regeringens digitale vækstplan, der blev præsenteret i dag.

Regeringens digitale vækstplan, der ifølge formuleringen fra Erhvervs- & Vækstministeriet betyder, at “Danmark skal være blandt de bedste i Europa til at udvikle og udnytte IT og data til at skabe vækst og job” er blevet vedtaget af de otte partier på Christiansborg.

Planen blev fremlagt i december og er vedtaget stort set uændret.

Aftalen falder inden for fire hovedområder:
* Bedre mobil- og bredbåndsdækning
* Styrket anvendelse af it og data i danske erhvervsliv
* Digital sikkerhed
* Fremme af digitale kompetencer og læremidler

Inden for mobil- og bredbåndsområdet hører blandt andet, som Version2 tidligere har skrevet at 700 Mhz frekvensområdet frigives til mobilt bredbånd.

Læs også: Strammere krav til mobildækning ved kommende frekvensauktioner

Læs også: Teleanalytiker om regeringsforslag: 700 MHz uegnet til mobilt bredbånd

Regeringen har desuden som mål, at alle husstande og virksomheder har adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020, og at der skal være god adgang til mobiltelefoni i Danmark.

Det skal ske med udgangspunkt i principperne om markedsbaseret og teknologineutral udrulning, bl.a. gennem dækningskrav i frekvensauktioner. Der er allerede gennemført en række initiativer, bl.a. er planloven ændret, så der ikke længere kræves landzonetilladelse til etablering af mobilantenner på eksisterende master og bygninger.

Graveloven er også ændret, så omkostninger til bredbåndsudrulning kan reduceres ved, at bredbåndsudbydere får adgang til andre operatørers passive, fysiske infrastruktur som tomrør o.l. på tværs af forsyningssektorer på rimelige vilkår og betingelser, herunder pris, som der står i aftalen.

Inden for teleområdet dukker den aktuelle netneutralitetsdebat også op i et afsnit, der beskriver at parterne skal undersøge, hvilken indflydelse de internetbaserede indholdstjenester som, Netflix, Youtube og Skype har for udviklingen og konkurrencen i telesektoren, og om der er behov for ændringer af den fremadrettede regulering af teleområdet.

Arbejdet skal også indgå i EUs kommende eftersyn af EU-reglerne på teleområdet.

Under afsnittet om Digital sikkerhed kan man læse hvordan et nyt “Virksomhedsråd for IT-sikkerhed” ser dagens lys. Rådet får til opgave at udvikle løsningsforslag, retningslinjer og værktøjer samt komme med anbefalinger til erhvervs- og vækstministeren og erhvervslivet på områder, der understøtter erhvervslivets IT-sikkerhed.

Rådet skal deltage i udarbejdelsen af et virksomhedsrettet sikkerhedstjek og vil blive inddraget i tilrettelæggelsen af en styrket informationsindsamling og videndeling om IT-sikkerhed i erhvervslivet.

Endelig får Rådet til opgave at komme med anbefalinger til håndtering af privacy, så det allerede i udviklingen af nye løsninger sikres, at data ikke kan misbruges. Gennem konkrete anbefalinger til erhvervs- og vækstministeren og erhvervslivet får rådet således til opgave at bidrage til at højne IT-sikkerheden i virksomhederne.

Rådet sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen i tæt samarbejde med relevante brancheorganisationer og myndigheder, herunder Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen og får 2 millioner kroner til at etablere sig for i år herunder til analyser samt information, videnspredning og best practice eksempler.

Læs hele aftalen her:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Der er egentlig ikke noget i forliget, der gør 2020-målsætningen mere troværdig.

Man håber åbenbart stadig, at det nås af sig selv uden afgørende ændringer i politikken - herunder f.eks. krav om strukturel adskillelse, som foreslået af produktivitetskommissionen etc.

Min fornemmelse er, at investeringer i de svage områder vil gå i stå i de kommende år.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Der er tale om små tiltag i tillæg til den eksisterende politik på teleområdet, og ikke en afgørende ændring af den eksisterende politik.

Det ændrer næppe noget i udviklingen.

De vertikale monopoler konkurrerer indbyrdes i de tætbebyggede områder, mens de ikke kan hænge økonomisk sammen i tynde områder.

Kun med strukturel adskillelse og en reel konkurrence på fælles infrastruktur bliver der økonomisk grundlag for de tynde områder. For kun da kan man få den afgørende tilslutningsgrad.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Min fornemmelse er, at investeringer i de svage områder vil gå i stå i de kommende år.

Sådan af ren nysgerrighed, hvilke områder identificerer du som "svage områder" og hvad bygger du din fornemmelse på?

Et par de såkaldte "svage områder" (dvs. svage områder i min termologi) er Langeland og Ærø, og der går det da fremad med syvmile skridt... på rent kommercielle vilkår og med forskellige teknologier. Ærø får fiber og Langeland får hurtig internet adgang via trådløse teknologier.

  • 1
  • 0
Mogens Ritsholm

Sådan af ren nysgerrighed, hvilke områder identificerer du som "svage områder" og hvad bygger du din fornemmelse på?

Yderområder er åbenlyse problemer. Men der er et langt større mørketal i relativt tætbefolkede områder (Nordsjælland f. eks.), hvor skønsmæssigt 20% ikke kan nås med fremskudte trin via kobber på grund af strukturen i ledningsnettet. Og fiber får de nok ikke, som det ser ud nu.

Der er mørketal i sommerhusområder, som jo er med i målsætningen. Der er mørketal i passed kabel-tv områder, hvor det er prohibitivt dyrt at blive tilsluttet og incitamentet til andre netinvesteringer er lille.

Mobil er i mine øjne ikke et alternativ til en stabil fast forbindelse. Men det bliver vi jo ikke enige om. Heldigvis er de fleste andre enige i dette synspunkt.

Hvordan kan man overhovedet tro, at markedskræfterne alene vil dække alle?

  • 2
  • 1
Johnny Olesen

Yderområder er åbenlyse problemer.

Ja, det bliver så nok ikke enige om.

Men der er et langt større mørketal i relativt tætbefolkede områder (Nordsjælland f. eks.), hvor skønsmæssigt 20% ikke kan nås med fremskudte trin via kobber på grund af strukturen i ledningsnettet. Og fiber får de nok ikke, som det ser ud nu.

Det kan vi nok godt blive enige om.

Der er mørketal i sommerhusområder, som jo er med i målsætningen. Der er mørketal i passed kabel-tv områder, hvor det er prohibitivt dyrt at blive tilsluttet og incitamentet til andre netinvesteringer er lille.

Det kan godt være det er mig, men hvorfor er sommerhusområderne et mørketal? Mange af sommerhusområderne har enten fremskudtecentraler og mange har også trådløst bredbånd fra f.eks. Airnet (der netop nu tilbyder 80/50 Mbit/s trådløst).

Hvordan kan man overhovedet tro, at markedskræfterne alene vil dække alle?

Det tror jeg heller ikke på, men at markedskræfterne skulle fejl for <1% af befolkningen, der måske må nøjes med lidt under 100/30 Mbit/s, det skal vi som samfund nok overleve.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere