MitID-overgang udskudt efter kaos på borgerservice: Banker holder fast i hurtig overgang

4. maj kl. 09:456
MitID-overgang udskudt efter kaos på borgerservice: Banker holder fast i hurtig overgang
Illustration: Nanna Skytte.
Deadline for udrulningen af MitID blev udskudt med fire måneder til 30. juni 2022 grundet et »uforudset pres« på Borgerservice i landets kommuner. Udskydelsen får stort set ingen betydning for landets banker, der har ansvaret for at flytte kunderne over til MitID, udtaler Finans Danmark.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det får ikke den store praktiske betydning for udrulningen af MitID i landets banker, at deadline for, hvornår alle borgere skal have fået MitID, udskydes med fire måneder fra 30. juni til 31. oktober 2022. Målet er stadig, at langt de fleste har skiftet NemID ud med MitID inden 1. juli i år.

Det skriver ITWatch.

Læs også: Digitaliseringsstyrelsen om overgangen til MitID: »Vi følger den plan, vi har lavet«

»De fire ekstra måneder er altså kun tiltænkt de borgere, der ikke selv kan overgå til MitID, men skal have hjælp i Borgerservice, som i nogle kommuner lige nu har ekstra lang ventetid på grund af flygtningestrømmen fra Ukraine, ændrede pasregler og en folkeafstemning om forsvarsforbehold,« skriver digitaliseringsdirektør i pengeinstitutternes interesseorganisation Finans Danmark Michael Busk-Jepsen i en kommentar til ITWatch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Ekspert efter kritik af Energinet: Man kan ikke outsource ansvaret for it-sikkerheden

Det er Finans Danmark, der sammen med Digitaliseringsstyrelsen står bag MitID. I alt skal omtrent fem millioner borgere have MitID, hvoraf 3,4 millioner borgere på nuværende tidspunkt er skiftet.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
6. maj kl. 14:14

De fleste banker lader dig bare ikke logge ind i deres netbank fra udløbet af deres arbitrære frist (typisk 2 uger efter de bad dig skifte).

2
6. maj kl. 13:02

Hvad er det lige man skal have hjælp til? Jeg var selv en af dem, som måtte troppe op på borgerservice, blot for at logge på med NemID og derefter oprette MitID. Hvorfor kan dette ikke gøres hjemmefra? Er NemID pludselig ikke en godkendt digital underskrift? Har den nogensinde været det?

3
6. maj kl. 13:53

Peter J. Andersen skrev: Hvad er det lige man skal have hjælp til? Jeg var selv en af dem, som måtte troppe op på borgerservice, blot for at logge på med NemID og derefter oprette MitID.

Du er nok en af dem, som i forvejen har været heldig at have en opdateret NemID. Ellers går det ikke så let.

6
8. maj kl. 00:39

Negativ. Den del af processen virkede heller ikke, så har jeg længe kunnet se frem til at skulle spilde tid på borgerservice.

5
6. maj kl. 17:47

Anne-Marie Krogsbøll skrev: Du er nok en af dem, som i forvejen har været heldig at have en opdateret NemID. Ellers går det ikke så let.

Jeg gjorde det hjemmefra efter NemID var opdateret. Eneste, som skulle til for at opdatere NemID, var at de skulle se og registrere legimentation (mit kørekort).

1
5. maj kl. 15:38

"»De fire ekstra måneder er altså kun tiltænkt de borgere, der ikke selv kan overgå til MitID, men skal have hjælp i Borgerservice, som i nogle kommuner lige nu har ekstra lang ventetid.."

Hvad f....hjælper det så? Skal man stadig have personligt tilladelser fra sin bank til at vente?