MitID-kodeoplæsere i restordre med få timer til deadline

31. oktober 2022 kl. 13:452
MitID
Illustration: Ingeniøren.
Der er en gruppe af »ældre, svagtseende og synshandicappede borgere, som står i en udsat position og skal have hjælp,« skriver finansministeren.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kodeoplæserne til MitID er i restordre, og derfor kan ældre, synshandicappede og digitalt udfordrede borgere fra natten til i morgen tirsdag 1. november risikere at blive afskåret fra at bruge deres netbank og flere organisationers selvbetjening.

Det skriver Ritzau på baggrund af en historie fra Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hverken Digitaliseringsstyrelsen eller Finans Danmark, der står bag MitID, kan oplyse, hvor mange borgere, der mangler at få leveret en kodeoplæser, eller hvornår de kan forvente at få den leveret.

I en mail til Politikken skriver finansminister Nicolai Wammen (S), at »Ulrik Nødgaard (adm. direktør i Finans Danmark, red.) har oplyst mig om, at det desværre ikke er muligt for bankerne at udsætte overgangen til MitID til efter d. 31. oktober. Det ændrer imidlertid ikke på, at der her er en gruppe af bl.a. ældre, svagtseende og synshandicappede borgere, som står i en udsat position og skal have hjælp. Ulrik Nødgaard har givet tilsagn om, at Finans Danmark nu vil henvende sig til bankerne, så de kan lave en særlig håndholdt indsats for at hjælpe de borgere, som er kommet i klemme på grund af manglende kodeoplæsere.«

Hvad denne »særlige håndholdt indsats« indebærer, oplyses ikke.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
1. november 2022 kl. 22:33

Dette minder noget om Digital post, hvor digiforstyrelsen, eller hvad de hed på det tidspunkt, ikke lige havde overvejet den situation at folk faktisk dør.

1
31. oktober 2022 kl. 15:55

Ingen grund til at skrive det hele igen - vil henvise til mine kommentarer her:https://www.version2.dk/holdning/danmark-har-brug-et-ministerium-digitalisering#comments

Gid nogen vil undersøge Wammens forbindelser til BigTech, for hans indsats ligner mere og mere en lobbyistindsats for BigTech. Har han spurgt, hvorfor fristen ikke kan udsættes? ER han dum og doven, eller har han ikke lyst til at fortælle os, hvad grunden er lige her inden valget?

Passer det ikke rigtigt i Finans Danmarks business-case at forlænge fristen? Eller kan det af en eller anden grund direkte ikke rent teknisk lade sig gøre?

JEG VIL SE, HVAD DER STÅR I WAMMENS OG SOCIALDEMOKRATIETS PARTI- OG KANDIDATSTØTTE REGNESKABER!