MIT-program debugger med lånt kode
Lån kode i 'donor-software' til at udbedre bugs i den software, du sidder med lige nu. Det er kort sagt princippet bag programmet CodePhage, som en række forskere fra det amerikanske teknologi-institut MIT har præsenteret.
Forskerne kalder de to stykker software, som programmet kræver, for henholdsvis ‘modtager’ og ‘donor’. Dernæst indskyder CodePhage det crash-sikre input i donor-softwaren og følger de operationer, som donor-softwaren foretager. Dette oversættes til de rene logiske operationer, som opføres i en symbolsk log over, hvordan logikken i donor-softwaren virker.
Det betyder altså, at CodePhage ved begyndelsen får to inputs: ét, der får det hullede software til at crashe, og ét, der ikke gør. Dernæst går CodePhage til et andet stykke software, der kan indeholde den funktionalitet, som ville udbedre problemet i det første stykke software.
Peter Toft, der er algoritme-designer hos Fingerprints Cards og som løbende har blogget om debugging på Version2, er ikke helt oppe i skyerne over MIT's CodePhage.
»Det er en interessant idé at afprøve. Jeg er dog lidt skeptisk, fordi man angiveligt patcher med kode, man reelt set ikke har og ikke kender, med kildekode, som man så hugger fra donor-softwaren,« siger Peter Toft og uddyber:
»Risikoen for, at de to programmer har vidt forskellig interface, er stor, og så vil jeg sige, at chancen for, at en tredjepart kan verificere den patchede kode, er tilsvarende lav.«
Debugging har brug for effektivisering
Offentliggørelsen af CodePhage fandt sted ved en programmeringskonference i USA i denne måned, hvor folkene bag også viste en række screendumps fra deres testfase. Oplægget finder du her. Peter Toft har bladret nogle af de slides igennem og beholder stadig sin skepsis.
»Vi kan se, at det stadig er meget tidligt i forløbet, og vi mangler stadig svar på, hvor meget de egentlig har testet, og hvor succesfuldt programmet har været. Men det er helt klart en interessant udvikling, vi skal følge,« fortæller Peter Toft.
Han pointerer, at debugging trækker rigtig mange ressourcer og tid ud af softwareudviklerne, som i sagens natur kunne bruges på netop udvikling og ikke oprydning. Derfor er det især potentialet i effektivisering, som på sigt kan gøre programmer som CodePhage interessante.
Hvis CodePhadge virker optimalt, så er en anden fordel også, at programmet vil fungere, også selvom modtager- og donor-software end ikke er skrevet i samme sprog. Dernæst køres det crash-inducerende input i donor-softwaren, som CodePhage følger, indtil det identificerer en afvigelse fra det ‘sikre’ input.
MIT-forskerne hævder derfor, at programmører med CodePhage vil kunne spare store mængder tid på at lave opslidende sikkerhedstjek i koden, og på endnu længere sigt, mener de, at det kan betyde, at man fremover ikke længere behøver at skrive kode, der dækker over en funktionalitet, der allerede er skrevet.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
