Ministerium troede sig sikker - men glemte 3. parts-cookies

27. august 2012 kl. 10:05
Ministerium troede sig sikker - men glemte 3. parts-cookies
Illustration: Bob Smith.
Økonomi- og inderigsministeriet sender alligevel cookies ud til brugernes browsere, selvom ministeriet har påstået noget andet. Dermed slutter ministeriet sig til en lang række af offentlige hjemmesider, som ikke overholder cookie-bekendtgørelsen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Når økonomi- og indenrigsministeriet hævder, at ministeriets hjemmeside ikke sætter cookies på besøgendes computere, så passer det ikke.

En Politiken-læser har afsløret siden i alligevel at gemme såkaldte tredjeparts-cookies med teksten ’golf.hr-manager.net’ i læserens browser. Det skriver Pol.dk/tjek.

Forbrugersektionen hos Politiken offentliggjorde hen over weekenden en liste over offentlige hjemmesider, som ikke overholder den såkaldte cookie-bekendtgørelse (Bekendtgørelse mod at eksempelvis offentlige hjemmesider undersender cookies til de besøgendes computere). En liste, økonomi- og indenrigsministeriet, ifølge dem selv, var fejlagtigt placeret på. Det førte til en rettelse på Tjeks hjemmeside, men kort tid efter blev redaktionen så kontaktet af en læser, der havde fået en såkaldt tredjeparts-cookie på Økonomi, - og Indenrigsministeriets ledige stillinger-sektion.

I Økonomiministeriet bekræfter den webansvarlige, specialkonsulent Rasmus Ørgaard Rudolf, over for Tjek, at ministeriets hjemmeside ikke skulle indeholde cookies overhovedet. Han blev dog noget overrasket over, at hjemmesiden alligevel placerer 3. parts cookies på brugernes computere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cookien er blevet sat, fordi samarbejdspartneren HR Manager præsenterer indhold på ministeriets side i en iframe. Kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriets it-afdeling, Carsten Grage, siger til Tjek, at han ikke har nogen kommentar til, hvad ministeriet vil stille op med situationen, før det internt er drøftet.

Bekendtgørelsen om cookies har været gældende siden december 2011, men Tjeks liste viser altså, at en lang række offentlige hjemmesider ikke overholder den. Det er Erhvervs, - og Vækstministeriet, som skal håndhæve bekendtgørelsen, men de vil ikke dele bøder ud.

Se listen her

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger