Ministerium: Open source hindrer ikke faktura

Det er i orden for danske forskere at udvikle open source-software, selv om kravet til forskerne er, at resultaterne skal kunne faktureres, mener Videnskabsministeriet.

Videnskabsminister Helge Sander (V) kræver, at forskernes arbejde skal kunne omsættes til noget, der er brugbart, hvorfor han har lanceret den danske forskningsstrategi "Fra forskning til faktura".

Men en række forskere har gjort opmærksom på, at denne strategi kan være en kæp i hjulet for forskning, der udvikler open source-komponenter for at nå sine mål.

Pointen med open source-programmer er jo netop, at disse ikke kan sælges, men er tilgængelige, som de publiseres. I Videnskabsministeriet afviser man imidlertid, at faktureringskravet vil bremse for forskernes arbejde med open source.

I et svar til Version2 oplyser Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen samt IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, at open source-programmer godt kan harmonere med kravet om fakturering.

Universiteterne har rettighederne
Styrelserne slår fast, at det er universiteterne, der som arbejdsgiver for forskerne har rettighederne til det udviklede programmel, og det er universiteternes pligt at sikre, at deres aktiver udnyttes fornuftigt.

Styrelserne peger på to muligheder for universiteterne, når det gælder om at sikre sig penge for deres forskning. De kan modtage betaling for at udvikle open source-software, eller de kan sælge kompetencer i forbindelse med open source-software, såsom support, drift og videreudvikling.

Styrelserne skriver endvidere: "Universiteterne vil efter omstændighederne kunne tjene penge på sådanne aktiviteter i henhold til reglerne for indtægtsdækket virksomhed, såfremt den konkrete aktivitet kan siges at være en naturlig udløber af universitetets almindelige virksomhed."

Ifølge styrelserne bør universiteterne overvejer mulighederne for dobbeltlicensering, hvor softwaren stilles til rådighed med to forskellige licenser, som giver forskellige rettigheder for kunderne.

Patent eller open source
Svaret fra styrelserne til Version2 slutter med en understregning af, at det er det enkelte universitet, der fra sag til sag skal overveje, om patentering eller open source er den rigtige vej at gå.

Lektor på Institut for elektroniske systemer på Aalborg Universitet, ph.d. Jens Dalsgaard Nielsen, mener, at den diskussion bør tages mellem ledelsen på univeristerne og forskerne.

»Beslutningen skal tages, før man begynder at arbejde med open source. Man kan ikke komme bagefter og sige, at det var godt nok smart, og at det vil vi have ophavsretten til,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.

Han mener, at det vil spænde ben for forskningen og udviklingen, hvis forskerne ikke har mulighed for at arbejde med open source og opfordrer universiteternes ledelse til at tage det med i deres overvejelser.

»Hvis universiteterne ikke vil fraskrive sig rettighederne til open source, så kan vi ikke arbejde med det. Når jeg arbejder med open source så er det indbygget i licenserne, at jeg fraskriver mig rettighederne på forhånd,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Kristian Thy

Overså lige denne perle ... :

"»Beslutningen skal tages, før man begynder at arbejde med open source. Man kan ikke komme bagefter og sige, at det var godt nok smart, og at det vil vi have ophavsretten til,« siger Jens Dalsgaard Nielsen."

Open source eller ej, så beholder man altså ophavsretten. Det er det der muliggør dobbelt licensering som fx. Trolltech gør det med Qt.

  • 0
  • 0
#3 Jens Dalsgaard Nielsen

Det er korrekt at man har retten til det man laver. Det er en del af GPL*. Men også at man har givet andre retten til adgang til kildetekst og arbejde videre med det. Altså har jeg ikke mere mulighed for kun at sælge det til dem jeg vil og forhindre andre i at bruge det. Dermed er det ikke "så gangbar" fra forskning til faktura. Jeg beklager formulering i artiklen, men jeg har ikke svunget tasterne - kun spurgt om en kommentar :-)

Mht Trolletch mener jeg de er gået GPL nu så diskussionen mellem Gnome og KDE om hvad er mest open source er ligesom ikke relevant mere. Hvis man derimod vil sælge et closed source produkt baseret på trolltech skal er falde royalty - så der er en grå zone, men igen kan man ikke forhindre andre i at bruge det gratis.

Men pointen er ligesom anderledes for mit vedkommende: Hvis der testes og implementeres nye smarte algoritmer til afvikling, lyd, netværk virtualiseringsparadigmer under linux er det pr dft nødt til at være GPL, og så er det ikke muligt at holde det hemmeligt, lave patent på det og evt sælge det - idet kernel level jo pr dft er GPL, og så er det gratis at bruge for andre...

Så det med at beslutningen skal tages up front er at når jeg har testet og lavet mine ting eks i linux kernel space kan jeg ikke nægte folk uindskrænket adgang til det jeg har lavet. Så hvis jeg vil kunne holde ting hemmeligt og sælge det til udvalgte kunder kan jeg ikke gør det under GPL licens.

Om det er godt eller dårligt afhænger vel af hvem man er.

Det nemmeste vil nok være at lave forskning der er det almen (erhvers)liv aldeles uvedkommende - nemt , men personligt vil jeg synes det er en stor skam.

Og det gælder forresten også selvom jeg laver det i min fritid :-)

mvh

Jens

  • 0
  • 0
#4 Karsten Nyblad

Sikken en gang ævl.

For det første siger GPL ikke noget som helst om at du skal udlevere kode overhovedet. Du kan altid vælge at beholde din kode under lås og slå og hverken udlevere kilde og maskinkode. Det der gælder er, at hvis du udleverer maskinkode, skal du også udlevere kildekode. Du skal også give modtagerne retten til at give koden videre til resten af verdens befolkning.

For det andet: Hvis du har ophavsretten til noget kode, kan du give det til andre under alle de licenser, du lyster. F.eks. arbejder MySQL med to forskellige licenser: En du kan købe og en GPL licens.

For det tredie kan det sagtens lade sig gøre at sælge software, der kører under Linux, uden at man skal udlevere kildekoden. Eksembler: Drivere til f.eks. grafikkort og databasesoftware som Oracle.

Hvad der derimod gælder, er, at hvis man først har givet en kopi af programmellet til en studerende i Langbortistan, kan intet forhindre ham i at give det videre og han har ret til en kopi af kildekoden. Hvis man blander egen kildekode med andres kode, som er frigivet under GPL, så skal man tænke sig godt om, før man frigiver noget af den modificerede kode.

Situationen er altså ikke så forskellig fra tidligere. Man har altid skullet tænke sig godt om, når man valgte licens. Det nye er, at den enkelte forsker eller studerende ikke længere selv kan beslutte licensen. Han bliver nødt til at spørge sine foresatte. Det er betænkeligt, for det er en naturlig måde at publisere på for en IT-forsker at gøre kildekode tilgængelig for andre forskere. Man kunne frygte, at forskningsprojekter bliver umuliggjort, fordi nogle pointedhaired ledere ikke kan se dette.

  • 0
  • 0
#5 Jens Dalsgaard Nielsen

Du har vist ikke læst det jeg skriver ret godt - og jeg beklager at jeg ikke har været i stand til at udtrykke mig mere forståeligt. MEd dit CV undrer det mig lidt og jeg ser det næsten som ordkløveri - som jeg ikke re interesseret i.

Ordvalg som ævl er dit og ikke mit.

Jeg vil blot henvise dig til http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html (som du nok kender bedre end mig)og henvise til at eks linux kernen er GPL pt version 2 og der diskuteres og den mere stramme version 3 skal ind.

Det er korrekt at jeg godt kan bruge anden licens end GPL som feks Oracle, MEN også at operativsystemer, dertil hørende filsystemer, måske endda krypterede filsystemer, net SW osv som indgår i linux operativsystemet er GPL. SÅ jeg har en formening om at en ny wlan driver der kører 811.dyt-båt og 767 Mbit/sec er omfattet af GPL hvis den skal hældes ned i en linux kerne.

Så bordet fanger - det er det jeg mener med up front. Jeg kan principielt ikke sidde i mit lille satlab og lave ting i linux kernen som cryptFS-ng og så sige ups det vil jeg holde hemmeligt for det kan sælges til microsoft, IBM eller en helt trediepart.

Så er der diskussion om hacks som ndiswrapper er legalt - det kan jeg ikke svare på - jeg er ej jurist.

Men forskellen er stor fra førhen idet jeg før havde ophavsret til det jeg lavede - det har min arbejdsgiver(ministeren :-) nu som er bestemmende over den den via sin proxier(rektorkollegiet).

Roger over 'nd out - der er andet at give sig til idag :-)

Jens

  • 0
  • 0
#6 Deleted User

Jeg synes I , og ministeriet glemmer at der finde mange måder at designe en open-source licens på.

I bund og grund skal du give din kode ud, og hvad så? Der er ingen der siger de må benytte den overhovedet, da dette afhænger af din licens.

Jeg synes i skulle glemme GPL, og kigger på f.eks. BSD, eller MIT licencerne. Eller måske Creative Commons.

  • 0
  • 0
#7 Kristian Thy

BSD-licenser er også mine personlige favoritter. Men som Jens Dalsgaard Nielsen pointerer, så er det ikke en mulighed hvis du vil lave og offentliggøre kernelhacking i Linux.

Men så kan man jo bare gøre det i BSD i stedet :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere