Ministerium: Forkert indsamlede cpr-numre fra dette års trivlselsmåling slettes
Styrelsen for It og Læring (STIL) vil nu slette de børns identitet, som er blevet fejlagtigt indsamlet i forbindelse med folkeskolens trivselsmåling i indeværende år.
Det fremgår af et svar i en mail til Version2 fra ministeriets presse- og kommunikationschef Rasmus Holm Thomsen:
»For at sikre elevens og forældrenes ønske om en anonym indberetning af elevens trivselsdata, vil STIL fjerne elevens cpr-nr. i STILs database i de tilfælde, hvor en forældreanmodning om at eleven skulle svare via et papirspørgeskema ikke er blevet efterkommet grundet en procedurefejl på skolen. Dermed anonymiseres elevens data og det undgås at lærere mv. kan identificere elevens svar ved bagvejsidentifikation.«
Sagen kom offentligheden til kende, da en forælder på Langelinieskolen i maj henvendte sig til Version2.
Forælderens barn på Langelinieskolen i København havde fejlagtigt havde fået den personhenførbare trivselsmåling at udfylde, selvom forælderen udtrykkeligt havde bedt om den anonyme besvarelse, og skolen havde bekræftet dette ønske.
Den nye udmelding er et stykke vej fra den besked, som Københavns Kommune fik fra ministeriet i første omgang:
»Det er desværre ikke muligt at hjælpe jer. Da den nationale måling sluttede den 31. maj blev databasen med elevsvar ’låst’ og der blev om natten genereret diverse resultatrapporter. Det er ikke teknisk muligt at slette et elevsvar og generere rapporterne igen,« skrev ministeriet til kommunen på daværende tidspunkt.
Men nu slettes elevens identitet altså i ministeriets database.
Omkring 21 elever fik forkert måling
Langelinieskolen er ikke det eneste sted, hvor elever fejlagtigt har fået udleveret en sporbar besvarelse.
Styrelsen for It og Læring vurderer, at styrelsen i måleperioden, fra den 20. marts til den 31. maj 2018, er blevet bedt om at fjerne elevbesvarelser fra ca. 13 skoler med den begrundelse, at elever ikke skulle have udfyldt det elektroniske spørgeskema, men derimod et papirskema. På de 13 skoler drejer det sig om i alt 21 elever.
»Det er desværre ikke muligt at opgøre det nøjagtige antal skoler og elever, da det ikke altid præcist kan læses i styrelsens support-log, hvad baggrunden er for, at et elevsvar skulle slettes,« oplyser presse- og kommunikationschef Rasmus Holm Thomsen.
Efter måleperioden sluttede den 31. maj har ministeriet modtaget henvendelser fra fire skoler om at skulle slette i alt fem elevbesvarelser, inklusivt eleven på Langelinieskolen i København.
Det vækker stor glæde hos en forælder på Langelinieskolen, som har modtaget et brev fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i kommunen, hvor der blandt andet står:
»Børne- og Ungdomsforvaltningen er (...) blevet oplyst om, at styrelsen gerne vil hjælpe med, at efterkomme forældrenes ønsker og har derfor besluttet, at de vil slette den pågældende elevs cpr-nummer i ministeriets database med svar fra den nationale trivselsmåling. Dette betyder, at eleven fortsat vil indgå i diverse rapporter på skole- og klasseniveau, men at baglæns identifikation ikke er mulig. Elevens cpr-nummeret vil således ikke længere være tilknyttet svarene.«
Fjerner GDPR-problem
Advokat og ekspert i persondata Catrine Søndergaard Byrne har tidligere udtalt til Version2, at ministeriets praksis kan være ulovlig:
»Undervisningsministeriet er mig bekendt også dataansvarlige i forhold til håndtering af resultaterne af målingerne (men altså ikke for selve gennemførelsen af målingen), og hvis de er kommet i besiddelse af en måling, der skulle have været anonym, så er de kommet i besiddelse af ulovlig indhentet data.«
Det mener ministeriet dog ikke er tilfældet, men pressechef Rasmus Holm Thomsen henviser alligevel til, at de pågældende børns identitet altså nu bliver slettet.
Datatilsynet har endnu ikke færdigbehandlet en klage over de tidligere trivlselsmålinger fra 2015 til 2017.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.