Justitsministeriet blev i 2017 advaret om, at svindel med Nemkonto kan lede til hvidvask og terrorfinansiering.
Det skriver DR.
I sidste uge skrev mediet, at Digitaliseringsstyrelsen var blevet advaret 30 gange siden starten af 2016 om svindel med Nemkonto, hvor kriminelle, der har adgang til en persons NemID, skifter vedkommendes Nemkonto. På den måde bliver pengene udbetalt til svindlerne.
For omkring fire år siden advarede Finans og Leasing, brancheforening for finansieringsselskaber, Justitsministeriet om, at risikoen for svindel med Nemkonto kan lede til hvidvask og terrorfinansiering.
»Så længe man ikke har sat ordentlige værn op omkring NemKonto-ordningen, så risikerer man, at terrorister får finansieret terror-aktiviteter i Danmark,« siger Christian Brandt, direktør i Finans og Leasing, til DR.
I et brev til ministeriet fra 2017 foreslår brancheforeningen, at det ikke længere skal være muligt at ændre en borgers Nemkonto til en konto, der tilhører en anden person. Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil nu undersøge, hvordan man handlede på baggrund af informationerne.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.