Ministerium efter kritik: Det er skolernes eget ansvar, at eleverne ikke snyder med internettet

En gymnasielærer påpeger, at nye regler om internetadgang til eksamen er en invitation til snyd, og han efterlyser hjælp fra Undervisningsministeriet. Men skolerne må klare sig selv, lyder meldingen.

Fra sidste år gjorde en tilføjelse i den almene eksamensbekendtgørelse det lovligt for gymnasielever at bruge internettet til skriftlige eksaminer. Men kun specifikke dele af internettet. Gymnasierne skal således stille det, der kaldes ”egne læremidler” til rådighed for eleverne.

Det kan være internetsider, der er blevet brugt i undervisningen – blandt ministeriets egne eksempler er Google eller en specifik side på Studieportalen. Men hvordan skal skolerne administrere, at give eleverne adgang til dele af internettet og samtidig udelukke dem fra at bruge andre dele af nettet til at snyde?

Det er ifølge gymnasielærer Peter Leineweber praktisk umuligt, og han har over for Version2 kaldt det en invitation til snyd og efterspurgt retningslinjer fra Undervisningsministeriet.

Læs også: Gymnasielærer: Nye regler om eksamen gør internet-snyd uundgåeligt

Men ifølge ministeriet må skolerne klare sig selv, og det er deres eget ansvar, at stille de krævede hjælpemidler til rådighed, samtidig med at de forhindrer snyd.

»Det er skolernes opgave at sikre, at prøverne afvikles under forhold, der er egnet til at udelukke, at eksaminanderne ikke kommunikerer utilsigtet eller gør andet, end det de må til prøven,« siger undervisningskonsulent Morten Aronsson Olsen til Version2.

Han understreger dog, at skolerne er velkomne til at afbryde internetforbindelsen, hvis de kan stille de pågældende hjælpemidler til rådighed uden internet inden prøven. Ministeriet kommer dog ikke nærmere ind på, hvad skolerne skal gøre, hvis de elektroniske hjælpemidler ikke er mulige at tilvejebringe i fysisk form.

»Det er op til skolerne, hvilke forholdsregler de vil tage – inden for reglerne – for at sikre, at der ikke snydes eller kommunikeres utilsigtet til eksamen. Hvis skolerne ikke vil give adgang til internettet under prøven, så må de stille de godkendte læremidler til rådighed på anden vis forud for prøven.«

Hvad skal skolerne gøre, hvis de ikke kan stille et ”eget læremiddel” – eksempelvis Google – til rådighed uden internetforbindelse?

»Det er en hypotetisk situation, som vi må forholde os til, hvis den kommer. Hvis situationen opstår, og skolerne spørger os, og så vil vi selvfølgelig vurdere den konkrete situation i forhold til, hvad skolerne vil kunne gøre,« siger Morten Aronsson Olsen til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenneth Schack Banner

Skolerne laver en lokal hjemmeside hvor materialet er tilgængeligt og dermed er resten af internettet unødvendigt.
At eleverne så kan kommunikere over lan er en anden sag, men mon ikke en firewall kan blokere for intern kommunikation :-)

Dog burde ministeriummet ha et nakke skud.. Koster en formue på landsplan!

  • 6
  • 2
Morten Brørup

Eleverne må ikke bruge et leksikon under eksamen. Men hvis de i undervisningen har brugt udvalgte kapitler i et bestemt leksikon, må de gerne få adgang til disse kapitler under eksamen.

Gymnasiet skal blot sikre, at eleverne ikke kigger i de andre kapitler, når det pågældende leksikon bliver stillet til rådighed under eksamen.

  • 5
  • 1
Thomas Vestergaard

Er der nogen, der kort kan forklare hvad begrebet "egne læremidler" dækker over?

Er det de midler, som eleven selv har taget til hjælp i undervisningen? Eller er det værktøjer, som læreren har valgt? (E.g. hvem referere "egne" til?) Den forklaring, der blev givet i den første artikel var:

Betegnelsen dækker over online-redskaber, der har spillet en væsentlig rolle i undervisningen i det fag, eleven er til eksamen i.

Som jeg forstår "undervisningen", må det være det forløb, der er tilrettelagt af underviseren. Dermed er det vel blot en begrænsning på, at lærerne ikke må inkludere "læremidler", som de ikke på betryggende måde kan stille til rådighed til eksamen?

Ud fra den betragtning, så handler problematikken mere om, at begrænsningen er kommet bag på lærerne, eller at de gerne vil have friere muligheder for at undervise, uden nødvendigvis at inkludere forbehold for eksamineringen i deres forberedelse, for det er da absolut (endnu) et komplicerende element. (Sådan lidt forskruet "frihed under ansvar".)

  • 1
  • 0
Morten Brørup

Ja, skolerne skal blot piratkopiere alt det digitale undervisningsmateriale, herunder de benyttede søgeresultater fra Google, og opbevare en lokal kopi.

Eller indhente tilladelse fra alle rettighedshaverne til at lave lokale kopier. Pænt stort arbejde. Det er ikke utænkeligt, at forfatteren til en e-bog har givet forlaget rettigheder til at sælge adgang til e-bogen til skolerne, men at forlaget ikke har rettigheder til at videresælge kopier af e-bogen til skolerne. Man kunne også forestille sig, at Google ikke vil give tilladelse til at kopiere deres søgeresultater.

Og de cloud-baserede undervisningsmaterialer bliver sjove at kopiere, når man også skal igang med at kopiere cloud-providerens bagvedliggende infrastruktur (database, storage, autoprovisionering, osv.).

Jeg har lige været på skolemessen i Aarhus, og jeg kan godt afsløre, at digitale læremidler er langt mere end statiske e-bøger på internettet. Der er en stor grad af interaktivitet og feedback til både elev og lærer.

  • 2
  • 0
Daniel Udsen

At ministeriet nævner google og studieportaler i samme sætning er hele definitionen på det problem den danske stat har med at få it til at virke.

For hvor det er trivielt at begrænse adgangen til f.eks. studie portalen vil en hver eksamensbrug af google værre det samme som fuld adgang til hele internettet herudnder chatrooms.

Internet adgang begrænset til udvalgte portaler/databaser er rutine ved eksamener på højere læreanstalter, og så længe man faktisk kan/vil segmenteret netværket således at de enkelte noder ikke kan snakke direkte sammen(eller bruger skolens nedlåste computer) er det også minimalt hvor nemt det er for eleverne at kommunikere internt.

Problemerne opstår fordi man har en uambitiøs hovsa tilgang til IT hos politikerne og ikke vil forholde sig til nogle detaljer, eller forholde sig til nogen form for fagviden.

Ja, skolerne skal blot piratkopiere alt det digitale undervisningsmateriale, herunder de benyttede søgeresultater fra Google, og opbevare en lokal kopi.

Cachhing via proxy servere har svjv altid været betegnet som dækket under fair use så der kommer nok ikke de store problemer her så længe skolen ikke redigere i indholdet. Og DK har en meget biblioteks venlig lovgivning gennerelt så her er skolerne på meget sikker grund.

  • 1
  • 0
Lars Skovlund

Det er ikke blot at "kalde det noget andet" når vi taler jura. Du vil også høre jurister påpege, at copyright og ophavsret er forskellige ting. I sammenhængen fair use er parodier fx (så vidt jeg ved utvetydigt) omfattede i amerikansk ret, hvorimod situationen er mudret i dansk ret (jeg kender ikke meget til det, men fandt lige denne: http://pure.au.dk/portal/files/1663/000147641-147641.pdf ). IANAL, and all that.

  • 2
  • 0
Hans Schou

Der er noget galt med hele testbegrebet.

Når man er ansat i en privat virksomhed, og skal løse en opgave for en kunde, så er der nærmest alle hjælpemidler til rådighed (hvis de er gratis, eller ikke koster alverden).

Tænk sig lige en medarbejder der indrømmer overfor chefen, "jeg kunne ikke lige huske hvordan man differentierer, så jeg googlede det". Her vil chefen så stå og vente med spørgsmålet "ja, og hvad er pointen?". "jamn, jeg kunne ikke huske det" siger du. Chefen siger så "men du løste kundens problem, og det er det der det væsentligste. Kunden er ligeglad med at du kan huske formler uden ad, bare du kan løse hans problemer, så er han glad - og han betaler vores løn".

Sådan ser skolerne ikke på det. De laver en masse tests med en masse begrænsninger.

Og disse tests er så intet værd alligevel. Jeg søgte optagelse som elektronikmekaniker hos Bruël & Kjær i 1983. Et krav var at man havde 10. klasse matematik-eksamen på et vist niveau. Men de havde alligevel så lidt tillid til karakteren, så de bad ansøgere om at komme til en skriftlig prøve, som foregik på samme måde som i folkeskolen.

Er det ikke pinligt for nogen, at Bruël & Kjær må lave deres egen prøve, fordi de har erfaret at man ikke kan stole på dem folkeskolerne laver? Prøverne var disse simple "parallel-koble to modstande og regn den samlede modstand ud". De fleste der kommer ud med 10. kl. matematik, kan ikke regne det ud, og det bliver man sgu nødt til hvis man skal være lærling i en teknikvirksomhed.

Jeg savner virkelig, at alle uddannelser i højere grad forbereder de unge på, hvordan de rent faktisk skal arbejde når de kommer ud på en arbejdsplads.

Jeg har ikke nogen nem løsning på det problem jeg selv stiller op, men jeg lytter gerne. Hvad fanden gør vi?

  • 2
  • 0
Hans Andersen

Hans, jeg tror du forvirrer dig selv lidt. Først nævner du et eksempel på real-life problemløsning og sammenligner det så med en test af hvad en person kan indenfor et givent område. To vidt forskellige situationer!

Som jeg ser eksamensproblemet, så burde der være to typer: med og uden hjælpemidler. Uden hjælpemidler tester hvad du kan indenfor et område og med hjælpemidler tester hvad du kan på et mere holistisk niveau. Men det er muligt jeg ikke aner hvad jeg taler om :-) Jeg har ikke 20 års erfaring indenfor uddannelse, eksamen, indlæring og lignende. Men det må der være nogen der har - hvor er de i denne debat?

Og jeg er ikke sikker på hvad du vil med eksemplet fra B&K. At et enkelt firma gør sådan betyder ikke at det er et generelt problem. Statistik på 1 prøve er en dårlig statistik.

  • 1
  • 1
Agnete Nørskov Nielsen

Jeg har undervist i matematik i gymnasiet i 10 år.
Så vidt jeg har forstået, så er den nuværende situation opstået på følgende måde:
Eleverne har efter eksamensbekendtgørelsen ret til at bruge "egne læremidler" dvs. "alle materialer anvendt i undervisningen" til prøver med mindre andet er angivet.
Dette var nemt at administrere, da der kun blev brugt papirmaterialer.
Hvis jeg som lærer bruger en video på youtube i min undervisning, så skal mine elever i følge bekendtgørelsen have adgang til den pågældende video (men ikke andre videoer) i forbindelse med eksamen.
Ministeriets skrivelse ovenfor skal ses i lyset af, at de prøver at undgå klagesager i forbindelse med eksamen og klager til ombudsmanden for overtrædelse af forvaltningsloven eller lignende, hvis en eksaminand ikke har adgang til "egne læremidler" ved en prøve.
Det overlades til skolen at sørge for, at min elev kun bruger bestemte youtube-videoer og ikke andre, hvilket naturligvis er håbløst.

I gymnasiesystemet er vi i gang med at lave nye eksamensformer som er mere eller mindre tilpasset denne nye virkelighed. For tiden kører et forsøg med skriftlig A-niveau eksamen. I forsøget er den skriftlige prøve delt op i to timer uden andre hjælpemidler end en blyant og en formelsamling. Ved anden delprøve har eleverne fri adgang til brug af materialer, computer og at hente information på nettet - dog ikke kommunikation.
Dette er en efter min mening glimrende eksamensform. Den tester færdigheder uden hjælpemidler (dvs. rutine) samt færdigheder i løsning af opgaver med computer. Ideen med fri adgang til at hente information i anden delprøve giver ikke så megen mening i matematik, men meget mere mening i f.eks. engelsk og samfundsfag, hvor det sikkert også indføres.
Det er efter min mening muligt at forhindre snyd (dvs. kommunikation) fra langt hovedparten af eleverne ved en kombination af teknisk og pædagogisk indsats.
Der er tale om et indtil videre treårigt forsøg som nok bliver standard i 2016 (eksamensbekendtgørelsen og prøveformer er ikke noget man sådan lige beslutter sig for at lave om hen over weekenden).

Problemerne er så vidt jeg ved større i sprogfagene. I spansk har eleverne ret til at bruge ordbøger, men ikke programmer som kan oversætte hele sætninger. Hvordan skal vi kontrollere det i en hal med 250 elever med hver deres computer (de henter oversættelsesprogrammer ned inden prøven)? Her afventer vi vel også en mere rationel eksamensform.

Jeg synes også, at skrivelsen ovenfor er håbløs, og jeg håber ikke, at det er god forvaltningsmæssig skik at udstede retningslinjer som ikke kan lade sig gøre i praksis, men jeg går ud fra, at ministeriet prøver at trække tiden indtil eksamensformerne laves om.

  • 0
  • 0
Niels Langager Ellegaard

Det er en smuk ide at sætte eksaminaterne fri på nettet, men jeg er lidt bange for konsekvenserne.

Hvis en elev eksempelvis forlader eksamen før tid, så kan han eller hun gå hjem og skrive svaret til en af opgaverne i brødteksten på en relevant wikipedia-artikel eller i kommentarfeltet til en relevant youtube-video. Sådan en kommentar vil blive set at "uskyldige" elever der ikke prøver at snyde. Det vil være lidt uheldigt.

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

I stedet for at hindre eleverne i at tilgå materiale på nettet eller kommunikere indbyrdes, kan man efterfølgende lave omfattende plagieringskontrol: Man sammenholder indholdet af de enkelte besvarelser med hinanden og med Internettet (via Google-søgninger). Hvis den automatiske test viser påfaldende ligheder, kan en efterfølgende manuel inspektion afgøre, om der ligger noget bag. Endvidere vil brug af materiale kopieret fra nettet i reglen nemt opdages i en almindelig retning, da det kopierede materiale typisk afviger væsentligt i stil fra resten af besvarelsen. Og hvis en hel besvarelse kan kopieres fra nettet, så er opgaven ikke god nok.

Ja, det er bøvlet. Og ja, det vil ikke afsløre al slags snyd. Men det er så sandelig også muligt at snyde i de klassiske eksamener med papir og blyant i en gymnastiksal. Stort set den eneste eksamensform, hvor snyd er stort set umulig, er den mundtlige eksamen, men her spiller held i form af trukket spørgsmål en stor rolle, og tidsrammen for en mundtlig eksamen kan være for kort til at give et præcist indtryk af niveauet. Specielt i "snakkefag", hvor en studerende, der optræder selvsikkert, kan trække sin karakter væsentligt op i forhold til en nervøs, men mere faglig dygtig elev.

  • 1
  • 0
Niels Langager Ellegaard

Plagiatkontrol er et fint værktøj i mange situationer, men samtidigt er det forholdsvis let at omformulere en tekst så den ikke bliver fanget af plagiatkontrollen (Urkund). Dette skyldes sandsynligvis at programmørerne bag plagiatkontrollen helst vil undgå at anklage uskyldige elever for snyd.

Modsat tror jeg ikke at skolerne har lyst til at smide en elev ud, medmindre at de har et klokkeklart bevis på at eleven faktisk har snydt, og nogen gange synes jeg at det er svært at afgøre hvad der er sket.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Automatiseret plagieringskontrol bør aldrig stå alene -- der skal altid menneskelige øje på for at lave en vurdering af lighederne. En programmør bør derfor ikke være mange for at "anklage" nogen for snyd -- anklagen kommer først efter et menneskeligt gennemsyn. Falske positiver er dog et problem, hvis der er så mange af dem, at det gør den menneskelige efterkontrol uoverkommelig. Så værktøjerne bør som minimum sortere efter graden af mistænkelig lighed.

Hvad omformuleringer angår, så kan værktøjer laves, så de opdager det, med mindre omskrivningen er meget omfattende. Almindelig ombytning af rækkefølge eller erstatning af ord med synonymer kan sagtens opdages.

Og eleven bør selvfølgelig altid have en mulighed for at forsvare sig mod anklager om snyd. En rimelig god test er, om den studerende kan redegøre for indholdet af den tekst, der er under mistanke for plagiering. Groft sagt kan man sige, at studerende, der mistænkes for plagiering, kommer op til en ekstra mundtlig eksamen, hvor de skal vise samme grad af forståelse for stoffet, som den skriftlige eksamen giver indtryk af.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize