Minister truer CSC med bod og erstatningskrav

Hvis CSC på grund af konflikten ikke kan levere varen, lover skatteminister Peter Christensen at komme efter virksomheden med krav om bod og erstatning.

Hvis konflikten mellem CSC og Prosa i stor stil rammer Skats it-systemer, kan CSC forvente erstatningskrav for hver en øre, staten får i klemme. Det kom frem under et samråd med skatteminister Peter Christensen onsdag formiddag.

»Hvis CSC leverer det aftalte produkt, kan Skat som kunde ikke stille nogen krav. Men hvis vi får ekstra udgifter på grund af konflikten, forbeholder vi os retten til at rejse krav om bod og om erstatning,« sagde Peter Christensen på samrådet.

Både Socialdemokraternes Nick Hækkerup og Enhedslistens Line Barfoed borede i, hvilke bestemmelser om bod og erstatning, Skat har indskrevet i den kontrakt, der hvert år sender 300 millioner kroner i CSC's kasse. Men skatteministeren svarede undvigende:

»Kontrakten har indbygget bestemmelser om bod, og jeg kan oversende kontrakten til udvalget. Derudover gælder helt almindelige erstatningsregler. Derfor vil skat kunne fremføre krav, hvis ikke der er leveret som aftalt. Men jeg må understrege, at situationen lige nu er, at alt kører normalt, så det er en hypotetisk situation,« sagde ministeren.

Et eventuelt erstatningskrav vil blandt andet indbefatte rentegodtgørelse til virksomheder og borgere, hvis de ikke får deres penge til den rette tid.

»Min vurdering er, at der ikke kan blive tale om force majeure, da det er helt almindelig, lovligt varslet konflikt. Derfor forbeholder vi os ethvert erstatningskrav for de gener og udgifter, konflikten måtte påføre os,« sagde skatteministeren.

Han erkendte dog, at der før påske har været problemer, der blandt andet har medført, at Skat ganske uretmæssigt har udsendt rykkerbreve til personer og virksomheder, der ikke havde noget udestående med skattefar.

Derfor har Peter Christensen også bedt CSC om en redegørelse for, hvilke tiltag virksomheden vil gøre for at minimere konsekvenserne af den lurende storkonflikt.

»De har blandt andet flyttet personale internt i virksomheden,« referede Peter Christensen fra redegørelsen, hvilket straks fik Line Barfoed på krigsstien:

»Vil Skat dermed sanktionere, at CSC bruger skruebrækkere fra Indien?«

»En konflikt på det private arbejdsmarked giver ikke anledning til at ændre på den måde, vi altid vælger leverandører på, nemlig ved udbud. Det sikrer, at staten får den bedste og billigste løsning. Vi blander os ikke i, at en given virksomhed kommer i konflikt. At Enhedslisten helt tydeligt har valgt side i konflikten, vil jeg ikke blande mig i. Og hvordan CSC har tænkt sig at løse opgaven, har jeg ingen viden om. For mig er det blot afgørende, at vi får det vi betaler for,«
sagde ministeren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Christensen

Som jeg læser ministerens udtalelser, konstaterer han blot, at standardkontraktens bodbestemmelser er i kraft. På spørgsmålet om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft til undergravelse af de vnormale konfliktbetingelser får han desværre også understreget: "Og hvordan CSC har tænkt sig at løse opgaven, har jeg ingen viden om. For mig er det blot afgørende, at vi får det vi betaler for.". Dermed er han parat til at acceptere såvel ulovlige/overenskomsstridige tiltag for at holde Skat skadeløs (www.fagdata.dk)

  • 0
  • 0
Kim Lauritzen

http://www.computerworld.dk/art/115602/arbejdsretten-til-csc-strejkende-...

Men det kan være jeg er gået glip af anden information om at CSC er dømt for at gøre noget overenskomststridigt, som Peter skriver, hvis ikke - så er det jo ikke helt korrekt det Peter skriver om at CSC opfører sig overenskomststridigt.

CSC er endnu ikke dømt i at gøre noget ulovligt, og i min verden er man uskyldig indtil det modsatte er bevist.

  • 0
  • 0
Leif Nielsen

Men det er fordi arbejdsretten er utroligt længe om at bringe haste-sager op, som er rejst fra PROSAs side.

CSC er under anklage for at have overtrådt de overenskomstmæssige bestemmelser om anvendelse af eksterne konsulenter - en sag, som de utvivlsomt bør tabe.

CSC gør kraftigt brug af at have fortolkningsretten, hvilket gør at de kan benytte langt skrappere våben end normale danske virksomheder gør. F.x. har CSC bortvist flere medarbejdere - på trods af Arbejdsrettens henstilling til at "fare med lempe - og tænke sig om en gang mere".

CSC er i øvrigt foreløbig dømt til at tage en håndfuld lock-out'ede medarbejdere tilbage - flere kan følge, så her er der tale om et klart overenskomstmæssigt brud.

Samtidig kan det forventes, at Datatilsynet kommer efter CSC, da CSC bryder lovgivningen, hvilket er dokumenteret i Orientering på DR1 mandag den 9/5.

Så der kan vist ikke herske tvivl om, at CSC har handlet både ulovlig og overenskomststridigt.

  • 0
  • 0
Peter Christensen

CSC lockoutede en del af de folk, der arbejder på Skattesystemet. Arbejdsretten undlod at tage stilling eller udskyde denne. Arbejdsretten dømte PROSA/CSC til at omfatte færre ansatte; men ellers arbejder de ansatte jo videre. Men alligevel vil CSC anvende udenlandsk/ekstern arbejdskraft til at løse det selvskabte problem. Det er vel ministerens opgave som kunde, at overveje om man vil acceptere dette?

  • 0
  • 0
Kim Lauritzen

Men det er fordi arbejdsretten er utroligt længe om at bringe haste-sager op, som er rejst fra PROSAs side. SVAR: det var sige at du forudsætter at når sagen tages op, SÅ dømmes CSC? Skal vi ikke lade det være op til de sagkyndige først?

CSC er under anklage for at have overtrådt de overenskomstmæssige bestemmelser om anvendelse af eksterne konsulenter - en sag, som de utvivlsomt bør tabe. SVAR: "bør" tabe??? - det står vel for egen regning :-)

CSC gør kraftigt brug af at have fortolkningsretten, hvilket gør at de kan benytte langt skrappere våben end normale danske virksomheder gør. F.x. har CSC bortvist flere medarbejdere - på trods af Arbejdsrettens henstilling til at "fare med lempe - og tænke sig om en gang mere". SVAR: "Kraftig brug af fortolkningsretten"? det er vel ens for begge parter? og henstillingen kan man jo forholde sig til som man vil - det giver rum for en meget "elastisk" bedømmelse.

CSC er i øvrigt foreløbig dømt til at tage en håndfuld lock-out'ede medarbejdere tilbage - flere kan følge, så her er der tale om et klart overenskomstmæssigt brud. SVAR: det er korrekt. Men om flere følger, det ved hverken du eller jeg.

Samtidig kan det forventes, at Datatilsynet kommer efter CSC, da CSC bryder lovgivningen, hvilket er dokumenteret i Orientering på DR1 mandag den 9/5. SVAR: Det er vel en politisag netop nu og så vidt jeg ved er ingen blevet dømt endsige sigtet. Så skal vi ikke lige se hvad der sker inden vi farer frem med hjul og stejle?

Så der kan vist ikke herske tvivl om, at CSC har handlet både ulovlig og overenskomststridigt. SVAR: jo, i den grad.

Generelt kan man sige at min holdning er at vi må afvente hvad sagkundskaben siger, og her er det arbejdsretten og politiet, inden vi dømmer. Der er mange følelser involveret, og det er ikke altid godt for objektiviteten.

  • 0
  • 0
Søren Andersen

»En konflikt på det private arbejdsmarked giver ikke anledning til at ændre på den måde, vi altid vælger leverandører på, nemlig ved udbud. Det sikrer, at staten får den bedste og billigste løsning.«

Bedst OG Billigst? ..nå ja, 1 ud af 2 er vel heller ikke så ringe...eller hvad?

  • 0
  • 0
Jon Bendtsen

Som jeg læser ministerens udtalelser, konstaterer han blot, at standardkontraktens bodbestemmelser er i kraft. På spørgsmålet om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft til undergravelse af de vnormale konfliktbetingelser får han desværre også understreget: "Og hvordan CSC har tænkt sig at løse opgaven, har jeg ingen viden om. For mig er det blot afgørende, at vi får det vi betaler for.". Dermed er han parat til at acceptere såvel ulovlige/overenskomsstridige tiltag for at holde Skat skadeløs (www.fagdata.dk)

Det er også det ministeren skal. Ministeren skal hverken blande sig den ene eller anden vej.

  • 0
  • 0
Bjorn Thrane

Man må håbe, at han mener "bedst til prisen".

"Billigst" betyder ikke altid "bedst" - tværtimod. Der er en god grund til det gamle mundheld:

"Når noget ser ud til at være for godt til at være sandt, er der ofte grund til at være på vagt"

  • 0
  • 0
Peter Christensen

@jon Da jeg som selvstændig producerede IT-servise/produkter var de omfattet af en omfattende jurdisk, administrativt og moralsk regelsæt - iøvrigt med Skat som evig kilde til problemer. De juridiske er f.eks. funktionærlov, arbejdsmiljølov og skattelov, mens det administrative primært er regelmæssig indrapportering til Skat. De moralske omfattede f.eks. integration af ny-danskere, tranies, CO2-produktion, overenskomstoverholdelse m.m. Vores kunder vurderede vore produkter ud fra dette, når de f.eks. sammenlignede os med vores kolleger - og på samme måde skal Skat - og ministeren som kunde - selvfølgelig sammenligne producenter af samme produkt. Og dette vil også ske! Blot først i næste udbudsrunde på Skats opgaver. Derfor er ministerens udtalelelse et hyklerisk carte blanche til CSC og udtryk for en politisk støtte til CSC.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere