Minister til telebranchen: Ryd op i bredbåndsjunglen inden nytår, ellers ...

Markedsføring med ‘op til’-hastigheder på bredbånd kan være vildledende for forbrugerne, og derfor skal der ryddes op på området. Hvis ikke telebranchen har løst problemet inden nytår, vil erhvervsminister Ole Sohn gribe ind.

Der skal ryddes op i telebranchens salg af ‘op til’- hastigheder, fordi udtrykket kan være klart vildledende for forbrugerne. Og oprydningen skal være på plads inden nytår, ellers bliver der grebet ind politisk.

Det er den klare besked fra erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) til telebranchen, der netop nu forhandler med Forbrugerombudsmanden om vilkårene for markedsføring af bredbåndsprodukter.

»Skulle parterne ikke opnå enighed, vil jeg klart overveje yderligere regulering for at forbedre forbrugerbeskyttelsen på området. Vores målsætning er, at gennemsigtigheden på markedet skal forbedres inden udgangen af 2012‚« siger Ole Sohn til Version2.

TDC kan komme i klemme

Sagen er aktualiseret af Version2's omtale af Per Møller Olsen, der er privatkunde hos TDC. Han har købt en 20 Mbit-forbindelse, men reelt set har han kun opnået den halve hastighed, selvom han var blevet lovet en hastighed på minimum 15 Mbit. Og netop TDC bruger, som flere andre internetudbydere, udtrykket ‘op til’, når de skal sælge deres produkter.

Læs også: Kritik: TDC sælger 20 Mbit-bredbånd, men leverer kun den halve hastighed

TDC sidder sammen med resten af telebranchen og forhandler nye retningslinjer for salget af eksempelvis ‘op til’-bredbåndsforbindelser. For bordenden sider også Forbrugerombudsmanden, der dog over for Version2 ikke vil kommentere forløbet. Men Forbrugerombudsmand Henrik Øe bekræfter, at forhandlingerne er snart vil være færdige.

»Jeg kan bekræfte, at vi er i gang med at revidere teleretningslinjerne for at sikre retvisende markedsføring på området. Af principielle årsager kan jeg ikke kommentere på indholdet af forhandlingerne, som jeg forventer, vil være afsluttet i løbet af efteråret,« siger Henrik Øe til Version2.

Forståelig kritik

På Christiansborg opfordrer Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær også parterne til at finde en løsning på problemet snarest, så man forhåbentlig kan undgå sager som Per Møller Olsens.

»Jeg håber da virkelig, at telebranchen strammer op på det her områder. Jeg mener også, at de her ‘op til’- hastigheder intet er værd for forbrugerne. Selvfølgelig kan det være svært at måle og garantere lige præcis x-antal Mbit, men markedsføringen af løsningerne skal simpelthen være mere konkret,« siger Dennis Flydtkjær til Version2.

Derfor mener Dennis Flydtkjær også, at kritikken af telebranchen er helt begrundet, for det kan være et sats som eksempelvis selvstændig it-konsulent at investere i bredbåndsløsninger, der lover op til en vis hastighed, hvis man har brug for det i sammenhæng med arbejde.

Læs også: Forbrugerrådet: Absurd at sælge bredbånd med ‘op til'-hastigheder

I Erhvervs- og Vækstministeriet har man som nævnt fokus på problematikken, selvom der i dag findes muligheder for ombudsmanden til at gribe ind. Men ‘op til’- hastighederne er altså endnu ikke blevet gennemgået i forhold til, hvorvidt det er retvisende markedsføring.

»Vi er nødt til at sikre os, at den markedsførte hastighed svarer til den hastighed, forbrugerne reelt oplever. Forbrugerombudsmanden kan allerede i dag gribe ind, hvis det ikke er tilfældet. Og jeg ved, at hans opfattelse er, at udtrykket 'op til' skal anvendes med meget stor forsigtighed,« siger Ole Sohn til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Juhl

Det glæder mig, at der bliver gjort noget ved sagen. Jeg blev nemlig selv overrasket over at andre mærke det her problem. Jeg troede først det var vores udstyr den var gal med, men efter mange tests kunne vi intet finde, inkluderende kabeltjek fra TDC. Den her sag har i hvert fald haft den indvirkning, at jeg kigger efter fibernet nu og vil fremadrettet nok overveje en ekstra gang om man skal råde folk til at bruge kobbernettet.

  • 7
  • 0
Martin Dalsgaard

Det er sjovt at TDC's eget datterselskab Fullrate godt kan finde ud af at leverer de 20 Mbit, når man måler med div tools på en 20/2 forbindelse. Af samme årsag valgte jeg at skrotte TDC 31-12-2010, har kørt med stor tilfredshed hos Fullrate siden.

Det virker som om at TDC har Fullrate til de kunder der er så "godt klædt på" teknisk at de kan gennemskue tingene. Så kan man godt tage r.... på alle de andre kunder der ikke er teknisk velbevandret. Dårlig moral af TDC.

  • 7
  • 0
Daniel Madsen

Problemet er vel i høj grad at vi har alt for dårlig kobber i jorden ude i specielt landdistrikterne - således at 20 Mbit er ren utopi og udrulningen af fiber går alt for langsomt. Det er 4-5 år siden vi første gang blev lovet privat fiber i den by jeg bor i (ca. 3000 indbyggere) og der er ikke sket meget siden, det er som om at med krisen så gik elselskabernes ambitiøse planer lidt i stå - hvilket passer TDC fint for så kan de pumpe penge ud af deres xDSL invisteringer lidt endnu - de ser ihvertfald heller ikke ud til at have travlt.

Hvis vi først fik gjort noget ved fiber-udrulningen i privat regi, så ville vi også løse "op til" problematikken. Jeg går ind for vi har et frit marked, men det begynder at være et problem at vi sakker så meget bagud på denne front at det risikerer at skade vores konkurrence-evne - hvis ikke parterne kan finde ud af det, så må man før eller siden blive nød til at gøre noget fra statslig side.

Havde man i det mindste kunnet finde ud af at holde live i et initiativ som Skyline havde vi haft nogle muligheder ude i landområderne, istedet har jeg følt mig nødsaget til at invistere i at få lagt en erhvervs-fiberforbindelse ind til 3000 kr/mnd som er langt overkill i forhold til mit behov, men da det ikke er muligt at få en stabil ADSL forbindelse var der ikke anden udvej (og nej 3G forbindelserne er heller ikke stabile nok til at drive virksomhed fra).

Det er jo så fint nok at jeg som erhvervsdrivende har haft mulighed for at lægge en fiber ind, men det er alt for dyr en løsning for de fleste privatpersoner. Jeg kan forstå at det kan være et problem at levere en ordentlig ADSL til landmanden der ligger flere km fra nærmeste by, men at man i byer med omkring 3000 indbyggere ikke er istand til at levere noget der ligner en fornuftig bredbåndsforbindelse er et problem som der bør sættes ind overfor.

Havde jeg vist hvor slemt det stod til ude på landet med bredbånd, havde jeg nok aldrig flyttet fra storbyen - jeg havde nok en eller anden naiv forestilling om at det var muligt at få en fornuftig ADSL forbindelse over det meste af landet (godt hjulpet på vej af pressens lyserøde fremstilling af Danmark som et bredbåndsland) - istedet var realiteten da vi begyndte at undersøge markedet at vi måtte konstantere at være blevet banket 10 år bagud hvad hastigheder angår.

  • 6
  • 0
Christian Guldager Corydon

Jeg bor i centrum af Odense og har TDC "bredbånd" gennem mit arbejde. Det er også en "op til 20 Mbit" forbindelse. Jeg har sjældent over 10, og når jeg klager til TDC bliver jeg spist af med at deres hardware/software i den nærmeste station ikke kan klare højere hastighed.

Og der taler vi jo så kun problemer med download, helt galt går det jo i den anden retning hvor forbindelsen hedder 768 kb....det er bare noget der går stærkt når man skal have uploadet et 20 MB regneark til netværksdrevet på arbejdet, jo tak :)

Der er desværre ikke nogen af de mange andre udbydere af fiber og lign. der er slutte til her i hytten (lejemål)

  • 5
  • 0
Deleted User

Jeg betaler for 20 mbit hos TDC, men får kun det halve. Ikke lidt over eller lidt under, men præcis det halve (jeg har taget højde for overhead). Det giver mig en mistanke om, at TDC bevidst har indstillet min forbindelse til 10 mbit i stedet for 20 mbit. Men hvad kan man gøre?

Jeg bor 400 m fra centralen, så det er ikke i afstanden, at problemet ligger.

  • 4
  • 0
Jens Jönsson

Der er desværre ikke nogen af de mange andre udbydere af fiber og lign. der er slutte til her i hytten (lejemål)

I Odense centrum er der ihvertfald 2 udbydere over kabel-TV nettet. Den ene er NAL-Medienet http://www.nal-medienet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=... (Se priser hvis du ikke har TV signal) og den anden er Glentevejen http://glenten.dk/internet

Det er ikke en hindring at du bor i lejemål....

  • 0
  • 0
Jan Mølgaard

Jeg har nu i godt et år haft en trådløs Telia 4G forbindelse som jeg med mellemrum måler hastighed på via IT- og Telestyrelsens bredbåndsmåler. Gennemsnittet af målingerne siger p.t. 12780 ned og 7348 op. Og det er da ganske meget under det, der antydes i reklamerne. Når man siger det til Telia, så får man standardsvaret: "Det kniber lidt med udbygningen af nettet, men det skal nok (snart) blive bedre." Der er virkelig behov for at få standardiseret disse udmeldinger og garantierne omkring dem. Ligesom jeg i øvrigt undrer mig over, at der ikke er nogen, der for alvor forsøger at få sidestillet de digitale kommunikationsveje med dem, vi kører i biler, busser og på cykel på. Det burde være en offentlig opgave at forsyne landet med bredbåndsforbindelse. Og der burde være langt større politisk styring af forsyningssikkerheden.

  • 1
  • 0
Jan Mølgaard

I de fleste almennyttige byggerier er det desuden sådan, at det er afdelingsmødet i boligforeningen, der beslutter, hvilken udbyder man vælger til antennesignaler. Og det determinerer desværre også, hvilke lysleder / kabel tilbud man kan få. Parcelhusejerne vælger selv - men folk som mig må finde sig i, at det er naboernes præferencer for tv der bestemmer, hvilke dataforbindelser, man kan koble sig op til.

  • 3
  • 0
Jesper Juhl

For mit vedkommende er det ikke prisen der skaber irritationen (dog er TDC's priser meget høje, synes jeg), det er det at forbindelse er så langsom. Jo mere jeg forhører mig ved bruger af fibernet fra energi selskaberne overvejer jeg, om vi har købt katten i sækken. Hvad er formålet i, at TDC sælger op til 20/2 med "udvidet sikkerhed", når man kan erhverve sig en 60/60 fibernet forbindelse for sammen omkostning, hvor fibernet forbindelse rent faktisk ligger på de angivede 60/60 og, hvor udfaldende er ganske få - altså ikke værre en TDCs service.

  • 4
  • 0
Jens Jönsson
  • 0
  • 1
Johnny Olesen
  • 0
  • 0
Lars Hansen

Jo mere jeg forhører mig ved bruger af fibernet fra energi selskaberne overvejer jeg, om vi har købt katten i sækken.

Hvis du har valgt ADSL over fiber, dvs du har haft valgmuligheden, har du højst sandsynligt truffet et dårligt valg.

Hvis du ikke har forstået at udtrykket "Op til" betyder... Op til.... mener jeg ikke du har købt katten i sækken, men blot burde filosofere lidt mere over hvad det mon betyder - evt. forhøre dig ved TDC inden du tegner abonnementet.

  • 0
  • 1
Lars Hansen

Kan du ikke se din link hastighed i din router/modem?

Jeg har fullrate, og ved ikke om det er det samme udstyr, men jeg kan se den hastighed den er koblet op med.

Det er iøvrigt en 35/2 forbindelse jeg har, der leverer 22/1,7 - så overvejer at nedgradere til 20/2 - det er jo alligevel 1200,- om året de ekstra 2Mb download koster. Startede dog ud med en 10/1 forbindelse for længe siden, tror jeg, også er den løbende blevet opgraderet.

  • 0
  • 0
Allan Ellegaard

Under et udfald på en fiber forbindelse blev der søgt efter en ADSL til linje nummer 2. Her snakkede jeg selvfølgelig også med TDC, da jeg tænkte de kunne levere hurtigst. Jeg kunne også få en 20/2, hvor de lover 10/1. Jeg kom til at grine højlydt i telefonen, hvorefter han med alvor i stemme sagde, det er også hvad vi skriver på hjemmesiden. Herefter måtte jeg sige det skam ikke var noget med hvad de kunne tilbyde og hvad de skrev, men det faktum de ville sælge mig et produkt hvor jeg reelt kun kunne sikre mig 50% af produktet... Ja det blev ikke dem der leverede nogen ADSL til mig :)

Så det lyder da dejligt hvis de ikke må levere "op-til" produkter mere. Jeg stemmer også på PHK's forslag, de kunne bare fakturer efter den hastighed der blev forhandlet på plads.

Er der andre steder man må sælge et produkt man reelt ikke levere??

  • 3
  • 0
Johnny Olesen

Under et udfald på en fiber forbindelse blev der søgt efter en ADSL til linje nummer 2. Her snakkede jeg selvfølgelig også med TDC, da jeg tænkte de kunne levere hurtigst.

Af ren nysgerrighed - hvad blev valget så som backup forbindelse?

Jeg er nysgerrig fordi vi på min arbejdsplads har valgt en Telia 3G forbindelse som fall-back, når vores ADSL forbindelse svigter. Vi er så godt nok også kun en mindre virksomhed, men til backup forbindelse fungerer en ganske almindelig 3G forbindelse fremragende.

  • 1
  • 0
Allan Ellegaard

Der var lidt tekniske udforinger for alle dem der gerne ville levere en ADSL til mig. Alle havde et lille flag fra TDC's kobbernet, der sagde der skulle en teknikere på besøg hos mig for ADSL'en ville virke.

De viste bare ikke jeg selv havde haft den tidligere ADSL'en og da fiberen kom lukkede jeg den ned. Derfor viste jeg der ingen problemer var med min linje og et tekniker besøg "bare" var TDC's måde at tjene lidt ekstra på. I denne sammenhæng kunne jeg høre fra flere, at jeg skulle vælge et erhvervs abo., her var der måske en mulighed for at undgå en tekniker.

Tilsidst blev Fullrate valgt. De har nu levere en backup linje i gennem noget tid og der kun ingen tekniker ud inden. Dog tog det stadig 14 dage for TDC at åbne linjen igen.

  • 1
  • 0
Jesper Juhl

Vi har skam mulighed for fibernet, men på daværende tidspunkt blev vi frarådet at bruge fibernet med begrundelse "det er en usikker service, kobbernet har fungeret i mange år". Det jeg ikke forstår er så, hvorfor i alverden at hastigheden skal falde, uden prisen skal falde. Altså da forbindelse blev sat op i tidernes morgen var den på 18/1 skulle jeg mene (i mente at hukommelsen kan svigte). Men nu måler jeg oftere og oftere hastigheder nærmere de 10/1 end 15/1. (bemærk */1 skriver jeg fordi uploade hastigheden er så langsom, at jeg ikke rigtig beskæftiger mig alverdens med den.)

  • 2
  • 0
Niels J. Nielsen

Tja, efter at have læst jeres indlæg føler jeg mig i den grad heldig. Jeg bor ca. 800m fra centralen og kan hive en 10-12mbit i upload på et kobberkabel fra midt i tresserne. Spørg helst ikke hvordan det kan lade sig gøre...

  • 0
  • 0
Christian Guldager Corydon
  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Vi har skam mulighed for fibernet, men på daværende tidspunkt blev vi frarådet at bruge fibernet med begrundelse "det er en usikker service, kobbernet har fungeret i mange år".

Uhyggeligt. Det er jo direkte løgn. Fiber er da meget mere stabil end kobber. Hvem bildte jer det ind ?

Jeg har fiber og har haft det i små 4 år nu. Min forbindelse har aldrig været nede. Før havde jeg ADSL. 8/1,5 Mbit/s. der svingede op og ned i hastighed afhængigt af vejr...

Skynd dig at skifte til fiber, det vil du aldrig fortryde. Især det med den hurtige upload er en helt anden fornemmelse.....

  • 0
  • 0
Allan Ellegaard

FastTV's kundeservice har også en gang fortalt mig jeg ikke kunne få en 50/50 hos dem, men de kunne tilbyde 50/10, 40/10 og en 20/5. Da jeg spurgte ind til hvorfor jeg ikke kunne få en symetrisk forbindelse var svaret "fiberkablerne er gamle og hvide, de kan slet ikke holde til den belastning". Her måtte jeg stoppe hendes talestrøm for at fortælle jeg pt. havde en 50/50 linje på det kable hun snakkede om og det virkede meget fint.

Linjen køre endnu, så det måtte være nogen andre kabler hun snakkede om :) De er nu meget søde de der kundeservice medarbejdere...

  • 1
  • 0
Jakob Damkjær

Hvis der kommer et højere mindste krav vil det resultere i en voldsom opjustering af priserne... Det lyder helt fjong...

Som det er nu kan udbyderene tilbyde relativt billigt internet... Hvis der skal financières en masse graveri for et mindstemål det er et fåtal af forbrugerne er interesseret i at betale for kommer det ikke til at ende godt for vores samlede pengepungen...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere