Minister skrotter idé om at tjekke gymnasieelevers computere

Illustration: Jesper Kildebogaard
Undervisningsministeren kasserer nu idé om, at gymnasierne efter eksamenen skulle have fri adgang til at gennemgå eksaminandernes sociale medier, browser historik og meget mere.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har efter et storm af bekymringer og klager droppet sin idé om gymnasier skulle kunne kigge elevernes computere igennem i forbindelse med eksamenen for at undgå snyd.

Emnet gav anledning til debat - ikke blot blandt it- og privacy-interesserede, men også på et højere politisk og etisk niveau.

»Det skal være sådan, at eleverne har ret til privatliv, og at ingen skal snage i feriebillederne. Når både Institut for Menneskerettigheder, eleverne selv og en række partier siger, at det ikke er i orden, må jeg lytte til dem,« sagde ministeren onsdag aften, skriver DR.

Krævede samtykke for at du kunne gå til eksamenen

Ministerens forslag lød grundlæggende, at hvis du vil til eksamenen, skal vi have lov at kigge alt på din computer igennem, hvilket juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra SDU i sidste uge ikke lagde skjul på sin bekymring omkring til Version2:

»Det er noget pjat at sige, at man skal give samtykke for at få adgang til eksamenen. Efter min vurdering kan en offentlig myndighed ikke stille krav til ting, der ikke forekommer nødvendigt. Selvfølgeligt kan man give samtykke, men udgangspunktet er, at man giver samtykke til noget relevant data. Man giver jo ikke ubegrænset adgang,« sagde han fredag, da forslaget kom frem.

Ministeren understregede onsdag aften, at der ikke skulle være tvivl om elevernes retssikkerhed, og hun ønskede ikke at eleverne følte, at myndighederne lavede et indgreb i deres privatliv.

Skabte en god debat

I forlængelse af ministerens nu skrottede lovforslag kom flere spillere på banen i kampen for elevernes privatliv.

Det er både etikere, it-eksperter, jurister og politikere, der har diskuteret, hvilke rettigheder det offentlige skal have til at få adgang til elevernes computer, men samtidigt opstod også en debat omkring, hvilke alternativer der var til at løse problemstillingen.

Flere nævnte at hvis ministeren ville problemet til livs, så skulle gymnasiet selv stille computere til rådighed, hvilket dog ville lægge en stor, pludseligt ekstraregning hos gymnasierne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Bluhme

Jeg får mere og mere respekt for Merete Riisager. Selv om hun er den, der ved mest om sit ministerområde via universitetsuddannelsen i pædagogik er hun villig til at korrigere mening hvis det er på baggrund af saglig modsigelse.

Det kunne hun godt lære de andre, f.eks. Søren Pind.

Big Data truer den 150 år gamle politiske kultur (hurra - det var på tide at komme af med højre-venstre-dikotomien) med nye indsigter så evidens og empiri bliver vigtigere end ideologi omend interesse-motiveret synspunkter ikke forsvinder men bliver lettere at afsløre og dermed gendrive.

Bayesian inference betyder at selv om du starter med et skævt udgangspunkt korrigeres de automatisk med nye data.

Men men men....

Så blev jeg så skuffet da jeg læste om en undersøgelse i Information, hvor politikere ignorerer fakta, som ikke peger i deres retning:

https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Hvis artiklen er beskyttet kan hele rapporten læses her:

http://pure.au.dk/portal/files/108468575/Post_print_The_Role_of_Evidence...

  • 2
  • 0
Peter Valdemar Mørch

...over at en minister kan foreslå sådan noget til at begynde med. Jeg synes at det kendetegner uduelighed at hun både får sådan en tåbelig idé men mest at hun ikke omgiver sig med folk det fanger den slags før det offentliggøres.

Jeg havde lyst til at spørge hende om hun så til gengæld ville dele sine egne private login credentials til Facebook, Twitter og Linkedin med alle skoleeleverne? For det synes hun jo åbenbart er helt uproblematisk.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize