Minister skal svare på ingeniørers logningsomgåelser

Justitsminister Lene Espersen skal nu redegøre for sin holdning til, at over halvdelen af alle ingeniører svarer ja til, at de kan omgå regeringens krav om logning.

Det er it-politisk ordfører i Dansk folkeparti Morten Messerchmidt, der nu vil have justitsminister Lene Espersen (K) ud af busken, når det drejer sig om ingeniører og datalogers mulighed for at gå 'bag om' systemerne og på den måde omgå den nye lovpligtige logning af data- og teletrafik.

Ingeniørernes og datalogernes mulighed for at fifle med data kom frem i en undersøgelse, som Ingeniørforeningen IDA har udarbejdet, hvor et af spørgsmålene hed ?Ville du kunne omgå logning af din adfærd, hvis du ønskede det??

Ifølge IDAs undersøgelse svarede 54 procent af de deltagende ingeniører ja til spørgsmålet, og det har nu fået Morten Messerschmidt til at få ministeren til at svare på, hvad hun vil gøre for at forhindre ingeniører og dataloger i at sløre deres digitale spor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Man ved ikke om man skal grine eller græde når man hører sådan en bemærkning:

"..det har nu fået Morten Messerschmidt til at få ministeren til at svare på, hvad hun vil gøre for at forhindre ingeniører og dataloger i at sløre deres digitale spor."

Men det er nok mest tragisk når de folkevalgte befinder sig på sådan et niveau, de eneste der griner er terroristerne, der jo alligevel er bedøvende ligeglade med den nye lov.

Suk.

/Christian

Thomas Ammitzbøll-Bach

Hver gang en eller anden uventet situation opstår, er et stensikkert, nemlig at en fra DF bedyrer os allesammen, at nu vil huan stille spørgsmål til ministeren, hvordan det kan ske, og hvad ministeren vil gøre ved det.

Læg også mærke til, at huan aldrig kommer med sit eget forslag til en løsning, blot at "man ser med alvor på situationen", og "at det er for dårligt, at en sådan situation kan opstå!".

I den komkrete sag, kan MM nemt slippe ud af et hvert udfald, ved enten sige at logningen skal strammes, eller ved at sige, at det har været forfægt fra starten.

Thomas

(... der selv ved flere lejligheder har været opstillet for et politisk parti, der dog ikke har været repræsenteret på Tinge i lang tid)

Thomas Jansson

Det jeg undrer mig mest over ved denne sag er at det virker som om at ministeren ikke omgiver sig med ordentlige rådgivere. Enhver med en smule forstand på IT kender til TOR netværk og public-key kryptering og ville kunne have fortalt hende at denne lov er fuldstændig håbløs.

At Morten Messerschmidt rejser spørgsmålet er vel fornuftigt nok, men hvorfor ikke under behandlingen af lovforslaget? At brokke sig nu virker bare populistisk.

Et er, at alle med onde intentioner vel også er klar over hvor nemt det er at omgå lovens indhold. Et helt andet problem er denne data mining af alle borgere i danmark. Hvornår skal man forvente den første lækage af sensitive data pga af en sikkerhedsfejl hos staten? Hvornår er alle min mails tilgængelige på nettet, som det skete for for Media Defender for nyeligt:
http://torrentfreak.com/mediadefender-emails-leaked-070915/

Denne snak om logging af normale menneskers færden og breve minder mig om Frydenholm af Hans Scherfig. Hvad nu hvis disse oplysninger bliver misbrugt? Det er svært at forestile sig at det kan blive andet end misbrugt, da alle ondsindet mennesker, der ikke er tabt bag en vogn, vel også er klar over at alle mails og deres datafærden bliver logget.

Thomas Jansson - tjansson.dk

Log ind eller Opret konto for at kommentere