Minister skal opliste alle NemID-nedbrud

Efter gårsdagens NemID-nedbrud beder socialdemokraternes it-ordfører nu videnskabsministeren om en samlet liste over alle nedbrud. Version2 hjælper her ministeren på vej.

Socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan reagerer nu på gårsdagens NemID-nedbrud ved at stille en række spørgsmål til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).

Det overordnede spørgsmål lyder i al sin enkelhed: Er ministeren tilfreds med driftsstabiliteten på NemID?

Spørgsmålet kan virke en smule retorisk al den stund, at selskabet bag NemID, DanID, alle måneder efter lanceringen har måttet betale bod for manglende overholdelse af kontrakten med IT- og Telestyrelsen.

Gårsdagens nedbrud er da også blot det seneste i en lang række hændelser, hvor alt fra servernedbrud, fejl i forbindelse med systemopdateringer og fejl i forbindelse med Java-opdateringer har forårsaget, at de 1,7 millioner NemID-brugere har været afskåret fra blandt andet netbank, skat.dk og borger.dk.

Samtidig beder Yildiz Akdogan også Charlotte Sahl-Madsen lave en optælling af, hvor mange gange der har været nedbrud på NemID og i hvor lang tid hvert enkelt nedbrud har varet.

Et godt sted for ministeren at starte kunne være her på Version2, hvor vi har omtalt de fleste hændelser:

Læs også: NemID ramt af nedbrud - igen

Læs også: Igen-igen: NemID-server fejlede fredag aften

Læs også: Myndighederne utilfredse med DanID efter nedbrud

Læs også: Ikke 1, ikke 2, men 3 NemID-nedbrud i weekenden

Læs også: DanID om nedbrud: Det var et database-problem

Læs også: Fejl på to sikkerhedsservere fik NemLog-in i sort

Læs også: Nyt nedbrud spærrer adgang til alle offentlige sites med NemID

Læs også: Alle netbanker ramt af stort NemID-nedbrud

Læs også: NemID-server bukker under - brugere kan ikke logge ind

Læs også: Fejl hos DanID plager danskere i udlandet

Læs også: Fejlbehæftet certifikat på CSC-server lagde NemID-bestilling brak i et halvt døgn

Læs også: Ukendt CSC-fejl sender NemID-bestilling i sort

Læs også: NemID lagde hele CPR-registret ned

Læs også: NemID stadig i knæ: Umuligt at løsne op for CPR-flaskehals

Læs også: Ups: NemID i knæ på premieredagen

Endelig har Yildiz Akdogan spurgt: Hvilke planer har ministeren for at forbedre driftsstabiliteten på NemID?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (21)

Michael Thomsen

NemID har tilsyneladende lavet en driftsstatistikside, hvoraf det fremgår, at de har haft en oppetid på 100% i juli og august:

https://www.nemid.nu/om_nemid/aktuelt/driftsstatistik_for_nemid/

Så de er ikke helt enige i jeres liste ;-)

At de så mener, at det tager under 200 ms at logge ind med nem-id er mig en gåde. Jeg kan umuligt nå at finde det rigtige nummer på nøglekortet og taste det ind på 200 ms.

Det kunne jeg tilgengæld godt med den gamle bank-løsning og digital signatur...

I USA skal offentlige myndigheder altid oplyse hvor lang tid det forventes at tage at udfylde en formular. Det hjælper til at mindske ligegyldige spørgsmål og formularer. Måske vi skulle indføre noget lignende i Danmark?

Hans Schou

Er der ikke nogle af nedbrudene i version2's liste, der er follow-up på tidligere?

Er det ikke reelt 7-8 nedbrud, hvilket er overordentligt mange, men dog mindre end 15?

Nogle nedbrud opstår fordi der er single point of failure. Dem kunne DanID godt finde på at kalde force majeure, hvilket det egentlig ikke er. Det er en arkitekturmæssig designfejl.

Keld Sørensen

Jeg tror man i de enkelte banker vil kunne konstatere en NEDGANG i trafikken på netbankerne - jeg må i hvert fald erkende, at jeg IKKE gider at gå ind for lige at se om dit og dat er sket pga. det elendige pap-kort - det tager mere tid end den jeg her til hensigt at bruge på selve netbanken - helt grotesk !

GlemID ... og gør det så hurtigt som muligt !

Rene Madsen

Endelig har Yildiz Akdogan spurgt: Hvilke planer har ministeren for at forbedre driftsstabiliteten på NemID?

Burde hellere bruge skatteborgernes tid og penge på at udspørge ministeren om hvorvidt det kan afskaffes og hvornår det kan ske. Alternativt, hvornår kan borgerne forvente en alternativ løsning med den gamle digitale signatur eller tilsvarende.

Jesper Louis Andersen

Alternativt, hvornår kan borgerne forvente en alternativ løsning med den gamle digitale signatur eller tilsvarende.

En anden interessant ting er snyd/kriminalitet ved NemID løsningen i forhold til tidligere løsninger. Vi kender prisen for NemID, så vi ved hvad det skal indhente økonomisk. Derfor kan man hurtigt regne sig frem til hvor mange år NemID skal klare sig lige så godt for at stå mål med udgifterne.

Mit umiddelbare bud er at det er mange år. Rigtigt mange år.

Anonym (ikke efterprøvet)

Jesper

NemId har negativ business case, så den vil aldrig "stå mål med udgifterne".

Du glemmer at medregne
a) de store omkostninger til tvangstilpasning til NemId.
b) den innovation og konkurrence som nemid forhindrer.
c) de enorme sikkerhedsrisici som nemid skaber
d) den overbetaling for kunstig knaphed som DanId opkræver hos virksomhederne og videreføres til forbrugerne som højere priser.
e) den generelle underminering af retssikkerheden som nemid afstedkommer - du kan ikke sikret noget nogetsteds med nemid

Jakob Køster

Jeg er begyndt at bruge min banks telefonservice til alle mine bankforretninger, så korrekt; mit forbrug af netbanken er særdeles reduceret.

Bankfolket er dog lidt irriterede over at jeg ikke gider logge ind, men fanden tage mig om jeg skulle gide benytte mig af NemID..

Så derfor en anbefaling;
brug jeres banks telefonservice.

Jesper Mørch

Nordea

Tak, du har lige reddet mine bankforbindelser...
Jeg har haft fat i Sydbank, mhp. at få en konto i Flensburg, men fordi jeg er bosat i Danmark, kan jeg iflg. en kunderådgiver kun benytte NemID... Kunder bosat i Tyskland kan som jeg forstod det, så til gengæld vælge mellem en tysk netbank eller en dansk, baseret på NemID...

Gert Christensen

Når engang netbanken lukker for den gammeldags login, regner jeg med at lukke min netbank, for jeg VIL ikke have SlemID, så længe jeg ikke har tillid til det. - Og der skal MEGET til at oprette min tillid til dette system...
Jeg ved godt, at min bank (Sparekassen Kronjylland) nok ikke vil være tilfreds med min disposition i den retning, men det er så deres problem.
Jeg håber, at mange - ligesom jeg - vil protestere overfor deres respektive pengeinstitut mod SlemID, så pengeinstitutterne på ét eller andet tidspunkt finder ud af, at løsningen bliver for dyr for dem ved, at de skal til at lave flere manuelle ting i modsætning til, at man ellers kunne have foretaget sine transaktioner via netbank med den 'gammeldags' loginmetode.

Michael Nielsen

Hvis du ikke vil bruge netbank, skal du betale 25dkk for at betale en regning.

Hvis du bruger PBS kan du tabe kontrol over hvad penge folk tager, hvis du ikke har netbank til at annullere transaktioner.

Hvis du går ind i banken med dine giro kort kommer det til at koste.

Det vare nok heller ikke længe før der kommer gebyrer på at besøge banken, eller telefonisk kontakte dem, for at tvinge dig over på det system.

Hvorfor rettede man ikke bare den reelle fejl ved den gamle TDC digital signatur - at den var en software fil - skift den ud med et token - det ville være billigere end hvad NemID har kosted skatte borgerne, og bankerne. Men så var der jo ikke nogen der kunne mælke de danske borgere for penge for hver transaktion de udførere.

Peter Bue Westh

mon ikke det er en misforståelse at tro, at politikere i dagens danmark handler ud fra borgernes ve og vel.

giv dem noget, de kan komme i medierne med!

vi har jo en liberal regering! aldrig har vi haft så lidt topstyring, vel :-(

husk forskellen på en statsmand og en politiker:
statsmanden tænker på næste generation
politikeren tænker på....næste valg

men det er heller ikke første gang, at politiske projekter indebærer at man går fra eet etableret system direkte over til et nyt og uprøvet - uden sikkerhed og uden parallelkørsel i en overgangsfase. husk kildeskattehuset. og der har været en række lignende tilfælde, sidst elektronisk skødetegning.

hvad skal der til???

hvordan tvinger vi dem til at handle forsvarligt?

Michael Nielsen

Jeg er sikker på at du har ret...

Men humlen er som dit sidste spørgsmål

"hvordan tvinger vi dem til at handle forsvarligt?"

Jeg leder selv efter svaret, da så længe at politikerne kan købe sig til omkring 50% af stemmerne ved divs gave boder, så er der ikke noget at gøre demokratisk.

Gert Christensen

Hvis du bruger PBS kan du tabe kontrol over hvad penge folk tager, hvis du ikke har netbank til at annullere transaktioner.

Hvis man ikke har netbank, kan man stadig have E-boks, hvor man kan få sine Betalings Service-oversigter, og man kan stadig ringe til sin bank og få annulleret en transaktion.
Og ja jeg ved godt, at det koster at betale girokort ved fysisk at gå i sin bank med dem, men nu om dage kan man få de allerfleste transaktioner kørt over Betalings Service, så det vil ikke blive til de helt store udgifter for de allerfleste bankkunder.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 13:45

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017