Socialdemokratisk knibe: Hvem taler sandt om sessionslogning?

Enten er it-ordfører Trine Bramsens eksempler på sessionslogningens velsignelser ukorrekte, eller også har justitsminister Morten Bødksov fortiet oplysninger for Folketinget. Nu skal udvalgsspørgsmål til ministeren afgøre sagen.

Da socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen forleden udtalte, at internetudbydernes såkaldte sessionlogning har været brugbar i flere kriminalsager fra børneporno over våbenhandel til mord, vakte det genlyd på Christiansborg.

Læs også: Socialdemokrat forsvarer 'ubrugelig' sessionslogning: Afslører mord, børneporno og våbenhandel

For Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper kan nemlig ikke forstå, hvordan udtalelsen hænger sammen med, at justitsminister Morten Bødskov hidtil kun har kunnet diske op med et enkelt eksempel, hvor politiet har haft god gavn af sessionslogningen.

I en rapport fra ministerens hånd fra december står der nemlig, at logningen kun har ført til opklaring af én sag. Og det hænger dårligt sammen med Trine Bramsens udtalelser.

Læs også: Dokumentation: Derfor er 5 års tele-logfiler ubrugelige for politiet

Pernille Skipper har derfor bedt medlem af retsudvalget Karina Lorentzen Dehnhardt stille et udvalgsspørgsmål til justitsminister Morten Bødskov om, hvorvidt han har tilbageholdt oplysninger fra Folketinget.

»Det er virkelig interessant, hvad Trine Bramsen udtaler. For enten digter hun for at argumentere for sessionlogning, eller også har Justitsministeriet forholdt Folketinget oplysninger om anvendelsen af sessionlogning,« siger Pernille Skipper til Computerworld.

Trine Bramsen har efterfølgende fastholdt sine udtalelser over for Computerworld, men senest modereret dem ved at sige, udtalelserne var faldet i en ophedet debat, hvor hun måske ikke har kunnet skelne mellem sessionslogning og logning generelt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
Martin Wolsing

De to ting er vel ikke nødvendigvis modstridende.

A oplyser at sessionslogning har medført opklaring af én sag.

B oplyser at sessionslogning har været brugbar i flere sager.

Ergo er der bare flere sager hvor sessionslogning har været brugbar uden at være den direkte årsag til opklaringen.

Uden at jeg overhovedet tager stilling til det gavnlige ved sessionlogning, eller om udtalelserne er korrekte.

martin nyhjem

Det ender med stor sikkerhed med at ministeren får ret.
Det er det sikreste for alle. Hvis ministeren har tilbageholdt oplysninger er det meget alvorligt, så når partiet skal finde en syndebuk, giver det mest meningen at pege på den med den laveste stilling :)
Når det så er sagt, tror jeg egentlig også at han har ret. sessionslogning virker ikke til at være voldsom anvendelig, så hans udtalelser virker mest troværdige i mine øjne.

Mogens Ritsholm

Det gavner ikke ligefrem ministerens sag. Nu ser det da helt håbløst ud at opretholde sessionslogning.

Det burde han i øvrigt have indset for længst.

Han har et flertal mod sig - eller ihvertfald et meget skeptisk flertal. Og formentlig også stor skepsis i regeringspartierne. Eller er SF og Radikale helt med på Ole Hækkerups udlægning under fremlæggelsen i Folketinget? Kan de forsvare det med egne ord?

Ministerens administration kan ikke levere bare skyggen af et forsvar for sessionslogning. De kan end ikke beskrive det rigtigt i redegørelsen - formentlig fordi de aldrig bruger det.

Så burde en minister da overveje, om det nu også er en god sag, som han forsvarer.

Men det kan nås endnu.

Og Trine Bramsens tåbelige forsøg på spin gør det faktisk lettere med et tilbagetog. Ja det gør næsten alt andet umuligt.

Hvad skal vi kalde et så et så håbløst spin-selvmål ? Selve udtrykket spin har vel et vist element af underforstået succes i sig. Og det er jo slet ikke tilfældet i denne sag.

Måske kunne det hedde back-spin eller katte-spin.

Mon ikke, at der snart sker en rokade af ordførerskaber i S. Partiets nye kræfter skal vel ikke vedblivende sidde på bagerste række, og der er behov for en forstærkning forud for et kommende valg.

Spørgsmålet er nok ikke længere, om Trine Bramsen falder på sagen. Spørgsmålet er snarere om både hun og ministeren falder på den.

Jesper Lund

De to ting er vel ikke nødvendigvis modstridende.

A oplyser at sessionslogning har medført opklaring af én sag.

B oplyser at sessionslogning har været brugbar i flere sager.

Den sag, hvor sessionslogningen har været brugt, er afsnit 5.4.3 i Justitsministeriets redegørelse fra december. Ingen sag er "opklaret", men ved hjælp af sessionslogningen har politiet kunnet udelukke at en borger selv hackede sin egen netbank og stjal 100000 kr. Vi er i bedste fald i "brugbar" kategorien, og måske ikke engang det, da poliiet utvivlsomt kunne være kommet til samme konklusion ved andre efterforskningsmetoder.

Derudover er der i redegørelsen 5.4.2 en anden sag, som Justitsministeriet kalder sessionslogning, men som ikke er sessionslogning (altså logning efter § 5 stk 1 og stk 4-5 i logningsbekendtgørelsen).

Det vil virkelig undre mig hvis politiet ligger inde med bedre eksempler på brugen af sessionslogning, som Trine Bramsen åbenbart mener. Justitsministeriet må have været klar over at der er politisk modstand mod sessionslogningen, og at redegørelsen fra december 2012 måske var sidste chance for at forsvare den.

I afsnittet om telelogning 5.3 er der en detaljeret beskrivelse af hvad politiet har brugt, det er især masteoplysninger. Det virker ikke som om at man har holdt sig tilbage med detaljer om politiets arbejde af frygt for at fremtidige kriminelle skulle bruge oplysningerne til at undgå af efterlade logningsspor.

Derfor virker det ikke logisk, at politiet skulle have undladt nogle sager i afsnit 5.4 om sessionslogning for ikke at afsløre politiets efterforskningsmetoder. Og det virker slet ikke logisk at politiet derefter skulle have vist sagerne til en IT-ordfører.

Men sandsynligvis handler dette bare om at Trine Bramsen ikke kan skelne mellem sessionslogning og logning generelt.

Mikael Ibsen

som bestemmer, hvad der foregår på efterretningsområdet. Det er PET i snævert samarbejde med de tunge drenge fra Justitsministeriet. Kun egentlig ny lovgivning fra Folketingssalen kan rykke noget hér. Ministeren selv er gæst og kransekagefigur et stykke tid i sit ministerium, og snart på vej til andre spændende udfordringer, næste gang der sker en rokade. Hvad kunne der dog ikke gå hen og ske, hvis tilfældige justitsministre skulle styre sikkerheden i Danmark. Har nogen f.ex. set justitsministeren træde alvorligt i karakter i forbindelse med rockeropgørene, selv om det faktisk er en temmelig alvorlig og ubehagelig situation for statistisk uheldige borgere ?
Og Trine Bramsen har vel bare ladet munden løbe lidt rigeligt hurtigt, hvilket er helt normalt for politikere, indtil de har fået tilstrækkeligt med hug til at lære at tænke, før de udtaler sig alt for kategorisk.
Verden går videre - og embedsværket får det, som det vil have det.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017