Minister: Næsten 200 it-systemer skal udskiftes hos Skat i løbet af 15-20 år

25. september 2015 kl. 12:498
Skats it er forældet, kompleks og dårlig dokumenteret, lyder det fra skatteminister Karsten Lauritzen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den er ikke alene gal med det skandaleramte inddrivelsessystem EFI. Også resten af Skats it-systemer er nu i søgelyset, fremgik det af dagens pressemøde i Skatteministeriet.

Store dele af Skats it-systemer skal udskiftes i løbet af de næste 15-20 år, fortalte skatteminister Karsten Lauritzen på pressemødet, som netop er overstået, og som om de aktuelle problemer hos Skat. Blandt andet i relation til EFI.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en pressemeddelelse udsendt i dag, udtaler skatteministeren følgende om den langsigtede plan for it i Skat:

»Skats it-systemer er så forældede, så komplekse og så dårligt dokumenterede, at Skat over de næste 15-20 år står foran at skulle udskifte størstedelen af sine 200 it-systemer. Vi skal simpelthen give Skat en ny digital dna. Og dermed tager vi de første skridt til at bygge et helt nyt skattevæsen.«

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
28. september 2015 kl. 10:20

Så tror jeg du vil undre dig rigtigt meget. Noget af det mest centrale forretningslogik ligger implementeret på mainframes med de første linjer kode fra midten af 80'erne. Der har hverken været nogen faglig eller politisk grund til at skrive det om - ej heller resourcer. Jf. bl.a skatteministeren findes der it (går ud fra det er software) fra 1969 (!) @Maciej: at simplificere skattelovgivningen ville tage mere end en regeringsperiode (og nok også skatteminister) og vil få EFI-budgettet til at ligne lommepenge , hvor det meste arbejde nok ikke ligger hos udvikleren (hvis største opgave nok bliver at lave en regelmotor) og kunne snakke sammen med rigtigt mange data-udbydere indenfor og udenfor huset. Derimod kommer til at blive brugt rigtigt mange timer hos jurister og økonomer

7
28. september 2015 kl. 09:35

Mange af de grundlæggende systemer fra SKAT fungerer godt, og har gjort det i mange år. Jeg tænker på systemer som moms, selvangivelser både for firmaer og borgere og a-skat. De er blevet forfinede over årene, og har bestået tidens tands gnaven. Det er gamle systemer, men fungerer efter hensigten, og benyttes af alle virksomheder, og millioner af borgere.

Man kan frygte at den nuværende hetz er den foreløbige kulmination på den langvarige udsultning af SKAT, som der er sket. Hvorfor denne udsultning af den instans der er hovedgeneratoren af indtægter til Staten? Måske som led i den generelle udsultning af Staten - Reagans "starving the beast" strategi?

Man skal passe på at man ikke smider barnet ud med badevandet.

6
27. september 2015 kl. 10:49

Jeg forstår ikke hvorfor udviklingen af disse åbenbart komplekse (og kritiske) systemer ikke foregår inhouse. Kan sagtens forstå at man outsourcer en let tilpasning af et SharePoint-site.

Men ikke hvis der skal bruges lang oplæringstid på forretnings-regler, system-opbygning og tool-chain. Kombineret med at systemet løbende skal have tilpasset disse forretnings-regler eller have tilføjet helt nye.

Betyder dog ikke at man skal lave alle de dybe tallerkener selv, bare fordi systemet ikke er hyldevare. Kan også sagtens forstå outsourcing af en GUI til et veldokumenteret backend-API.

Undrer mig også over at de snakker om at lave eet samlet system. Det giver mening at lave en fælles GUI-oplevelse som dækker over en masse forskellige backend-systemer. Igen de tunge backend-systemer inhouse, mens de lette og GUI-delen kan outsources.

Men selvfølgelig hvis man satser på at der er penge nok til at starte helt forfra hvert 5 år, så er outsourcing nok den rigtige vej.

5
26. september 2015 kl. 12:35

Benyt lejligheden til en drastisk sanering i det vidt forgrene virvar af talløse indbyrdes selvmodsigende regler og forordninger på skatteområdet.

Sæt som første delmål at reducere antal linjer tekst i skattelovgivningen, skattebekendtgørelserne og alle skats mange "såkaldte "vejledninger" til 10% af det nuværende.

Sæt som mål at nå det mål indenfor 10 år.

  • Det vil øge sandsynligheden for at man rent faktisk kan lave et IT system der virker
  • Det vil øge sandsynligheden for at skattevæsenets ansatte rent faktisk selv kan forstå reglerne
  • Det vil mindske erhvervslivets og privates tidsspilde og bøvl med at hitte rede i reglerne
  • Det vil mindske mængden af sære smutveje og huller som snedige typer kan spekulere i at finde og udnytte

Det nuværende system er et monster. Når man ringer til skattevæsenet kan deres egne folk ikke finde ud af det. Ring fire gange til skattevæsenet indenfor samme dag , spørg om det samme, få fire forskellige indbyrdes modstridende svar.

Erhvervslivet spilder enorme summer på at prøve at hitte rundt i reglerne og de ansvarlige i virksomheder lige fra de små iværksættere til de store koncerner lever i evig frygt for at have overset et eller andet og komme i klemme i årtier lange retssager eller blive ramt af krav om ekstrabetalinger de umuligt kan honorere.

4
26. september 2015 kl. 12:22

..ikke simplificeres så vil det bare ende med endnu en katastrofe.

Præcis.

Det nytter ikke at prøve at kurere en terminal kræftpatient med Panodil.

Posen skal rystes fuldstændig, da det jo kun er et symptom på et fuldstændigt sygt system at man skal have 2-300 systemer til at håndtere skat for et land der har færre indbyggere end de 42 største byer i verden.

Så der skal ikke udskiftes 2-300 systemer, der skal nedlægges over 200 systemer!

Måske det var på tide at overveje en New Zealandsk model.

3
26. september 2015 kl. 11:18

...ikke simplificeres så vil det bare ende med endnu en katastrofe.

2
26. september 2015 kl. 10:15

Mig ville det undre, hvis bare nogle få af skats it-systemer har en forventet levetid på mere end 5-10 år. Mit lille håb ligger så i, at der i samme periode sker en opstramning/forenkling af lovgrundlaget for skatteopkrævning, så de næste generationer af skatte-it ikke behøver at være så komplicerede. Måske endda så forenklede at skattemyndighederne kan anvende dem og politikerne kan forstå, hvad der sker, når de piller ved dem.

1
26. september 2015 kl. 00:34

Og dermed tager vi de første skridt til at bygge et helt nyt skattevæsen.

Det lyder bekendt. Og dyrt. Møn ikke de kan finde noget SAP / SharePoint agile kombo de kan bruge et par milliarder på?