Danskerne må fortsat leve i uvished om, hvor mange gange politiet har brugt små spionprogrammer til i al hemmelighed at aflure tastetryk fra mistænktes pc'er.
Det oplyser justitsminister Morten Bødskov (S) i et svar til Folketingets Retsudvalg.
Det er ganske enkelt for stor en opgave for politiet at optælle antallet af sager, forklarer han:
»Det er ikke muligt at angive, hvor mange gange politiet har iværksat dataaflæsning uden at foretage en ressourcekrævende, manuel optælling i de enkelte politikredse,« forklarer Morten Bødskov i svaret.
Som tidligere beskrevet på Version2 har Politiets Efterretningstjeneste, PET, siden 2002 listet de små spionprogrammer ind ad bagdøren på mistænktes pc'er i sager, hvor strafferammen er seks års fængsel eller mere.
'Sniffer-programmerne', som politiet kalder dem, har været brugt med succes mod mistænkte i for eksempel terrorsager som Glasvej-sagen og Vollsmose-sagen.
Programmerne installeres på den mistænktes pc uden dennes vidende, hvorefter en keylogger sørger for at sende kopier af alle tastetryk på pc'en retur til politiet. For eksempel den tekst, den mistænkte skriver i et dokument.
Det er sket i 'mange tilfælde', fremgår det af en redegørelse om de to antiterror-pakker fra Justitsministeriet i september 2010.
Men i præcis hvor mange tilfælde, har PET afvist at oplyse over for Version2.
Det fik Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, til at bede justitsministeren om at svare på spørgsmålet i stedet.
Sammen med blandt andet foreningen Dansk IT, DIT, mente han, at antallet af sager burde blive lagt åbent frem, så både politikere og befolkningen kan få et indblik i, om der er sammenhæng mellem målet og midlet.
Karsten Lauritzen er nu utilfreds med, at ministerens svar ikke har gjort ham klogere på omfanget af politiets brug af spionsoftwaren.
»Det er principielt vigtigt at få at vide. Der skal selvfølgelig være respekt for PET's arbejde, men vi skal som folkevalgte også kunne have tillid til PET. Den tillid handler også om, at når vi spørger om noget, så kan vi forvente et svar,« siger Karsten Lauritzen til Version2.
Retsordføreren køber ikke justitsministerens argument om, at det ville blive for omfattende for politiet at tælle antallet af sager op:
»Det lyder mærkeligt, at det vil kræve en omfangsrig optælling. Jeg vil tro, at det er en overkommelig opgave, som det ikke kan koste mange penge at sætte en studentermedhjælper til,« siger Karsten Lauritzen.
Lovgrundlaget, der giver politiet ret til at bruge 'sniffer-programmerne', er jo vedtaget, mens dit eget parti var i regering. Burde det have fremgået helt tydeligt af lovgivningen, at offentligheden skal have mulighed for at få kendskab til omfanget?
»Det har jeg betragtet som noget helt naturligt, at Folketinget har mulighed for at få indsigt i på samme måde, som man opgør, hvor mange telefonaflytninger man foretager. Jeg har respekt for, at politiet skal udføre sit arbejde, men det må også være sådan, at man kan få en afrapportering om, i hvilket omfang det bliver brugt,« siger Karsten Lauritzen.
Justitsministeren meddeler via sin kommunikationsmedarbejder, at han ikke ønsker at kommentere sagen nærmere over for Version2.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
