Minister: Krav om GDPR-samtykke til kirkeblade er absurd

40 kommentarer.  Hop til debatten
Minister: Krav om GDPR-samtykke til kirkeblade er absurd
Illustration: Regeringen.
Kirkeblade må ifølge menighedsråd kun bringe navne på døde, konfirmerede, viede og døbte i sognene, hvis pårørende, forældre eller vedkommende selv har givet udtrykkeligt samtykke. Det falder en minister for brystet.
11. september 2018 kl. 12:59
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen (V) kalder den nye persondataforordning (GDPR) meningsløs, fordi menighedsrådene ikke længere i deres blade uden videre kan oplyse, hvem der f.eks. er døbt, gift og død. Det skriver fyens.dk

Eksempel fra Hjortshøj Kirkes kirkeblad, jun.-nov. 2018-udgave, med offentliggørelse af konfirmander. Om der er indhentet samtykke er ikke oplyst.

Sagen er opstået, efter at en menighedsrådsformand i Lejrskov og Jordrup sogne nær Kolding kunne fortælle ministeren, at kirkebladene for at overholde GDPR skal indhente samtykke, før de må udgive navne på sognebørn, der f.eks. er blevet viet.

»Det giver ingen mening. Persondataforordningen er lavet med henblik på at beskytte hinandens data, men når reglerne nu forbyder kirkeblade at oplyse om, hvem der bliver døbt og begravet, så er vi ude i noget absurd. Jeg håber, det er en fejlfortolkning,« siger Eva Kjer Hansen til fyens.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren har bedt det regeringsudvalg, der arbejder med implementering af EU-lovgivning i Danmark, om at tage sagen op.

Ligeledes har hun bedt om en redegørelse fra Justitsministeriet om Danmarks håndtering af reglerne.

40 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
40
13. september 2018 kl. 09:39

Bare rolig - Det eneste liberale ved Venstre er at ordet indgår i deres partinavn. Deres politik har aldrig haft en snert af liberalisme i sig.

39
12. september 2018 kl. 21:45

Det er da meget enkelt. I den konkrete sag, kan ministerens jo bare lave en bekendtgørelse, som gør det til en del af medlemskabet at Folkekirken, at man automatisk får oplysninger om dåb, konfirmation, vielse og død i kirkebladet.

Helt så simpelt er det ikke. Denne bekendtgørelse skal være i overensstemmelse med EU-retten, herunder retspraksis fra EU-Domstolen. Især C-92-09 og C-93-09 Schecke vil være relevant her.

38
12. september 2018 kl. 20:25

Hvor meget reelt er der i denne nyhed? Behandlingsreglerne er stort set uændrede siden 2001. Det eneste nye er, at nu kan det koste bøde, hvis man ikke passer godt nok på borgernes data. Det er faktisk meget enkelt: hvis der er en lov, som siger, at det og det må man, så behøver man ikke samtykke. Hvis der ikke er en lov, så skal man have en aftale om at behandle personoplysninger - eller samtykke!

Det er da meget enkelt. I den konkrete sag, kan ministerens jo bare lave en bekendtgørelse, som gør det til en del af medlemskabet at Folkekirken, at man automatisk får oplysninger om dåb, konfirmation, vielse og død i kirkebladet.

36
12. september 2018 kl. 13:25

Generelt springes der i sagen om kirkeblade (og andre blade) let hen over hvilke oplysninger der i forvejen er offentligt tilgængelige. Som nævnt i debatten f.eks. Statstidende.

Nogen der ved (ikke tror) hvilke oplysninger der er tilgængelige og hvor længe?

F.eks. har Statstidende frister for søgning på navne mv. på et år, og data slettes fra netter efter 5 år.

Og så er det egentlig ret pudsigt med "Forbuds-Sverige" hvor der er udmærket hjemmeside til at finde personer. Prøv f.eks. at søge efter "Inge" på https://www.hitta.se/ og vælg personer --- så man man se fødselsdato og ofte også alderen!

35
12. september 2018 kl. 10:57

Nej. Det er et aftryk af en side fra et blad, og dermed falder der under citatretten. Der er masser af præcedens for den fremgangsmåde og den er ikke ulovlig.

34
12. september 2018 kl. 10:24

Når jeg læser dette indlæg, tænker jeg på de af vores politikere som især overfor Islam, påpeger at loven altid er over Religion og at religionsfrihed ikke er det samme som, en undtagelse for at efterleve loven.

33
12. september 2018 kl. 09:08

At data om et kristent ægteskab som default skal være hemmelige, er i strid med kristendommen.

Det var jeg faktisk ikke klar over Men så handler det vel bare om at gøre parret opmærksom på dette, så de er bevidst om at det er en essentiel del af kirkebrylluppet, og at de må vælge en borgerlig vielse, såfremt de ikke ønsker deres personoplysninger offentliggjort.

Jeg er ikke jurist nok til at vide om det er nok at man skriver det ind i terms of service (dåben?).

32
12. september 2018 kl. 08:54

Fra middelalderen og indtil for få år siden ...

Skikken var en praktisk måde at få løst et reelt problem på, som vi nu har andre - og forhåbentlig bedre - måder at løse på.

Og tilmed er vi nu kommet på en helt anden skala - før talte vi om en begrænset og meget lokal meninghed og mands minde ... det var faktisk muligt at lægge fortiden bag sig, f.eks. ved at "tage til Amerika". Nu kommer skal vores skikke og regler kunne holde til, at hele verden er "menigheden" og "mands minde" er så længe at der er strøm til computere.

At data om et kristent ægteskab som default skal være hemmelige, er i strid med kristendommen.

Øh, OK. Så godt er jeg ikke inde i reglerne i den forening.

Så GDPR er her kommet i konflikt med religionsfriheden: At folk frit må praktisere deres religion ...

Slet ikke. Det er frivillig at bekende sig som kristen, og hvis der foreligger et informeret og reelt samtykke til alt hvad det måtte indbære, så er det ikke den del af lovgivningen, som står i vejen.

Men der kan selvfølgelig godt blive et problem med at argumentere for, at samtykke er informeret (har man virkelig formået af forklare den fulde udstrækning af konsekvenserne?) og reelt (er det afgivet under indtryk af betydeligt socialt pres?). Specielt når det væsentligste samtykke først gives af andre (dåben) og derefter før man er myndig (konfirmationen).

Et mere generelt problem er at ’offentligheden’ kan have legitime behov for at offentliggøre oplysninger om borgerne.

Helt enig. Men først efter grundige afvejning om f.eks. proportionalitet.

Det samme kan siges at gælde ægteskabsforhold, fødsel og død. Religiøse sædvaner rummer ind i mellem nogle ideer om hvad der kan være praktisk.

Og her springer kæden så af. Jeg kan ikke se andre overvejelser end "sådan synes jeg, at vi alle skal gøre, for sådan har jeg altid gjort".

31
12. september 2018 kl. 08:51

Jeg synes det er absurd, at en liberal ministers ønsker at bestemme, at behandling af vores oplysninger skal lægges i hænderne på alle mulige firmaer og institutioner.

Det er muligvis mig der ikke har forstået, hvad det liberale går ud på, men jeg ville da tro det er friheden til at bestemme over egne oplysninger. Ikke firmaer og institutioners frihed til at vælge hvordan de vil bruge mine oplysninger?

30
12. september 2018 kl. 08:38

GDPR er en buisness case og en tjekliste til at gøre det rigtige. Folks personlige og følsomme oplysninger skal behandles ordentligt og sikkert, man må ikke gemme noget som ikke er nødvendigt og de skal acceptere når man offentliggør dem.

Hidtil har vi været vant til at kunne skalte og valte med disse oplysninger og ville man konfirmeres eller giftes uden offentlighedens vidende, skulle man aktivt være på forkant og håbe det bedste.

Nu skal vi til at gøre tingene anderledes. Vi skal gøre noget mere. Naturligvis er det mere besværligt. Særligt i starten hvor ingen aner hvad de skal gøre. Men når diverse paraplyorganisationer får lavet standardformularer og man vender sig til at arbejde med persondataforordningen, er det en helt naturlig ting.

Selvom det er kompliceret, handler det bare om at gøre det rigtige.

29
12. september 2018 kl. 08:13

At gifte sig via den danske folkekirke er i sin essens en offentlig og offentliggjort handling. Fra middelalderen og indtil for få år siden, blev der fra prædikestolen lyst for brylluppet et par uger inden, i form af at præsten rejser spørgsmålet om der var nogen i menigheden som havde noget lovformeligt at indvende mod giftermålet mellem A og B. Meningen var, at man skulle sladre til præsten, hvis man vidste at de to kommende ægtefæller var tæt beslægtede, eller hvis nogen af dem var gift i forvejen. Kommet vel forbi det punkt, og nået frem til brylluppet, så siger præsten i vielsesritualet noget i retning af at ’Jeg forkynder jer hermed for rette ægtefolk at være, overfor Gud og mennesker’.

At data om et kristent ægteskab som default skal være hemmelige, er i strid med kristendommen. Så GDPR er her kommet i konflikt med religionsfriheden: At folk frit må praktisere deres religion, dvs. de sædvaner som ligger i religionen (...så længe det ikke i væsentlig grad skader udenforstående eller dem selv).

Et mere generelt problem er at ’offentligheden’ kan have legitime behov for at offentliggøre oplysninger om borgerne. Fx hvis man fradømmes retten til at drive virksomhed, er det jo vanskeligt at håndtere forretningskontakter med vedkommende, hvis dommen ikke må offentliggøres. Det samme kan siges at gælde ægteskabsforhold, fødsel og død. Religiøse sædvaner rummer ind i mellem nogle ideer om hvad der kan være praktisk.

28
12. september 2018 kl. 08:00

Det giver ingen mening...

Forud for et kirkebryllup skal det forud "lyses" for menigheden, netop således at alle der har noget at invende kan få chancen.

27
12. september 2018 kl. 07:11

Er det at to personer er blevet gift, i kirke eller ej, en følsom oplysning ?

Absolut! Der kan være mange grunde til at man ikke vil have sit giftermål blæst ud i offentligheden:

  • Hvis familien ikke bryder sig om giftermålet
  • Hvis det er kendisser som ikke vil have nyheden blæst ud i Se&Hør
  • Hvis der er eks-kærester med stalking-tendenser

Plus at for nogle er det simpelt hen en personlig sag, ikke noget der rager andre end dem de selv vil fortælle om det.

26
12. september 2018 kl. 00:55

efterlysninger af pårørende

Den slags gør man ikke i her i landet. Selvom min afdøde fars familie vidste at han havde en søn fra et tidligere forhold og at vi har et CPR register hvor den slags står i, så er jeg stadig ikke blevet kontaktet af staten flere år efter hans død. Jeg fandt ud af at han var død ved en tilfældighed. Hans værdier var der andre der så fik. Det var 100% i følge loven (siger retten).

25
11. september 2018 kl. 20:42

Hvorfor snakker de med Eva, når det er Mette der er Kirkeminister ?

24
11. september 2018 kl. 18:28

Det er ligesom den måde, kreditorer finder ud af at de kan anmelde krav i boet. Proklama kan undlades, hvis boet er (næsten) tomt

22
11. september 2018 kl. 17:38

Afdøde personer udstilles med CPR nr. i Statstidende ...

21
11. september 2018 kl. 17:07

Der er vel også tale om videregivelse af personoplysninger om særlige udsatte grupper (børn)...

Men sårn er der så meget :-)

19
11. september 2018 kl. 16:55

Er det at to personer er blevet gift, i kirke eller ej, en følsom oplysning ? Jeg ville da personligt mene at at er en tilkendegivelse over for offentligheden om at man hører sammen.

Isoleret set er det velsagtens en tilkendegivelse over for det offentlige at man hører sammen. Nogle deler det med familien og vennerne, andre med offentligheden.

Problemet er at man ved et kirkebryllup afslører noget om mindst et af deltagernes religiøse forhold, og man kan udlede personernes sexuelle orientering ud fra navne og/eller billeder. (Yes, I just assumed their genders). Begge dele er følsomme personoplysninger.

16
11. september 2018 kl. 16:20

Jeg tror egentlig, at politiske og missionerende skrifter er undtaget fra reklamer nej tak-ordningen. For at omfatte dem ville jo være et ret voldsomt forbud mod at ytre sig. Folk kan stadig lade være med at læse dem, men at man skulle kunne fravælge at blive præsenteret for "mission" ville jo forbyde f.eks. de lokale at køre kampagne mod et projekteret højhusbyggeri over for alle lokale.

Før postkasserne ved vejen, så vidste man godt, hvilke huse " de gale" bor i. Og tog man en opgang, var det oppefra og ned - for så har man retræten fri.

15
11. september 2018 kl. 16:06

Hvad er kirkeblade – er det ikke reklame for kirken? For mig at se, er den helt straight. Kirken skal overholde GDPR – og bede om samtykke, før evt. offentliggørelse – akkurat som alle andre.

(Vi har sådan en ”Reklamer nej tak”-mærkat på postkassen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set et kirkeblad, faktisk).

14
11. september 2018 kl. 15:38

Når man får sit barn døbt eller skal giftes spørger præsten jo alligevel om en masse ting f.eks. barnets navn, hvad der skal synges, eller om man nu virkeligt mener det med at skulle giftes, så hvad skulle det betyde hvis han havde en lille rubrik hvor der står. "må offentliggøres i kirkebladet", der er da ting der er mere komplicerede.

13
11. september 2018 kl. 15:27

Er det at to personer er blevet gift, i kirke eller ej, en følsom oplysning ? Jeg ville da personligt mene at at er en tilkendegivelse over for offentligheden om at man hører sammen.

12
11. september 2018 kl. 15:14

Jfr. artikel 27 : "Denne forordning finder ikke anvendelse på personoplysninger om afdøde personer. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for behandling af personoplysninger om afdøde personer."

11
11. september 2018 kl. 14:32

Sagen er tilsyneladende at man muligvis har været for sent ude fra kirkernes side og sikre at samtykket er givet i forbindelse med de helt almindelige forberedelser af de kirkelige handlinger der alligevel foregår.

Muligvis, fordi de ikke er blevet dømt, anmeldt og for så vidt ville have flere argumenter ved en eventuel sag!

Men ved at plaske lidt i de rørte vande med de skarpt vinklede populistiske formuleringer er det vist mest nærliggende at antage at anledningen er et snarligt valg!

10
11. september 2018 kl. 14:30

Helt urelateret: er indholdet i viste screendump ikke omfattet af ophavsret?

9
11. september 2018 kl. 14:27

For de døde er det ligegyldigt ...

...men næppe for deres pårørende.

Uden at skulle påstå særlige forudsætninger udi jura, så mener jeg at vi falder ud af persondatalovgivningen i samme øjeblik vi er så uforsigtige at gå hen og dø. Til gengæld vil vi stadig være X's søskende eller Y's ægtefælle (dog nu med status "afdød"), og dermed er vores død jo i virkeligheden oplysninger om de personers personlige forhold. Men den argumentation kommer man svjv. ikke langt med i praksis.

Som afdød vil de personlige breve, som man måtte efterlade, falde ind under boet. Men hvad med afdødes Facebook-profil?

Med al respekt, så tror jeg ikke helt, at vores minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde (sic!) helt har tænkt den igennem, og her nok mere lod følelserne end fornuften tale.

PS: Og på samme måde, kan jeg ikke se, hvordan det er dele sit DNA kan være en ren personlig beslutning, for man implicerer dermed alle, som man er, eller måtte blive, blodsbeslægtet med.

8
11. september 2018 kl. 14:18

Men jeg kan faktisk ikke se, hvorfor det skulle være nødvendigt eller tilladt at trykke lister over giftermål, konfirmander osv.

Foreningen ( folkekirken i dette tilfælde ) mener vel at det er en god service for deres (andre) medlemmer. Derfor skal de selvfølgelig have mulighed for at at gøre det.

Men igen skal foreningen selvfølgelig have lov til det af de pågældende personer.

For de døde er det ligegyldigt, og måske i ghøjere grad en offentlig og relevant oplysning

Men er det det for familien? Måske. Måske ikke.

Nekrologer,

Dem der kunne finde på at skrive en nekrolog får vel sine oplysninger fra en kilde meget tætte på.

efterlysninger af pårørende, efterlysninger af personer med økonomiske krav er absolut nødvendige.

Det ER vitale informationer, men du har helt ret i at det er ikke en opgave for en "tilfældig" forening, men for skifteretten som skal afslutte sagen.

At kirken (eller andet trossamfund) blander sig i sagen gør potentielt sagen til en følsom oplysning som den afdøde eller familien ikke ønsker offentliggjort. Derfor skal de selvfølgelig have lov til at offentliggøre det.

/Henning

6
11. september 2018 kl. 13:55

Hvis personerne selv offentliggør deres giftermål, så er det vel en offentlig oplysning. Gør de ikke det, så skal oplysningen ikke offentliggøres. Men jeg kan faktisk ikke se, hvorfor det skulle være nødvendigt eller tilladt at trykke lister over giftermål, konfirmander osv. For de døde er det ligegyldigt, og måske i ghøjere grad en offentlig og relevant oplysning (men ikke udpræget i Kirkebladet). Nekrologer, efterlysninger af pårørende, efterlysninger af personer med økonomiske krav er absolut nødvendige. Det behøvede kirken sådan set ikke fumle med.

4
11. september 2018 kl. 13:50

Hvorfor skulle det være absurd at bede om samtykke inden man offentliggør følsomme personoplysninger (religiøs overbevisning)?

Og slet ikke når man ser på alt det bøvl som GDPR har givet idrætsklubber og andre foreninger som blot behandler almindelige personoplysninger.

Og nej. Jeg har ikke noget imod GDPR, selvom en del ting er blevet mere besværlige.

Og at det giver en del diskutioner om hvilke oplysninger der skal gemmes for at drive en given forening ser jeg egentlig ikke som en ulempe.

Ja det giver noget ekstra arbejde, men min erfaring er at der ligger megen information rundt omkring som slet ikke burde være gemt i første omgang.

/Henning

3
11. september 2018 kl. 13:39

I Danmark er det måske lidt absurt, men hvad med andre EU lande, hvad gør de? (husk at loven har rod i EU og ikke Danmark)

Må muslimer så også gerne have et tilsvarende blad og skrive deres medlemmers navne og hvad med jøderne osv.

1
11. september 2018 kl. 13:17

Hvorfor skulle det være absurd at bede om samtykke inden man offentliggør følsomme personoplysninger (religiøs overbevisning)?

Det handler vel om at den enkelte konfirmand (eller forældrene), brudepar tager stilling til om man skal være med på det billede der kommer i bladet.

2
11. september 2018 kl. 13:17

Forstår ministeren ikke dette?