Minister klar til at aflive rejsekortet

3. december 2014 kl. 09:0777
Minister klar til at aflive rejsekortet
Illustration: Rejsekort.
Transportminister Magnus Heunicke har givet Rejsekort A/S frist til jul til at løse problemerne, og i løbet af det næste år kan kortet vise sig helt at måtte skrottes.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Rejsekortets dage kan ifølge transportministeren meget vel være talte, hvis selskabet bag det digitale billetsystem ikke får løst de problemer, som brugerne klager over. Det skriver Ekstra Bladet.

»I løbet af det næste år frem kan det være, at vi slet ikke vil bruge det her rejsekort mere, men at vi vil bruge det på vores mobiltelefon i stedet for. Der er teknologien sådan set klar til at rykke over på mobile enheder,« siger transportminister Magnus Heunicke til Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rejsekort A/S var tirsdag til møde med repræsentanter for Folketingets partier samt trafikselskaberne, og her gav Magnus Heunicke Rejsekort A/S en frist til jul til at få løst 15 graverende problemer, som brugerne klager over.

Rejsekortet har fået ekstra negativ opmærksomhed på det seneste, efter at en opgørelse viste, at der i 2014 var udskrevet 816.000 bøder til rejsende, som havde glemt at checke ud.

77 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
69
4. december 2014 kl. 14:25

Så blev det alligevel jul :)

67
4. december 2014 kl. 13:43

Rejsekortet er inkompatibelt med pendlerkort, da det kræver at man springer ud på perronnen, spurter hen til check-ind standeren og spurter tilbage i toget. Med klippekort klipper man bare på afrejsestationen. Drejer det sig om et barn, der både er bevægelseshæmmet og distræt som alle andre børn, vil det være dømt til at gå galt med rejsekort.

3 strikes and out.

45
3. december 2014 kl. 14:48

Jeg kører ikke selv med det offentlige, men som forretningsmand vil jeg klart foretrække hvis vi klassificerer offentlig transport som en del af den danske fælles infrastruktur. Fjern zoner og takster, og sørg for at vi har et system der fungerer så godt at os med bil ikke længere gider at køre i bil og dem uden bil kan komme frem hurtigt, sikkert og effektivt.

Jeg har ingen idé om hvordan økonomien vil være i et sådant system, men det kan vel næppe blive ret meget dyrere end den gang vanvid vi har nu.

Hvor dyrt vil det mon være hvis vi ikke længere skal finansiere den her vanvittige administration og trang til hele tiden at ævle rundt i zoner, takster og IT magisk sovs?

For gawds sake people: Det er busser og toge. Hvor svært kan det være for et moderne samfund? :o)

59
3. december 2014 kl. 21:54

At vide at »tog« er »tog« i flertal? Tja...

Jeg har nu sagt og skrevet "toge" i flertal i rigtigt mange år af mit liv, og retskrivningsordbogen er enig med mig (siden 1986), ligesom Ordbog over det danske sprog og som også brugt hos Holberg, Bønnelycke m.fl. Begge former er gyldige. Hvis du mener at to former er for mange, kan vi sagtens bede Sprognævnet kun at tillade "toge" ;-)

77
5. december 2014 kl. 14:02

Ideen om at gøre offentlig trafik "gratis" - dvs betalt over skatten - er næppe realistisk. Jeg kom til at tænke på et andet område, hvor dette ville være endnu mere retfærdigt og oplagt, - nemlig licensen ! Når det ikke har kunnet lade sig gøre at få flertal for at få dette totalt oplagte område på finansloven, så lykkes det næppe med tog(e) og busser. Jeg kan stadig blive irriteret, når jeg tænker på alle de penge der bruges på at administrere og opkræve licens og køre dyre tv-reklamer med "licens er noget vi giver til hinanden", istedet for bare at køre det over skatten. Hvor mange mennesker er det egentlig som ikke skal betale licens her i landet ? Måske et par hundrede ... Sorry, det var udenfor emnet :)

49
3. december 2014 kl. 15:24

At vide at »tog« er »tog« i flertal? Tja...

Det tåger for mig!

Jeg har aldrig hævdet at være god til at stave, men jeg betaler gerne skat så at alle kan komme fint og ubesværet rundt i landet. Det må vel også tælle for noget. :D

50
3. december 2014 kl. 15:31

Komme rundt i landet? Tjah.. sådan da.. ubesværet? Absolut ikke uden for hovedstadsområdet.

52
3. december 2014 kl. 15:40

Komme rundt i landet? Tjah.. sådan da.. ubesværet? Absolut ikke uden for hovedstadsområdet.

Hvorfor ikke i hele landet? Hvor mange penge koster det mon at opretholde et system der skal tjekke at man kun kører hvortil man må for en given pris, samt bagefter at kradse bøder ind for overtrædelser? Hvor mange ekstra passagerer kan man fragte pr. dag for omkostningen ved at have en hær af kontrollører og administrativt personale?

Hvorfor ikke bare opfatte offentlig transport som en fælles udgift vi alle har gavn af?

Eller er jeg i mit alt for gavmilde hjørne nu? :o)

58
3. december 2014 kl. 21:11

Nu talte vi om bekvemmeligheden ved det offentlige. Jeg pendlede i 2,5 år jævnligt mellem Frederikshavn og København, det kan absolut ikke anbefales nogen.. Ville have været nemmere, hurtigere - og billigere - at tage til Berlin!

Ikke nok med, at når man kommer til Aalborg så stopper toget i 20 minutter, ofte bliver man smidt over i et helt andet tog, et af de helt gamle diesel-dampere. Dette "lyn-tog" (for det kalder de det stadig) triller så afsted nordenfjords og stopper på SAMTLIGE stationer undervejs. Hvis man er så heldig at få lov til at blive i samme tog, så stopper de til gengæld internettet og har endda prøvet at de har lukket for varmen i flere af togsættene, for folk kunne jo "bare sætte sig sammen i andre vogne" - til trods for at jeg havde købt og betalt en pladsbillet, netop så jeg kunne blive siddende ét sted med mit habengut på den seks timer lange rejse.

Nej du, det offentlige er fandme ikke nemt.

Er dog enig i at det burde køres helt ind under skatten og være frit for alle uden videre afgifter - og at kontrol og al muligt andet burde være en saga blot. Minus billetsalg og kontrol, det skulle nok kunne betale sig.

44
3. december 2014 kl. 14:25

Allan - det er præsis denne blødsøden holdning der er skyld i at DSB aldrig retter ind. Ingen ville have denne ministerpost, derfor fik Magnus den. At han render rundt på Hovedbanegården midt i julehysteriet og tale med folk, henvender sig kun til den vælgergruppe som syntes han er så nuttet og har en cute-factor. At love forandring inden jul af Rejsekortet A/S, er da totalt latterligt! Alle de gange han har optrådt i medierne med sin hygge-nykke tragiske formaninger om alting nok skal blive bedre, advokere udelukkende til svagstrømspædagoger.

Den mand er farlig!

41
3. december 2014 kl. 13:53

gøre offentlig transport gratis.

Som borgere i Danmark ejer vi jo trods alt stadig 'det offentlige'.

// Jesper

43
3. december 2014 kl. 14:10

gøre offentlig transport gratis.</p>
<p>Som borgere i Danmark ejer vi jo trods alt stadig 'det offentlige'.

Det groteske er jo at offentlig transport i Danmark i høj grad er betalt af stat og kommuner alligevel.

Og da kunderne ikke er brugerne, men selskaberne, så betyder det også at en stor del af hele det fordelingsapparat man har prøvet at lave med rejsekortet, ikke går på at fordele brugernes betaling, men på at fordele det offentliges andel.

Hvis nu man gik væk fra centralmagtens Excell og Powerpoint liderlighed, og i stedet skar ned til at lave et ultra simpelt zonesystem, og satte priserne generelt ned (i erkendelse af hvor pengene jo alligevel kommer fra), så kunne man samtidig reducere udgiften til hele hærskaren af kontrollører og overvågere.

37
3. december 2014 kl. 13:40

JP har denne liste på 10 punkter i en ”Oprydningensplan”.
<a href="https://jyllands-posten.dk/politik/ECE7255488/Rejsekort-Her-er-hele-opr…;.

Planen omfatter en del af problemerne med Rejsekortet, men ikke de væsentlige designproblemer:

  • At man skal checke ind ved hvert skift af transportmiddel.
  • At prisstrukturen er uigennemskuelig.
  • At man ikke på sit kort kan se, om man har checket ind eller ud.

Disse ting klarer klippekort meget bedre:

  • Man skal kun klippe ved rejsens start.
  • Prisen er alene baseret på antal zoner, hvilket nemt aflæses på de farvekodede zonekort ved busstopsteder og klippekortsautomater.
  • Man kan se på klippekortet, hvor mange zoner man har klippet, og hvor meget tid, man har tilbage. Det sidste kræver ganske rigtigt en smule hovedregning, men ikke noget voldsomt.
53
3. december 2014 kl. 15:41

Jeg glemte endnu en ting, der er ret besværligt med Rejsekortet, men enkelt med klippekort: At rejse flere personer sammen på samme kort.

64
4. december 2014 kl. 11:15
75
5. december 2014 kl. 00:00

Ja, og rejsekort anonym kan købes omtrent 70 steder i landet, deraf kun 3 i Jylland og alle nord for Limfjorden.

Ja og rejsekort personlig kan købes 17 steder i landet, deraf kun 5 øst for Storebælt og kun i en afstand af max 15km fra Hovedbanegården. Resten jævnt fordelt over resten af landet. Mon vi skal tro på kortoplysningerne på Rejsekort.dk eller lægge salgsproblemet til de øvrige på 'problemlisten'?

55
3. december 2014 kl. 16:54

En ting til der er nemmere med klippekort. Jeg står hver dag af på en af de her S-togs stationer der ligger i anden sals højde. Hvis vejret er dårligt kan jeg nogen gange finde på at tage en bus vidre( som kører nede i stuehøjde) til arbejde og lade cyklen stå på stationen. Men det afhænger lidt af om bussen er der, eller er på vej (det kan man se når man kommer ned til den på standeren). Hvis den ikke er kører jeg videre på cyklen.

Hvis man bruger klippekort, kan du gratis tage bussen (det er samme zone), og lade cyklen stå. Hvis du bruger rejsekort, så hvis du ikke checker ud ved S-tog, kan du rejse videre for samme pris. Men hvis bussen nu ikke er der... Igen de kører lidt som vinden blæser, så skal man enten vente, eller låse cyklen gå op på stationen checke ud, gå ned igen låse cyklen op og så køre videre. Jeg kan selvfølgelig altid checke ud ved S-toget, og så betale de 15 ekstra kroner det koster at tage bussen 800 m.

Så den her dynamik man har med klippekort, hvor man kan vælge andre transportmidler og udnytte at man har købt tid i en zone, er væk.

// Jesper

56
3. december 2014 kl. 17:51

Men hvis bussen nu ikke er der... Igen de kører lidt som vinden blæser, så skal man enten vente, eller låse cyklen gå op på stationen checke ud, gå ned igen låse cyklen op og så køre videre.
Jeg kan selvfølgelig altid checke ud ved S-toget, og så betale de 15 ekstra kroner det koster at tage bussen 800 m.

Du kan da 'bare' altid checke ud ved S-toget, og så checke ind i bussen, hvis den kommer, eller tag cyklen videre. Hvis der er mindre end 30 min mellem check-ud og check-ind (i samme zone) kædes rejserne sammen til en (fortsat) rejse.

57
3. december 2014 kl. 20:34

@Peter Kyllesbeck Det vil jeg da prøve, tak for hintet.

// Jesper

61
3. december 2014 kl. 23:22

Dobbelt post, sorry

27
3. december 2014 kl. 11:57

@Steffen Oyster Card kan også bruges i bussen. Man skal kun checke ind og turen koster 1,45 GBP uanset hvor langt man skal med den samme bus. Hvert system har sine fordele og ulemper. Oyster Card hjemmesiden afslører en noget kompliceret takststruktur ift. om man rejser i myldretid eller udenfor myldretid, og om man rejser i Zone 1 eller uden om Zone 1; se Pink card readers.

Der er dog ingen tvivl om, at Oyster Card har det lettere end Rejsekortet:

  • Oyster virker "kun" inden for Transport for London (tfl.gov.uk)
  • En mere simpel zonestruktur end i DK (6 eller 9 ringzoner)
  • På de fleste stationer kan man ikke undgå at checke ind og ud
23
3. december 2014 kl. 11:20

Jeg er overvejende glad for mit rejsekort, og vil meget nødig til at skulle rode med klippekort med forskellige zoner, og hele tiden skulle tælle zoner når jeg skal afsted ! Når det er sagt, så irriterer det mig også gevaldigt at få "dummebøder" når jeg eller mine børn glemmer at tjekke ud. Eller værre, når man mener at have tjekket ud, og alligevel får en bøde ! Jeg har dog svært ved at se hvordan dette problem skal løses. Har netop været i London, hvor rejsekortets pendant "Oyster card" fungerer smertefrit - men det skyldes jo at det kun bruges i togene og at stationerne er indrettet således at man tvinges til at bruge kortet for at komme ud. Man kan ikke uden ekstremt kostbare ombygninger ombygge stationerne i Danmark, og man kan ikke løse problemet i busserne på denne måde. Men alt i alt - plusser og minusser opvejet mod hinanden, så vil jeg nu gerne beholde mit rejsekort :)

29
3. december 2014 kl. 12:04

Hvis nu ikke Rejsekortet var så paranoidt fokuseret på, at brugerne var til for deres skyld, og at der altid skal være sikkerhed for betaling på kontoen på forhånd, så kunne man måske godt få tjek-ind og tjek-ud til at virke i både busser og tog.

  1. For det første skal tjek-ind/ud fungere hurtigere, så det kan gøres i farten, når man passerer forbi. Jeg foretrækker en løsning, hvor kortet køres igennem på en eller anden måde.

  2. Man skal være sikker på, om man er tjekket ind eller ud - kan man indbygge en form for passivt display i kortet, som skifter farve og signalerer, om kortet er tjekket ind eller ud - eller evt. spærret?

  3. I bussen tjekkes ind ved alle indgange, og ud ved alle udgange.

  4. I fjerntog tjekkes også ind og ud i selve toget - der kan sagtens være tjek-ind og tjek-ud i samme dør, hvis det udformes ordentligt.

  5. I Metro, S-tog og tilsvarende tjekkes ind/ud der, hvor man ankommer eller forlader stationen - ikke ved standere spredt rundt omkring på diverse perroner. Man kan lave særlige portaler, hvor man går igennem, hvor man er bruger af rejsekort, hvis det giver bedre adgangsforhold. Så glemmer man det ikke.

  6. Der skal ikke være krav om, at der er penge på rejsekortet, før man rejser. Det kan knyttes til et betalingskort eller betalingsservice - eller fungere som frikort, hvis man er politiker... Først hvis der er registreret et forbrug, som der ikke efterfølgende er dækning for, spærres kortet, og man kan ikke påbegynde en ny rejse. Dermed behøver alle tjek-ind/ud punkter ikke være online.

26
3. december 2014 kl. 11:55

Oystercard kan også købes af Turister så vidt jeg er underrettet Oystercard bruges med en enklere zonemodel

I Holland bruger man også et rejsekortlignende system, men også her er zonerne enklere - Amsterdam er 3 eller 5 zoner

19
3. december 2014 kl. 10:50

Det undrer mig, at artiklerne ikke påpeger, hvad konsekevensen vil være for Rejsekort, hvis de ikke lever op til ministerens jule frist. En frist uden mulige repressalier er uheldigt.

25
3. december 2014 kl. 11:52

En frist uden mulige repressalier er uheldigt.

En frist uden repressalier er et ønske. Jeg tror dog ikke du får en minister til offentligt at udtale trusler mod samarbejdspartnere.

Men et par forslag til forbedring må være

  1. Bedre sikring af rejsendes juridiske stilling ved brug af rejsekort. Her tænkes især på rejsendes mulighed for at bevise handlinger. Det kunne f.eks være afsendelse af SMS ved ind/ud check, logfiler på selve rejsekortet eller andre handlinger der giver den rejsende bevis for at man har foretaget en rejsebestilling.

2. Frigivelse af billetplatform således at andre operatører kan begynde at udbyde rejsehjemmel. Dette vil nok lægge så meget pres på Rejsekortet A/S at de begynder at opfatte de rejsende som kunder og ikke som nu hvor der absolut ingen incitamenter er for Rejsekkortet A/S i at servicere de rejsende.

3, Konsistens i billetsystem således at det dels er muligt at købe tillægsbilletter til et rejsekort (i områder hvor rejsekortet ikke dækker eller ved tilkøb af billet til periodekort) samt et paradigme der siger :Hvis et tog kører ind i området hvor der kan bruges rejsekort som gyldig rejsehjemmel skal det på dette transportmiddel være muligt at aktivere sit rejsekort.

18
3. december 2014 kl. 10:50

Magnus burde holde sig til sin modeljernbane derhjemme. Hvis han vil noget og kan vise handlekraft og mandsmod, så aflivede han hele DSB og fik fjernet Diesel mafiaen, i stedet for at rende rundt som en nyttig idiot. (undskyld!)

24
3. december 2014 kl. 11:30

Et upassende personligt angreb på trafikministeren, som jeg synes er det bedste trafikminister i mange år. Han er helt nede på gulvet, forstår pendlernes o.a. problemer fordi han bruger samme trafikmidler som befolkningen og ikke kun ministerbilen. Det er da også friskt at stille sig op på Hovebanegården og diskutere med almindelige mennesker. Det er der ingen andre ministre der ville gøre i Julemåneden.

17
3. december 2014 kl. 10:36

»Ingen ved, hvordan tiden ser ud om 5-10 år. Men der er da en vis sandsynlighed for, at vi til den tid ikke vil bruge rejsekort mere, men i stedet vil bruge vores telefon eller en helt tredje ting. Men det skal så inkorporeres i systemet,« siger Heunicke, som venter, at den nye teknologi i så fald kan bygges ind i samme tekniske grundstruktur, som Rejsekort bygger på.

15
3. december 2014 kl. 10:33

"Transportminister Magnus Heunicke har givet Rejsekortet A/S frist til jul til at løse problemerne,"

Det er nok at stramme den. Det man skal er det som alle offentlige selskaber er mestre i, nemlig at komme med en plan. Og de har de nok en 30-40 stykker liggende af til passende lejligheder.

Og som der står i artiklen i JP:

"Der er købt noget, som er betalt up front. Hvis man straksafskriver det, får man kæmpestore regnskabsproblemer.«

Fuldstændig og aldeles misforstået af ministeren. Det giver absolut ingen problemer at nedskrive værdien af et aktiv til 0 hvis det viser sig at være værdiløst. Derimod har transportselskaberne samt trafikministeren nok nogle forklaringsproblemer over for den undrende befolkning. Og det gør ondt.

13
3. december 2014 kl. 10:25

Hvorfor ér det lige at man er rigtig glad for sin bil. Der er man selv herre over udgifter og bøder.

22
3. december 2014 kl. 11:00

Har P licens, P skive er en vanesag lige som så meget andet så det er ikke et problem for mig.

46
3. december 2014 kl. 15:13

...men en P licens gælder jo ikke alle de steder du kunne finde på at parkere? Og hvis det er en vanesag for dig at stille P-skiven, så er det vel også en vanesag at huske at checke ud med Rejsekortet?

11
3. december 2014 kl. 10:19

Vi har givet rejsekortet indtil jul til at præsentere en <em>oprydningsplan</em>, og så må vi se, om vi politisk set synes, det er nok, siger Magnus Heunicke.

https://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/12/02/1202180722.htm

Så Rejsekortet kan bare hælde vand ud af ørerne, for nu er al politik i valg-mode og Rejsekortet kan fortsætte nuværende kurs.

12
3. december 2014 kl. 10:23

Og er der ikke noget med de mindst en gang før har fået kniven for struben om at komme op med "en plan"?

Uden der egentlig skete så meget mere af den grund (udover der blev fremlagt "en plan").

8
3. december 2014 kl. 10:00

Det er da fint, at han er ude efter Rejsekortet. Men prøv lige at læse, hvad han siger: Han vil af med selve kortet, fordi han vil bruge mobiltelefoner i stedet for. Det er uklart, om han mener, at billetkøbet skal foregå via en app, eller om han bare vil bruge mobiltelefon med NFC som et dyrt plastikkort.

Magnus Heunicke siger ikke noget om, at han vil gøre op med de reelle problemer ved Rejsekortet:

  • Takstzoner
  • At man skal checke ud
  • At betalinger ikke registreres med det samme overalt i systemet
  • Privatlivsproblemer
  • Manglende sikkerhed
  • Defekte standere
10
3. december 2014 kl. 10:10

Magnus Heunicke siger ikke noget om, at han vil gøre op med de reelle problemer ved Rejsekortet:

Og han er heller ikke klar i mælet om hvorvidt klippekortet så får lov til at overleve, men kommer i stedet med denne, imo forblommede og bundnaive udtalelse:

»I løbet af det næste år frem kan det være, at vi slet ikke vil bruge det her rejsekort mere, men at vi vil bruge det på vores mobiltelefon i stedet for. Der er teknologien sådan set klar til at rykke over på mobile enheder,«

Endnu en politiker der tror at bare man hælder magisk IT-sovs ud af flasken ("det er teknologien sådan set klar til" - ja, hvis vi lige kan få indført nogle halve bits!), så kan alt lade sig gøre.

Men virkeligheden er, at det ikke lige kan lade sig gøre på et år at løse alle de grundlæggende problemer med takstzoner, selskabernes millimeter afregning, pålidelighed af systemerne, brugernes retssikkerhed, etc, etc.

Og det er slet ikke godt nok at den offentlige transport skal være baseret på Apps til kun to typer mobiltelefoner.

Så klar tale omkring klippekortet efterlyses.

14
3. december 2014 kl. 10:27

Mobiltelefon kan sikkert blive en god løsning - for de fleste...

Men offentlig transport skal være for alle, og ISÆR for de, som ikke har andre alternativer - f.eks. børn, turister, dårlige betalere, svagtseende, og i øvrigt også for enhver, som ikke er i besiddelse af en egnet mobil med internet og permanent batteritid!

Og disse grupper, som er dem, der er mest afhængige af den offentlige service, og ofte også de økonomisk svagest stillede, skal prioriteres højere end alle de andre med penge, den nyeste mobiltelefon og egen bil.

Det er fint med smarte løsninger, så man kan udnytte al den nyeste teknologi, hvis man har den. Men transportministeren skulle fokusere på, at der først og fremmest skal være en billig, lettilgængelig og lavteknisk (på brugerens side) løsning.

Her er en rejsekortløsning slet ikke nogen dårlig idé, hvis den vel at mærke udvikles på brugernes præmisser - og det er her, hele implementeringen af Rejsekortet har fejlet katastrofalt...

21
3. december 2014 kl. 10:59

Mobiltelefon kan sikkert blive en god løsning - for de fleste...

Det var også min første reaktion; det er fint at ville aflive den nuværende løsning, men det er da totalt uigennemtænkt at afløse det af en mobiltelefonløsning. Bare noget så simpelt som; hvad når mobilen løber tør for strøm?

Som Jørgen Elgaard Larsen siger, er der nogle konkrete områder man bør kigge på, og ikke mindst lære af, når man vil lave en ny løsning. Men derudover, vi behøver altså ikke genopfinde den dybe tallerken igen og igen. Vi er jo ikke de første der skal implementere et rejsekort, så vi kan jo se hvordan andre har gjort, og måske ligefrem købe deres løsninger.

5
3. december 2014 kl. 09:49

Det største problem er efter min mening den omvendte bevisbyrde.

Hvis der sker fejl i systemet eller hvis rejsen blvier forsinket (f.eks. hvis toget ikke kommer) er det mig som forbruger der, som alle andre, står med bevisbyrden. Resdekortselskabet påstår som udgangspuntk at "vi har ikke konstateret fejl på systmet".

Da jeg som forbruger ikke har mulighed for at benytte en alternativ leverandør (der er monopol) bør der være skræråede krav til leverandørens bevisførelse, og forbrugeren skal som udgangspunkt betragtes som uskyldig indtil det modsatte er bevist. Hvis systemet ikke kan håndtere gratister må det være leverandørens og rejseudbyderens problem.

3
3. december 2014 kl. 09:27

Hold da k... når jeg tænker på alt det hardware, der er rullet ud over hele landet. Endda her i Midtjylland, hvor det ellers var blevet afvist. Hvis det skal skrottes, så må man da håbe at de kan stoppe det ind i IC4-togene, så det i det mindste ikke tager ekstra plads op. :)

Med lidt held får vi slet ikke rejsekort i Midtjylland. Alle standerne er sat op, men de viser stadig blot "ude af drift".

2
3. december 2014 kl. 09:25

De trak kr. 100 uden begrundelse. Jeg formoder, at det var gebyr for at udstede kortet. Som jeg bestilte under en gebyrfri kampagne. På deres website giver de ingen mulighed for at stille spørgsmål til fakturarer. Når man så får lusket en besked igennem til dem, svarer de, at de forventer at svare indenfor 3-4 uger. Det er da godt nok ringe.