Minister i samråd: Uholdbart, at digitale læringsplatforme ikke gør mere nytte
Der er alt for mange lærere i den danske grundskole, der oplever, at læringsplatforme ikke øger kvaliteten af undervisningen.
Derfor var børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i sidste uge indkaldt til samråd, hvor ministeren understregede, at platformene har stået meget højt på dagsordenen, da hun var på rundtur i alle landets lærerkredse umiddelbart inden den første coronanedlukning.
»Det afspejler sig ikke helt i den offentlige eller politiske debat, så det er mægtig vigtigt, at vi får kigget ordentligt på det,« lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
Der er sket en instrumentalisering af undervisningen, som stammer fra målstyringen i Fælles Mål, der blev indført med folkeskolereformen, samtidig med, at lærerne har fået mindre tid til at forberede undervisningen og derfor griber til færdiglavede, digitale undervisningskoncepter.
Sådan lød det fra Lotte Rod fra Radikale Venstre, som havde indkaldt undervisningsministeren, da hun åbnede samrådet om læringsplatforme i folkeskolen.
»Når vi på den anden side af sommerferien skal diskutere frihed i folkeskolen, er det vigtigt, at det ikke bare er frihed til den enkelte skole til at bruge pengene, som de finder meningsfuldt, men også en frihed, der giver mangfoldighed i undervisningen, så forskellige elever får chancen for at lære på forskellige måder,« lød det fra den radikale uddannelsesordfører.
Samrådet var indkaldt på baggrund af en undersøgelse fra ministeriet, der viser, at fire ud af ti lærere ikke mener, at udbyttet af at anvende læringsplatforme står mål med tiden brugt på dem.
Her er de fire væsentlige pointer, som Pernille Rosenkrantz-Theil bragte op under samrådet:
Læringsplatforme er obligatoriske af have - ikke at bruge
Pernille Rosenkrantz-Theil understregede under samrådet, at der ikke fra statens side stilles krav om, at skoler og lærere skal anvende læringsplatformene - kun at de skal have dem.
»Vi stiller krav om, at skolerne udarbejder digitalt understøttede elevplaner. Men ikke den konkrete form af den digitale understøttelse,« sagde hun og tilføjede:
»Men det sker i praksis via funktionaliteten i læringsplatformene, selv om det ikke er påkrævet, at der genereres lange, uoverskuelige, autogenererede elevplaner i læringsplatformene. Det har aldrig været den politiske ambition.«
Elevplanerne vil desuden blive set nærmere på i forbindelse med et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.
Bekymring for skoler, der kører alt digitalt
»Jeg er meget bekymret for, at der er mange skoler, som har valgt ikke at have deres egne bogsamlinger og dermed kører alting digitalt. Jeg synes ikke, at det entydigt fremgår af forskningen, at det skulle være en god ide,« sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
Ministeren stillede et scenarie op, hvor en lærer har valget mellem at bevæge sig langt efter bøger, der ikke længere er på skolens eget bibliotek, over for at kunne vælge andet undervisningsmateriale end det ønskede, fordi det er let tilgængeligt på læringsplatformen.
»Så er der forskel på, hvad man formelt og reelt har adgang til,« sagde hun og understregede, at forskningen særligt peger på, at svage læsere har fordel af at læse analogt.
»Noget tyder på, at vi ikke har ramt skiven rigtigt i forhold til lærernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen med de materialer, de finder mest relevante. Det er meget principielt i forhold til, hvordan vi altid har drevet folkeskolen,« lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
Kortlægningen af lærernes digitale hverdag konkluderer, at mens 40 procent ikke mener, at tiden brugt på læringsplatformene står mål med udbyttet, så mener 52 procent, at den gør.
»Så bør de 40 procent have let adgang til at undervise på en anden måde, så det kun er dem, der mener, at tingene står mål med hinanden, der bruger læringsplatformene. Det skal være målet. Vi har en lang tradition for, at lærerne udvælger undervisningsmateriale i hverdagen,« sagde ministeren.
Derfor er det vigtigt, at vi bliver mere skarpe på, hvornår redskaber som læringsplatformene er en hjælp, og hvornår det blot er en tidsrøver, understreger hun.
Pædagogikken kommer før det digitale
Arbejdet med læringsplatforme skal være pædagogisk meningsfuld, understregede Pernille Rosenkrantz-Theil.
»Det er væsentligt, at alle rundt om skolen forstår, at det er de pædagogiske hensyn, men også behovet for gennemsigtighed, der skal styre det digitale – og ikke omvendt. Skal der skrues på noget – så skal det gøres klogt,« sagde hun.
Uholdbart, at læringsplatforme ikke gør mere nytte
»Ligesom alle andre steder i samfundet er og bliver it og digitale ressourcer en del af en moderne hverdag. Det gælder selvfølgelig også i skolen. Men det er uholdbart, at et digitalt redskab, der er så udbredt, som læringsplatformene er, ikke giver den forventede nytte,« lød det fra Rosenkrantz-Theil.
Når det kommer til at løse udfordringerne, er der dog ikke noget oplagt quick-fix, sagde hun.
»Der var ikke negative politiske intentioner bag, hverken elevplaner eller den digitale understøttelse, selvom der har udviklet sig lidt anderledes end, hvad meningen var.«
Kortlægningen af lærernes digitale hverdag viste også, at 58 procent af lærerne overordnet mener, at digitale redskaber hjælper dem i hverdagen.
Men undersøgelsen viser også, at 53 procent af kommunerne og 81 procent af skolerne stiller krav om, at specifikke arbejdsopgaver løses i læringsplatformen - særligt års-, elev- og ugeplaner samt planlægning af konkrete undervisningsforløb.
»Vi skal være nysgerrige på, hvad baggrunden for tallene i undersøgelsen er. Hvorfor vurderer stort set alle skolelederne, at lærerne skal bruge læringsplatforme? Der ér en opfattelse af, at læringsplatforme kan bidrage med noget positivt, hvorfor vi også skal gå nysgerrigt og åbent til, hvad de kan bruges til, hvad de ikke kan bruges til, og hvor frihedsgraderne ligger. Det samme gælder for de digitale undervisningsmidler,« sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun pegede på, at vejen frem er dialog, både mellem de politiske partier og med parterne omkring folkeskolen i projektet ‘Sammen om skolen’.
Se hele samrådet her.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
