Minister i samråd: Uholdbart, at digitale læringsplatforme ikke gør mere nytte

30. juli 2021 kl. 09:548
Minister i samråd: Uholdbart, at digitale læringsplatforme ikke gør mere nytte
Illustration: Billede fra samrådet.
Der var ikke negative politiske intentioner bag elevplaner eller den digitale understøttelse, selvom det har udviklet sig uheldigt, lød det fra undervisningsministeren på et samråd i torsdags. EduTech giver dig fire væsentlige pointer, som Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bragte op under samrådet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er alt for mange lærere i den danske grundskole, der oplever, at læringsplatforme ikke øger kvaliteten af undervisningen.

Derfor var børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i sidste uge indkaldt til samråd, hvor ministeren understregede, at platformene har stået meget højt på dagsordenen, da hun var på rundtur i alle landets lærerkredse umiddelbart inden den første coronanedlukning.

»Det afspejler sig ikke helt i den offentlige eller politiske debat, så det er mægtig vigtigt, at vi får kigget ordentligt på det,« lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Der er sket en instrumentalisering af undervisningen, som stammer fra målstyringen i Fælles Mål, der blev indført med folkeskolereformen, samtidig med, at lærerne har fået mindre tid til at forberede undervisningen og derfor griber til færdiglavede, digitale undervisningskoncepter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan lød det fra Lotte Rod fra Radikale Venstre, som havde indkaldt undervisningsministeren, da hun åbnede samrådet om læringsplatforme i folkeskolen.

»Når vi på den anden side af sommerferien skal diskutere frihed i folkeskolen, er det vigtigt, at det ikke bare er frihed til den enkelte skole til at bruge pengene, som de finder meningsfuldt, men også en frihed, der giver mangfoldighed i undervisningen, så forskellige elever får chancen for at lære på forskellige måder,« lød det fra den radikale uddannelsesordfører.

Samrådet var indkaldt på baggrund af en undersøgelse fra ministeriet, der viser, at fire ud af ti lærere ikke mener, at udbyttet af at anvende læringsplatforme står mål med tiden brugt på dem.

Her er de fire væsentlige pointer, som Pernille Rosenkrantz-Theil bragte op under samrådet:

Læringsplatforme er obligatoriske af have - ikke at bruge

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede under samrådet, at der ikke fra statens side stilles krav om, at skoler og lærere skal anvende læringsplatformene - kun at de skal have dem.

»Vi stiller krav om, at skolerne udarbejder digitalt understøttede elevplaner. Men ikke den konkrete form af den digitale understøttelse,« sagde hun og tilføjede:

»Men det sker i praksis via funktionaliteten i læringsplatformene, selv om det ikke er påkrævet, at der genereres lange, uoverskuelige, autogenererede elevplaner i læringsplatformene. Det har aldrig været den politiske ambition.«

Elevplanerne vil desuden blive set nærmere på i forbindelse med et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.

Bekymring for skoler, der kører alt digitalt

»Jeg er meget bekymret for, at der er mange skoler, som har valgt ikke at have deres egne bogsamlinger og dermed kører alting digitalt. Jeg synes ikke, at det entydigt fremgår af forskningen, at det skulle være en god ide,« sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren stillede et scenarie op, hvor en lærer har valget mellem at bevæge sig langt efter bøger, der ikke længere er på skolens eget bibliotek, over for at kunne vælge andet undervisningsmateriale end det ønskede, fordi det er let tilgængeligt på læringsplatformen.

»Så er der forskel på, hvad man formelt og reelt har adgang til,« sagde hun og understregede, at forskningen særligt peger på, at svage læsere har fordel af at læse analogt.

»Noget tyder på, at vi ikke har ramt skiven rigtigt i forhold til lærernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen med de materialer, de finder mest relevante. Det er meget principielt i forhold til, hvordan vi altid har drevet folkeskolen,« lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kortlægningen af lærernes digitale hverdag konkluderer, at mens 40 procent ikke mener, at tiden brugt på læringsplatformene står mål med udbyttet, så mener 52 procent, at den gør.

»Så bør de 40 procent have let adgang til at undervise på en anden måde, så det kun er dem, der mener, at tingene står mål med hinanden, der bruger læringsplatformene. Det skal være målet. Vi har en lang tradition for, at lærerne udvælger undervisningsmateriale i hverdagen,« sagde ministeren.

Derfor er det vigtigt, at vi bliver mere skarpe på, hvornår redskaber som læringsplatformene er en hjælp, og hvornår det blot er en tidsrøver, understreger hun.

Pædagogikken kommer før det digitale

Arbejdet med læringsplatforme skal være pædagogisk meningsfuld, understregede Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Det er væsentligt, at alle rundt om skolen forstår, at det er de pædagogiske hensyn, men også behovet for gennemsigtighed, der skal styre det digitale – og ikke omvendt. Skal der skrues på noget – så skal det gøres klogt,« sagde hun.

Uholdbart, at læringsplatforme ikke gør mere nytte

»Ligesom alle andre steder i samfundet er og bliver it og digitale ressourcer en del af en moderne hverdag. Det gælder selvfølgelig også i skolen. Men det er uholdbart, at et digitalt redskab, der er så udbredt, som læringsplatformene er, ikke giver den forventede nytte,« lød det fra Rosenkrantz-Theil.

Når det kommer til at løse udfordringerne, er der dog ikke noget oplagt quick-fix, sagde hun.

»Der var ikke negative politiske intentioner bag, hverken elevplaner eller den digitale understøttelse, selvom der har udviklet sig lidt anderledes end, hvad meningen var.«

Kortlægningen af lærernes digitale hverdag viste også, at 58 procent af lærerne overordnet mener, at digitale redskaber hjælper dem i hverdagen.

Men undersøgelsen viser også, at 53 procent af kommunerne og 81 procent af skolerne stiller krav om, at specifikke arbejdsopgaver løses i læringsplatformen - særligt års-, elev- og ugeplaner samt planlægning af konkrete undervisningsforløb.

»Vi skal være nysgerrige på, hvad baggrunden for tallene i undersøgelsen er. Hvorfor vurderer stort set alle skolelederne, at lærerne skal bruge læringsplatforme? Der ér en opfattelse af, at læringsplatforme kan bidrage med noget positivt, hvorfor vi også skal gå nysgerrigt og åbent til, hvad de kan bruges til, hvad de ikke kan bruges til, og hvor frihedsgraderne ligger. Det samme gælder for de digitale undervisningsmidler,« sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun pegede på, at vejen frem er dialog, både mellem de politiske partier og med parterne omkring folkeskolen i projektet ‘Sammen om skolen’.

Se hele samrådet her.

Denne artikel har tidligere været bragt på EduTech.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
3. august 2021 kl. 11:29

Et studie viser en gennemgående ukritisk falden-på-halen over behaviorismens genkomst - i form af fordummende videoer og quizzer, se</p>
<p><a href="https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1747938X17300283">ht…;

Dette var netop et af problemerne i min datters klasse. Alt for mange opgaver var udformet som quizzer med 3-4 svar muligheder, så det var nemmere at prøve en af gangen.

Hun havde aldrig prøvet at opstille et regnestykke på papir og kendte ikke de mest basale regneregler, så hun hadede matematik. Heldigvis opdagede vi det under hjemmeundervisningen, så vi gik igang herhjemme og i dag er matematik hendes ynglingsfag.

I dag bruger skolen slet ikke den del af systemet mere og eleverne har igen papir opgaver.

Da hjemmeundervisningen startede var jeg målløs over hvor ringe de digitale værktøjer var.

7
2. august 2021 kl. 19:20

Altså: først lære det fundamentale, derefter vælge et passende værktøj - og det må gerne være digitalt, hvis man synes.

Helt enig. Hvad ingen taler om er de pædagogiske aspekter - al den snak om at elever skal tage ansvar for egen læring - det foregår vist mest i skåltaler.

Et studie viser en gennemgående ukritisk falden-på-halen over behaviorismens genkomst - i form af fordummende videoer og quizzer, se

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1747938X17300283

6
2. august 2021 kl. 18:13

"Hurra" for undervisning via skærm!!!!!!!!!!!

Måske skulle man anefale vore politikere at bruge DERES skærm - for at få noget viden de kan anvende og som virker - se foreksempel her:

Derfor husker vi bedre, når vi ser noget på skrifthttps://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/derfor-husker-vi-bedre-naar-vi-ser-noget-paa-skrift

Jeg kunne selvfølgelig også printe artiklen ud og sende til dem på papir - så ville de jo bedre hunne huske det vigtige indhold og bruge det!!!!!

5
2. august 2021 kl. 10:08

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede under samrådet, at der ikke fra statens side stilles krav om, at skoler og lærere skal anvende læringsplatformene - kun at de skal have dem.

Awa?

Kan det virkeligt passe, at folketinget har vedtaget, at skolerne er tvunget til at indkøbe nogle systemer, som de i praksis slet ikke behøver at bruge?

4
1. august 2021 kl. 05:02

Mange har forstået problemet - og det er jo altid en begyndelse. Til dem kan jeg kun sige: når I har fat om ondets rod, så træk til og bliv ved med at trække!

Det "gik galt" for omkring 30 år siden (29-38) og ansvaret kan placeres hos de folkevalgte, der for at opnå en god hyre gik ind i en branche (demokrati) de ikke forstod. Set har kostet Danmark mange penge og gør det stadig.

I dag bliver det vanskeligt at rette op på: boligmarkedet og mange håndværksfag vil gå i hundene med økonomien. Landet (industrien og økonomien) skal genopbygges/reetableres. Der er gået sort i rød blok og den blå har været sort længe; vi slipper nok ikke udenom at genopfinde vores demokrati efter "kongeloven" (kaldet Grundloven) og blive det land i det Europa vi var en del af.

3
1. august 2021 kl. 00:07

Enig. Alle skal forstå, at IT er værktøj - et middel til at nå et mål.

For at tage et helt lavpraktisk eksempel: skal man lave et budget for husholdningen, kan man vælge papir og blyant, et regneark eller en app designet til formålet.

Men uanset, hvad man vælger, skal man forstå det fundamentale i et budget (og ikke mindst, hvorfor man overhovedet bør lave et). Har man ikke det, hjælper alverdens digitale læremidler ikke et hak.

Altså: først lære det fundamentale, derefter vælge et passende værktøj - og det må gerne være digitalt, hvis man synes.

2
31. juli 2021 kl. 00:47

Kort og tankevækkende refleksion om ovenstående: https://analogist.dk/retten-til-et-frit-liv-uden-digitale-teknologier/

off-topic: det er egentlig imponerende hvordan man formåede radikalt at ændre grundstrukturen i folkeskolen på et par år til noget markant værre, på trods af højtråbende og insisterende advarsler. De danske politikere har simpelthen for meget magt idag - kulturændring ønskes.

1
30. juli 2021 kl. 12:14

Det er væsentligt, at alle rundt om skolen forstår, at det er de pædagogiske hensyn, men også behovet for gennemsigtighed, der skal styre det digitale – og ikke omvendt.

Der er desværre alt for mange lærere og forældre, som ikke forstår dette.

Se bare IT-politikken fra Skolebestyrelsernes Landsforening:

Alle elever skal opleve, at IT og digitale læremidler indgår naturligt i og på tværs af fag, således at IT bliver en integreret del af elevernes læring og bidrager til elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.

Det er som om brug af IT er blevet et mål i sig selv, og at så længe eleverne er foran en skærm, får de det maksimale udbytte af undervisningen.