Minister: »Hvis regeringen falder, er det bedste, at jeg ikke skal sidde i Disruptionrådet«

30. maj 2019 kl. 05:0210
Minister: »Hvis regeringen falder, er det bedste, at jeg ikke skal sidde i Disruptionrådet«
Illustration: Simon Freiesleben.
Til valgmøde om digitalisering og iværksætteri blev økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille konfronteret med VLAK-regeringens kuldsejlede ambitioner på digitaliseringsområdet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Onsdag eftermiddag kunne it-virksomheden Schultz slå dørene op til et vælgermøde om digitalisering, it og iværksætteri. Der var godt fyldt i virksomhedens kantine, der til lejligheden var omdannet til improvisatorisk debatscene med stolerækker og politiske roll-up bannere.

Panelet rummede Ida Auken (RV) og Mette Reissmann (S) som repræsentanter fra oppositionen, og de var nok ikke kede af indledningsvis at se landets indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll Bille (LA) samt Venstres Jan E. Jørgensen (V) stå noget nær skoleret, da Simon Svarrer, adm. direktør i Schultz, leverede en heftig kritik af VLAK-regeringens formåen på digitaliseringsområdet:

»Hvis jeg generelt skal sige noget om regeringens formåen på vores område, så må jeg sige, at der har været enormt meget symbolpolitik over det,« indledte Simon Svarrer og fortsatte:

»For nylig var jeg på regeringens digitale topmøde, hvor man lancerede en national strategi for kunstig intelligens. Det er et glimrende eksempel på det, jeg taler om. Man vil gerne tage en lederrolle på det her område i EU, men det ender med, at man afsætter 60 millioner kroner henover otte år. Det kan man købe nogle flotte folders for. Samme dag lander der en aftale på 112 milliarder kroner om Danmarks motorvejsnet. Jeg tror faktisk godt, at vi kunne undvære et par kilometer motorvej ovre i Nordjylland.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svaret fra Simon Emil Ammitzbøll Bille lød nærmest undskyldende, da han fik lov til at svare på kritikken. Han afviste ikke, at der er blevet udrettet for lidt på digitaliseringsområdet og medgav, at størrelsesforholdet mellem de nævnte investeringer var »spøjst«. Og så medgav han, at der havde været alt for meget symbolpolitik:

»Jeg vil sige det på den her måde: Det bedste der kan komme ud af det, hvis den her regering falder ved valget, det er, at jeg slipper for at sidde i Disruptionrådet. Prøv lige at hør det buzzword. Det er jo bare blevet et sted, hvor fagbevægelsen mødes med arbejdsgiverne, mens vi andre sidder og glor. Der sker jo ingenting.«

Den loyale Venstre-mand Jan E. Jørgensen forsøgte efterfølgende at moderere en anelse, da han mindede om, at Disruptionrådet jo var »oprettet i bedste mening«:

»Hvad der kommer ud af det, det ved man jo ikke, før man prøver det. Det er jo ikke første gang, at vi oplever, at der ikke kommer alverden ud af diverse råd, der bliver oprettet for at komme med gode ideer. Man har en tendens til at sammensætte dem, så skal rumme alle mulige forskellige.
Så ender de bare med at sidde og forhandle sig frem til nogle kompromisser, og så kommer der tit noget meget tyndt ud af det. «

Misvisende titel

Disruptionrådet blev nedsat i 2017 af regeringen med formålet at analysere, drøfte og komme med forslag til, hvordan Danmark bliver rustet til fremtidens udfordringer og muligheder. Rådet bestod af syv ministre og 32 faste medlemmer bestående af repræsentanter fra virksomheder, organisationer og eksperter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I februar 2019 blev Disruptionrådets sidste planlagte møde afholdt, men rådet eksisterer formelt set endnu. Efterfølgende – og undervejs for den sags skyld – er kritikken haglet ned over udvalget, da mange har haft svært ved at se, hvad det egentlig har ført med sig.

Overfor Version2 uddybede Simon Emil Ammitzbøll Bille efter valgmødet sin kritik af Disruptionrådet og hvorfor det ifølge ham havde været spild af tid:

»Det fik jo en anden ramme end det, det rigtigt var. Disruptionrådet var mest et forsøg fra Løkke på at få fagbevægelsen og arbejdsgiverne til at tale sammen om arbejdsmarkedsforhold, og det skulle man nok have været mere åben om fra starten af.«

Hvad ville du have gjort anderledes, hvis du kunne gå tilbage nu?

»Jeg ville have spurgt de førende eksperter på området om deres ti bedste forslag til regeringen, og så havde vi nok haft noget brugbart i løbet af et par måneder – og samtidig sparet et meget stort millionbeløb.«

Digitalisering på regeringgrundlaget?

Der blev selvfølgelig også talt om ambitioner for fremtidens digitaliseringsindsats ved vælgermødet hos Schultz i Valby. Her talte Ida Auken (RV) om nødvendigheden af en national strategi, hvor vi udvælger styrkeområder, skal satses intenst på:

»Det tror jeg er indenfor fødevarer, energi, vand og især sundhed – hvor vi har nogle virkelig gode data i Danmark. Derfor tror jeg det er vigtigt, at vi får styr på vores sundhedsdata, der ligger i 168 databaser, der skal ensartes og sikres. Det kunne eksempelvis gøres med borger-tokens fremfor CPR-numre, som er meget usikre.«

Dette blev støttet af Mette Reissmann (S):

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Udover de områder som Ida nævner, så kunne det være indenfor life science og grønne teknologier. Der skal så oprettes nogle hubs, hvor der er gode vilkår for at uddannelser, staten og virksomhederne kan samarbejde. Vi skal turde lave disse satsninger, så vi også er førende og har råd til velfærd i fremtiden.«

Ideen om en mere centraliseret styring af hvilke projekter, der skal støttes, fik dog en kold modtagelse fra de to liberale politikere i panelet:

»Der er ikke nogen af os, der kommer til at give et godt konkret svar på, hvad der skal gøre Danmark rigt i fremtiden. Det er jer i virksomhederne,« sagde Simon Emil Ammitzbøll Bille med henvisning ud til salen, inden Jan E. Jørgensen fortalte om et konkret forslag fra Venstre:

»Vi har foreslået at hæve fradraget for investeringer i startups fra 400.000 til 800.000. Det har vi gjort, fordi vi i høj grad er enige med Simon Emil. Vi skal ikke sidde inde på Christiansborg og vælge vinderne. I stedet må vi bare sige, at iværksætteri er iværksætteri. Og ja, det kan godt være, at vi kunne leve uden JustEat – men det gør da tingene lidt lettere, og der er blevet skabt en masse milliarder, som nu kan geninvesteres.«

Lige nu ligner det dog, at det bliver svært for den nuværende regering at fortsætte, hvis meningsmålingerne holder frem mod valget. Derfor bad Version2 efter valgmødet Mette Reissmann om at uddybe, hvilke ambitioner Socialdemokratiet har for digitalisering.

»Vi skal have fokus på efteruddannelse, så folk ude på arbejdsmarkedet kan få fordel af det. Og så skal det styrkes ude på uddannelserne. Folk skal lære at bruge det på en helt naturlig måde i deres liv. Derfor er det vigtigt at styrke udenomsrammerne, så vi kan få den digitale omstilling udover stepperne« lød svaret fra Mette Reissmann, der fortsatte:

»Det er vigtigt, at vi ruller det ud på en etisk forsvarlig måde. Samtidig mener jeg ikke, at vi skal lovgive alt for meget på det her område. Så risikerer vi at lukke alt for mange døre.«

Hvis I skal skrive regeringsgrundlag efter valget, hvor langt skal vi så læse ned i det for at komme til digitalisering?

»Det ved jeg ikke endnu. Men der er ingen tvivl om, at det at styrke velfærden er et af vores toppunkter – og her er velfærdsteknologier og digitalisering en kernedel. Så vi er meget opmærksomme på digitalisering og hvordan vi skal styrke vores indsats på området.«

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
3. juni 2019 kl. 10:33

Jeg mener også, at industrien nu kan købe sig ind på hele sengestuer og afdelinger på hospitalerne, og anvende disse til deres forsøg.
Så bliver skellet mellem uafhængig, offentlig forskning, og profitdrevet, privat forskning yderligere udvisket. Og det lægger desuden beslag på de sengepladser og personaleressourcer, som der i forvejen er for få af.
Jeg prøver, om jeg kan opstøve, hvor det er, jeg har læst/hørt det.

Det ville være rigtig godt, hvis du kunne, Anne-Marie Krogsbøll.

Denne her sammenblanding af (modsatrettede) interesser og formål er helt ude i hampen. Og at sundhedspersonalet, mere eller mindre (u)frivilligt, indblandes og deres integritet kompromitteres.

Bestyrelsen i Trial Nation består også af en sammenblanding af interesser.
(Private medicinalproducenter, regionerne og staten):

5 fra industrien (Leo Pharma, Oticon, Roche, Novartis og Abbvie) 5 fra Regionerne (1 fra hver. Primært fra universitetshospitalerne) 1 fra Erhvervsministeriet 1 fra Sundhedsministeriet

Trial Nation og Copenhagen Healthtech Cluster/”Data Redder Liv” har samme adresse (Nørregade 7B, Kbh.)https://trialnation.dk/https://www.cphhealthtech.dk/data-redder-liv/partnerskabet

Det hele er vævet sammen til et stærkt net. Man kan måske godt, som borger og almindelig dansker, føle sig lidt lille og afmægtig over for en sådan national masterplan. ”Hvad gør vi nu, lille du?”

Det kan måske også være svært at forestille sig, hvordan det vil blive, når denne strategi folder sig helt ud i praksis. Konsekvenserne af den. Fordi vi herhjemme er så vant til – måske forvænt med – gode forhold for individet. For borgeren og for patienten. Rettigheder og forbrugerbeskyttelse er lige så naturligt for os, som at trække vejret. (Lovgivning til fordel for den såkaldt ”svage part”, som det vist hedder).
Denne nye liberalisering af lovgivningen – til fordel for virksomhederne frem for patienten – er vi ikke så vant til, tror jeg.

Man siger om mange af livets forhold, at du først ved, hvad du har, når du mister det. Men da er det jo for sent.

Det er som om, at vi i disse år, er i gang med at kaste vrag på en række fundamentale samfundspiller i Danmark. Pga. digitaliseringen og dens muligheder. Institutioner, rettigheder og principper – sætte mange års opsparede privilegier over styr. Med hovedet under armen og i stor hast.

9
3. juni 2019 kl. 09:40

Hold da op…

”En dansk model” … Der kan man bare se.

”Der mangler opmærksomhed om rammerne for forskning […]”

Det tror jeg ikke, der gør.

Dette område har, de seneste år, fået i pose og i sæk af lovgivningsmæssige fordele. Drevet frem af en efterspørgsel, de selv opfinder.

Og den store opmærksomhed omkring området tror jeg ikke mindst skyldes den kendsgerning, at der er blevet lobbyet til den store guldmedalje. Fra alle involverede interessenter, endda også lægerne. De skulle simpelthen have en pokal alle sammen. En flidspræmie.

8
3. juni 2019 kl. 08:46

Fra dagens Altinget:

https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/debat-forskning-skal-hurtigt-omsaettes-til-behandling-af-alvorlige-sygdomme"Medlemmerne kan komme fra de fire moderorganisationer i GCHSP, fra andre universiteter, vidensinstitutioner og hospitaler i ind- og udland eller fra for eksempel medicinal- og medicoindustrien. Det eneste krav er, at samarbejdspartneren yder en reel og vigtig indsats i gruppens arbejde."

Velbekomme!

7
3. juni 2019 kl. 06:49

Superflotte indlæg, Louise Klint - sikke et overblik. Tak.

Jeg mener også, at industrien nu kan købe sig ind på hele sengestuer og afdelinger på hospitalerne, og anvende disse til deres forsøg. Så bliver skellet mellem uafhængig, offentlig forskning, og profitdrevet, privat forskning yderligere udvisket. Og det lægger desuden beslag på de sengepladser og personaleressourcer, som der i forvejen er for få af. Jeg prøver, om jeg kan opstøve, hvor det er, jeg har læst/hørt det.

Men det kræver at parlamentarikere, som fx Reissmann og Auken ^^, kommer lidt op på dupperne. Holder op med at sove i timen. Overvejer hvorvidt eller ej, dette her er etisk og menneskeligt forsvarligt.

Jeg tror ikke, vi skal regne med dem - Ida Auken er i hvert fald alt for tech-begejstret. Jeg er faktisk i tvivl om, om der overhovedet er nogen i tinget, som man kan regne fuldt ud med i disse sager. De er alle digi-forblændede - bare i varierende grader. Selv Enhedslisten har åbenbart, så vidt jeg har forstået, i en eller anden grad benyttet sig af Facebook-finten i forbindelse med målrettede valgreklamer - men måske mindre end de fleste andre.

Jeg tror, de allesammen forveksler retten til privatliv med god datasikkerhed - men ikke engang det sidste kan det offentlige jo levere.

Men vi er jo nødt til at prøve at ruske op i dem....

6
3. juni 2019 kl. 01:04

^^ Hvad er problemet?

Problemet er til dels at…

1) Retten til privatliv knægtes + patienten bliver et aktiv.

I forbindelse med denne strategi har man strømlinet sundhedslovgivningen ved at (de)regulere til fordel for virksomhederne og de sekundære formål.

Det kan have den konsekvens, at du, patienten, kan gå hen at blive eftertragtet.Som forsøgsperson i de medicinske forsøg, der skal gøre Danmark til verdens foretrukne land at udføre den slags. Såvel som dine personlige oplysninger – dine data – kan være attraktive for de private lægemiddelvirksomheder og forskerne i samme forbindelse.

Dvs. at du, patienten, kan blive udsat i forskellig grad.

Dels inde på hospitalet, hvor du måske er i aktuel behandling for en specifik lidelse. Her kan du evt. blive trukket ud på en diagnoseliste, som relevant emne, der kan indgå i disse forsøg. Dels som kroniker, vil du være relevant, og dels gælder det os alle ifm. data- og registersamkøring, der bliver endnu mere effektiv, i kraft af det planlagte centrale journalregister (L127, §193b ^^), hvor vores sundhedsoplysninger skal samles. Her kan man danne sig et overblik over den enkelte patient/borger og så at sige ”gå bag om systemet”, hvilket også gælder for de øvrige, planlagte ændringer, der betyder at andre kan få råderet over dine sundhedsdata, uden dit samtykke. (L193, §46 og §47, side 4).https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l193/20181_l193_som_fremsat.pdfhttps://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L193/index.htm

På den vis kan det betyde, at du muligvis ikke længere får lov at være (så relativt) anonym inde på hospitalet, som du er nu. Hvor det kun handler om dig og din egen behandling (”behandling af den enkelte patient”, sundhedsloven §3), da du således går hen og bliver et aktiv for både forskere og lægemiddelindustri. (De sekundære formål).

Det er også dig, patienten, som selv skal sige fra over for de henvendelser, fra forskere og industri, som kan tænkes at komme fremover. Fordi samfundet ikke har sørget for at beskytte dig (borgeren) via lovgivningen.Der skal træffes aktive valg fra din side.

Og man skal huske på, at der her også i overvejende grad, er tale om mennesker, som er syge og mennesker, som befinder sig i en sårbar situation og kan være påvirket af disse omstændigheder.

Og at det kan være vanskeligt, for den enkelte – ja, for os alle sammen – at over- eller gennemskue perspektiver og konsekvenser af de tilbud, der kan dukke op. Ikke mindst, når man er i en situation, hvor man er rigeligt optaget af selv at blive rask.

2) Et andet aspekt er den økonomiske indflydelse.

Ligesom at du, som patient, kan blive at aktiv for de eksterne interessenter – lægemiddelindustrien og forskerne – kan du samtidig gå hen at bliveet aktiv for hospitalerne.

Regeringens strategi ^^ er til dels baseret på et mål om besparelser og indtjening for staten, ved at lade lægemiddelindustrien betale en del af sundhedsudgifterne. (Jf. Copenhagen Economics-rapporten, linket ovenfor).https://www.copenhageneconomics.com/dyn/resources/Publication/publicationPDF/9/389/1487066022/copenhagen-economics-2017-vaerdien-af-kliniske-forsoeg-i-danmark-14feb17.pdf

Vores sundhedsvæsen står i disse år over for en stor demografisk og økonomisk udfordring, med et markant stigende antal ældre inden for en kort årrække.

Hvis man, fra politisk hold, af den ene eller anden grund, skruer ned for den offentlige finansiering af sundhedsvæsenet og gør hospitalernes drift afhængig af eksterne midler, vil det antageligvis betyde store forandringer.
Hospitalernes rolle, opgave og formål forskydes. Ligesom de afgiver suverænitet.

Pt. er hospitalets opgave og formål at behandle patienter. (Operere, helbrede, lindre, etc). Det er det absolut primære formål. Behandlingen er, så at sige, den vare/ydelse, som hospitalet leverer. Hvis vores offentlige hospitaler skal til at være delvist finansieret via kommercielle samarbejder, er der en risiko for, at dette fokus forskydes.Dvs. der er en risiko for, at du – patienten – i fremtiden bliver varen inde på hospitalet.At patienten bliver produktet, der skal tjenes penge på, for at få hospitalets økonomi til at hænge sammen.

Det bliver således dit helbred og dine evt. diagnoser, samt dine data, der skal generere eksterne indtægter til hospitalet.Dermed vil det sandsynligvis ikke længere primært være dig, patienten, og din behandling og helbredelse, der er i fokus, snarere hvilke muligheder, du rummer, i jagten på alternative indtægtskilder.

Lægernes rolle som uvildige og uafhængige kan dermed også komme under pres.Er den behandling, du bliver tilbudt, netop den, der vil gavne dig, i din situation? Eller er her tale om at opfylde andre formål, fordi man er i gang med at (tiltrække/fastholde kommercielle samarbejdspartnere og) tjene penge på dig? Hvilken indflydelse har dette økonomiske aspekt på tilliden mellem læge og patient? Vil du/vi fremover kunne have den samme tillid til læger og behandlere, som vi har i dag, under de givne omstændigheder?

Ikke just overvejelser, man nødvendigvis har lyst til at gøre sig. Men du kan prøve at forestille dig, at være alvorligt syg og have behov for hospitalshjælp, og så indgå i dette ^^ scenarie.

3) Vi er nok også nødt til at se kritisk på den reducerede testprocedure, som industrien ønsker, og som angiveligt bakkes op af myndighederne, pt.

Den del af testfasen, medicinalindustrien ønsker at forkorte med et reduceret antal forsøgspersoner, specifikt og målrettet udvalgt, via genom-data, fx. Om det er tilstrækkeligt og sikkert?

(I forhold til gældende procedure med grupper af forsøgspersoner, der tilsvarende har den sygdom, lægemidlet skal virke imod, men som er større og mere tilfældigt sammensat).Så vi ikke kommer til at stå med et stærkt forøget antal af indberetninger fra patienter, der har fået lægemiddelskader, efter at medicinen har fået salgstilladelse, fordi industrien har travlt med at tjene penge. Det er altså alvor, det her.

4) Jeg er heller ikke stødt på en risikovurdering.Det kan være, at jeg har overset det, men her er trods alt tale om myndighedsudøvelse. (På ministerielt og regionalt plan).

Hvad er konsekvenserne for folkesundheden, ved at foretage medicinske forsøg, i den skala, der lægges op til, på en så relativt begrænset population (og geografisk område) som den danske?

(Hvad siger Etisk Råd?) Det er i sagens natur ikke alle forsøg, der går godt. Her er tale om eksperimentel behandling. Hvilket inkluderer de højrisikable fase 1-forsøg, som er første afprøvning af lægemidlet på mennesker. Man må vel samtidig kalkulere med øgede sundhedsudgifter til – så at sige at reparere på skadevirkningerne af disse medicinske forsøg? Og vel også erstatningssager?

Man er nødt til at tænke 5-10-15 år ud i fremtiden, med det maskineri, man er i færd med at sætte i værk. Hvor mange danske krøblinge skal vi påregne, som konsekvens af denne nationale strategi? Er det omkostninger, vi blot med- og modregner? Hvor der handles, der spildes? Hvor langt er vi villige til at gå? Er der et loft?

Man er nødt til at se helhedsorienteret på sagen. Det nytter ikke blot at fokusere på de positive aspekter. Den ny medicin og viden, væksten og profitten. Verificeret af fine rapporter, fra eksterne konsulenter, som underbygger ens idé. Det giver ikke et sandt eller retvisende billede. Den slags ved man inden for videnskaben, forskerne. Det er ikke altid lige relevant for industrien. Myndighederne bærer dog, uanset hvad, et ansvar for egne initiativer.

Det, jeg også har prøvet at vise, med denne gennemgang ^^, er, at med de bevillinger, der allerede er afsat frem til 2021, og det netværk, der er skabt her, så betyder det, at uanset om regeringsmagten skifter eller ej, efter valget på onsdag, så kører toget. Helt af sig selv, så at sige.

Vækstplanen realiseres fortsat via embedsværket og de offentligt-private-partnerskaber, der er skabt til dette formål og som stat og regioner bidrager til.

Skinnerne er lagt ud og damptromlen sat i gang. Men vi kan stadig nå at blokke bremserne, komme til fornuft, handle og tage ansvar for, hvad i al verden, det er, vi har gang i.

Men det kræver at parlamentarikere, som fx Reissmann og Auken ^^, kommer lidt op på dupperne. Holder op med at sove i timen. Overvejer hvorvidt eller ej, dette her er etisk og menneskeligt forsvarligt. Om dette er et eksperiment, man, som folkevalgt, kan bære medansvaret for at videreføre? (Uagtet den herlige fortjeneste, som lokker i horisonten). Vågn nu op!

5
31. maj 2019 kl. 14:03

Gennem de seneste år har den nuværende regering lagt skinnerne ud til den største kommercialisering af vores sundhedsvæsen, vi nogensinde har set.

Strategien handler om, at gøre Danmark til verdens foretrukne land at udføre kliniske (medicinske) forsøg med mennesker.https://trialnation.dk

At tiltrække forskere og lægemiddelindustrien fra hele verden, til Danmark, for at udvikle og teste lægemidler på mennesker. De får adgang til forsøgspersoner og patienterne (os, danskerne) via vores offentlige hospitaler, formidlet via denne ^^ fælles indgang. (Foreløbig er min. 36 hospitalsafdelinger specifikt tilknyttet, fordelt over hele landet).https://trialnation.dk/for-companies/

Strategien udspringer af regeringens ”Vækstplan for Life Science”https://em.dk/publikationer/2018/vaekstplan-for-life-science/https://em.dk/media/9758/faktaark-om-vaekstplanen-for-lifescience-1.pdfhttps://em.dk/media/9760/faktaark-om-udmoentning-af-puljen-til-initiativer-i-vaekstplanen-for-life-science-1.pdf

Danmark har en stærk lægemiddelindustri med en årlig eksport på godt 100 milliarder kroner. (En fordobling fra 2008-2017). En eksport, som industrien selv vurderer kan fordobles inden for 8 år, frem mod 2025. (Målsætning, side 10, anbefal. #16. Fra regeringens Vækstteam, hvor 8 ud af 11 medlemmer kommer fra industrien).https://em.dk/media/10279/310317-life-science-i-verdensklasse-anbefalinger-fra-regeringens-vkstteam.pdfhttps://em.dk/media/12997/hovedpointer-fra-analysen_lifescience-industriensfodaftrykpaadanskoekonomi.pdf

Ved at forbedre vilkårene for industrien, og iværksætte denne plan, er her med andre ord en potentiel guldgrube, der kan generere indtægter til staten, som kan bruges til at finansiere andre formål, fx velfærd, med. Det kan også betyde omkostningsreduktion/besparelser for sundhedsvæsenet og hospitalerne, hvis staten lader industrien betale en del af de tilknyttede sundhedsudgifter samtidig.

Man har fået Copenhagen Economics til at regne på værdien af disse industri-initierede kliniske forsøg og effekterne for sundhedsvæsenet, for dansk BNP, de offentlige budgetter og jobskabelsen.(Se fx side 18-22, budget- og kapacitetseffekt af ”erstattet behandling”, betalt af industrien).https://www.copenhageneconomics.com/dyn/resources/Publication/publicationPDF/9/389/1487066022/copenhagen-economics-2017-vaerdien-af-kliniske-forsoeg-i-danmark-14feb17.pdf

Forudsætningen for at opnå strategiens målsætning er: Danskerne som forsøgspersoner, vores sundhedsdata, vores offentlige hospitaler, Nationalt Genom Center.

Planen eksekveres via et tværministerielt samarbejde mellem Erhvervs-, Sundheds-, Finans- og Udenrigsministeriet samt styrelser herunder, bl.a. Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen. Det hele holdes sammen og koordineres af en enhed i Erhvervsministeriet, som er oprettet til formålet og følger op på målene. (Bevilliget 5 mio. kr. årligt 2018-21).https://em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervspolitik-og-planlaegning/life-science/

Man har været dygtig til, fra starten, at få den akademiske verden herhjemme (læger og forskerne) med på ideen, men sigtet har hele tiden været kommercielt. Idet strategien bygger på NEXT Partnership-samarbejdet (startet i 2014) som er sat i verden med samme formål for øje.

Målsætningen skal opnås i kraft af et stærkt netværk, der tæller en række offentligt-private-partnerskaber, som involverer:Staten, regionerne, hospitaler, universiteter og det private erhvervsliv.Dvs. lægemiddelindustrien (førende danske + lokale datterselskaber af internationale giganter) og deres interesseorganisationer (LIF, Pharma Danmark, Medicoindustrien) samt Dansk Erhverv og Dansk Industri, bl.a.https://www.danishhealthdata.dk/om-organisationenhttps://www.cphhealthtech.dk/data-redder-liv/partnerskabethttps://www.cphhealthtech.dk/om-chc/partnereRegionernes tidligere site: https://clinicaltrialsdenmark.com/what-do-we-offer/about-us

En ting er, at fastlægge en strategi og målsætning, noget andet er, hvorvidt den er realiserbar i praksis. Danmark er et dyrt land at producere i, sammenlignet med andre europæiske markeder, men…

**Attraktionen, der her skal tiltrække forskere og medicinalindustri fra hele verden, til Danmark, er bl.a.:

  1. Vores sundhedsdatabaser, som er blandt verdens bedste.** Dels fordi data er indsamlet kontinuerligt, gennem årtier (siden 1940’erne hvad angår Cancerregistret, fx) og fordi data er koblet til cpr-nummer, således de kan samkøres med andre data. Cpr-nummeret, som er unikt for Danmark, giver samtidig adgang til identifikation via navn og adresse, hvilket er essentielt for rekruttering af forsøgspersoner og evt. markedsføring.2) Forenklet og forkortet godkendelsesproces for lægemidler.

Udvikling af nye lægemidler, som de kliniske forsøg ^^ er en del af, er en dyr investering for virksomhederne. Det er en lang proces med først laboratorie- og dyreforsøg, før man må teste på mennesker (4 faser), før et lægemiddel kan få endelig markedsføringsgodkendelse = tilladelse til at blive solgt. Det kan tage flere år, og der kan være store tab forbundet hermed, da det langt fra er givet, at lægemidlet står distancen gennem alle testprocedurens faser, uden alvorlige bivirkninger eller manglende effekt. Novo Nordisk har fx årlige forsknings- og udviklingsomkostninger på godt 14 milliarder kroner (side 70).https://www.novonordisk.com/annualreportOmvendt er der også gode penge at tjene herefter, inden patentet udløber, da fx produktionsomkostningerne er mange gange lavere end salgsprisen.https://dagensmedicin.dk/forskere-udvikling-kraeftlaegemidler-billigere-hidtil-antaget/

Hvis processen kan smidiggøres, ved forenklet lovgivning og nemmere, billigere og hurtigere sagsbehandling hos myndighederne, er der kortere vej til godkendelse, og dermed salg og indtjening for virksomhederne. Tilsvarende gælder, at hvis man kunne nøjes med at udføre forsøg på færre mennesker (mindre population), fordi man udvælger en meget specifik målgruppe (via genom-data, fx) ja, så kan omkostningerne sænkes, og profitten øges. Det er attraktivt for industrien. (Jeg tror ikke, vi skal forvente billigere priser i den forbindelse). Chefen for Lægemiddelstyrelsen forklarer lidt om planen og datainddragelse her:https://twitter.com/ThSenderovitz/status/1036513948340834305https://www.berlingske.dk/kronikker/fremtidens-medicin-er-personlig

Sundhedslovgivningen er, ved de seneste reguleringer, ændret netop til fordel for denne strategi ^^ og målsætning.

Ikke til fordel for det primære formål, patientbehandlingen (selvom det måske har været argumentet) men i stedet til fordel for de sekundære formål: Dvs. forskningen, de medicinske forsøg, de kommercielle interesser.

Så man – på datasiden – kan iværksætte disse forsøg uden om borgerne, så at sige, uden at spørge dig om lov, uden dit samtykke. Med bl.a. L127, der inkluderer oprettelse af en central sundhedsdatabase under Sundhedsdatastyrelsen, og den seneste L193, der giver afdelingslederen på behandlingsstedet (fx klinikchefen på den hospitalsafdeling, hvor du bliver behandlet) råderet over patientens/dine data, hvis blot forsøget er godkendt.https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l127/index.htmhttps://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L193/index.htmhttps://www.version2.dk/artikel/sundhedsdatastyrelsen-opfrisker-dataportal-1088033#comment-394788

Man er mao. langt med strategien, der bakkes op af Udenrigsministeriet, med rådgivere og investment managers i bl.a. Skandinavien, London og Paris, New York, Toronto, Tokyo, Shanghai og det indiske vækstmarked (se nederst):https://investindk.com/set-up-a-business/life-sciences

Strategien markedsføres internationalt af det offentligt-private markedsføringskonsortium Healthcare Denmark:https://www.healthcaredenmark.dk/Der skal brande Danmark som førende forsknings- og udviklingsland og gøre opmærksom på de nye, attraktive vilkår for forskere og industrien. Healthcare Denmark modtog 3 mio. kr. fra regeringen i 2018 og er sikret yderligere bevillinger på 2 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021. 10.12.18: https://em.dk/nyhedsarkiv/2018/december/regeringen-styrker-markedsfoeringen-af-danmark-som-foerende-life-science-nation/

Hvad er problemet? …

4
31. maj 2019 kl. 13:51

Jeg synes, de politiske visioner er til at overse.

Men den der lever stille, lever godt, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at vise, hvad der rent faktisk foregår under overfladen, pt. Inden for sundhed og life science, som er blandt de fokusområder, politikerne nævner.

Til almindelig oplysning, og måske også for politikerne ^^, en evt. kommende regering, der synes at kunne trænge til at komme lidt op i omdrejninger på dette felt.

Danmark er faktisk langt fremme i skoen her.
Måske ikke på visioner ift. digitalisering generelt, men i forhold til at udnytte værdien af vores alle sammens sundhedsdata, til fordel for virksomhedernes profit og nationens vækst og velstand.

Ved at fjerne barrierer og deregulere til fordel for virksomhederne, har den nuværende regering de seneste år arbejdet på en strategi, som jeg ærligt talt synes er noget af en gyser, men døm selv…

Eksempel nedenfor >>

3
30. maj 2019 kl. 20:46

Jeg arbejder i et Startup. Somme tider kunne jeg godt tænke mig at invitere politikere ud for at se hvad man kan få ud af bare to-tre millioner.

2
30. maj 2019 kl. 14:28

Suk. Enhver med et vist kendskab til fysik vil vide, at eksponentiel vækst (Lyapunovs eksponent) er forløberen for kaos, som næppe er en ønskværdig løsning på klimaudfordringerne. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at statskundskab er så forskellig fra den fysiske verden.

1
30. maj 2019 kl. 08:19

"Man vil gerne tage en lederrolle på det her område i EU, men det ender med, at man afsætter 60 millioner kroner henover otte år. Det kan man købe nogle flotte folders for. Samme dag lander der en aftale på 112 milliarder kroner om Danmarks motorvejsnet."

Ja, det lyder unægteligt lidt mærkværdigt. Og endnu mere mærkværdigt, når det samtidig er et faktum, at man bare i 2017 brugte omkring 5 millioner på bare at sende embedsfolk et par uger til Silicon Valley og Singularity University - plus de mange andre millioner man har brugt på Disruptionrådet, og på mange andre besøg af Singularity Universitys forskellige udsendte disciple. Man kan nærmest få indtryk af, at man på denne måde har ønsket at yde skjult erhvervsstøtte til Singularity-sektens hærgen i Danmark. Hvem har mon stået for dén prioritering? Gid man kunne afdække de skjulte forbindelseslinjer mellem vore toppolitikere, -embedsmænd og Singularity-folkene.

Men hvordan er disse 60 millioner fordelt? Hvad dækker de over? Hvad skal de bruges til?

Disruptionrådet kostede adskillige millioner - og lyder ikke til at have været nogen stor succes, snarere tvært imod. Så hvad i alverden er meningen med at forlænge det? Skjult erhvervsstøtte/vennestøtte til konsulentfirmaer, hoteller og Singularity University, som skal betjene rådet?

"Det tror jeg er indenfor fødevarer, energi, vand og især sundhed – hvor vi har nogle virkelig gode data i Danmark. Derfor tror jeg det er vigtigt, at vi får styr på vores sundhedsdata, der ligger i 168 databaser, der skal ensartes og sikres. Det kunne eksempelvis gøres med borger-tokens fremfor CPR-numre, som er meget usikre."

Gys! Hvad betyder "borger token"? Er det bare et nyt cpr-nummer til forskningsbrug, eller indebærer det faktisk et forslag om, at det er borgeren selv, der styrer adgang til dennes data?

For et par måneder siden lå der på regeringens hjemmeside en lille opsamlingsvideo på Disruptionrådets arbejde (jeg kan ikke finde den nu). Her kunne man bl.a. se Ida Auken på en af rådets sceancer med en Singularity-repræsentant med henført stemme fortælle om, at hun elskede deres tankegang, hun elskede at være sammen med eksponetielt tænkende mennesker - men... det store flertal er slet ikke eksponentielt tænkende.."They're not!" (det er jo derfor, at kultmedlememrne går ind for ekspert-styre, Ida) Husker Ida Auken stadig, at store dele af befolkningen slet ikke elsker eksponentiel tankegang lige så meget, som hun gør? Husker hun, at vi er mange, der er glade for vores ret til privatliv, og som ikke ønsker vore mest private data lagt ind i centrale databaser til overvågningskapitalisternes eksponentielle udnyttelse? Det vil jeg meget håbe, men jeg frygter, at ovenævnte citat er udtryk for, at hun har glemt/fortrængt det.

Personligt græder jeg tørre tårer over, at der - angivelig - ikke er kommet mere ud af de store planer. For de i artiklen nævnte fakta om de 60 millioner kontra alle de mange millioner, regeringen har brugt til at mødes for at udveksle buzzwords og bullshit-bingo om Danmarks ekspontielle fremtid, beviser jo med al ønskelig tydelighed, at i Danmark er vi verdens bedste i at være " i fuld fart frem - næsten med hovedet under armen". Lige på det løfte har regeringen leveret til fulde.