Minister: »Hvis regeringen falder, er det bedste, at jeg ikke skal sidde i Disruptionrådet«
Onsdag eftermiddag kunne it-virksomheden Schultz slå dørene op til et vælgermøde om digitalisering, it og iværksætteri. Der var godt fyldt i virksomhedens kantine, der til lejligheden var omdannet til improvisatorisk debatscene med stolerækker og politiske roll-up bannere.
Panelet rummede Ida Auken (RV) og Mette Reissmann (S) som repræsentanter fra oppositionen, og de var nok ikke kede af indledningsvis at se landets indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll Bille (LA) samt Venstres Jan E. Jørgensen (V) stå noget nær skoleret, da Simon Svarrer, adm. direktør i Schultz, leverede en heftig kritik af VLAK-regeringens formåen på digitaliseringsområdet:
»Hvis jeg generelt skal sige noget om regeringens formåen på vores område, så må jeg sige, at der har været enormt meget symbolpolitik over det,« indledte Simon Svarrer og fortsatte:
»For nylig var jeg på regeringens digitale topmøde, hvor man lancerede en national strategi for kunstig intelligens. Det er et glimrende eksempel på det, jeg taler om. Man vil gerne tage en lederrolle på det her område i EU, men det ender med, at man afsætter 60 millioner kroner henover otte år. Det kan man købe nogle flotte folders for. Samme dag lander der en aftale på 112 milliarder kroner om Danmarks motorvejsnet. Jeg tror faktisk godt, at vi kunne undvære et par kilometer motorvej ovre i Nordjylland.«
Svaret fra Simon Emil Ammitzbøll Bille lød nærmest undskyldende, da han fik lov til at svare på kritikken. Han afviste ikke, at der er blevet udrettet for lidt på digitaliseringsområdet og medgav, at størrelsesforholdet mellem de nævnte investeringer var »spøjst«. Og så medgav han, at der havde været alt for meget symbolpolitik:
»Jeg vil sige det på den her måde: Det bedste der kan komme ud af det, hvis den her regering falder ved valget, det er, at jeg slipper for at sidde i Disruptionrådet. Prøv lige at hør det buzzword. Det er jo bare blevet et sted, hvor fagbevægelsen mødes med arbejdsgiverne, mens vi andre sidder og glor. Der sker jo ingenting.«
Den loyale Venstre-mand Jan E. Jørgensen forsøgte efterfølgende at moderere en anelse, da han mindede om, at Disruptionrådet jo var »oprettet i bedste mening«:
»Hvad der kommer ud af det, det ved man jo ikke, før man prøver det. Det er jo ikke første gang, at vi oplever, at der ikke kommer alverden ud af diverse råd, der bliver oprettet for at komme med gode ideer. Man har en tendens til at sammensætte dem, så skal rumme alle mulige forskellige.
Så ender de bare med at sidde og forhandle sig frem til nogle kompromisser, og så kommer der tit noget meget tyndt ud af det. «
Misvisende titel
Disruptionrådet blev nedsat i 2017 af regeringen med formålet at analysere, drøfte og komme med forslag til, hvordan Danmark bliver rustet til fremtidens udfordringer og muligheder. Rådet bestod af syv ministre og 32 faste medlemmer bestående af repræsentanter fra virksomheder, organisationer og eksperter.
I februar 2019 blev Disruptionrådets sidste planlagte møde afholdt, men rådet eksisterer formelt set endnu. Efterfølgende – og undervejs for den sags skyld – er kritikken haglet ned over udvalget, da mange har haft svært ved at se, hvad det egentlig har ført med sig.
Overfor Version2 uddybede Simon Emil Ammitzbøll Bille efter valgmødet sin kritik af Disruptionrådet og hvorfor det ifølge ham havde været spild af tid:
»Det fik jo en anden ramme end det, det rigtigt var. Disruptionrådet var mest et forsøg fra Løkke på at få fagbevægelsen og arbejdsgiverne til at tale sammen om arbejdsmarkedsforhold, og det skulle man nok have været mere åben om fra starten af.«
Hvad ville du have gjort anderledes, hvis du kunne gå tilbage nu?
»Jeg ville have spurgt de førende eksperter på området om deres ti bedste forslag til regeringen, og så havde vi nok haft noget brugbart i løbet af et par måneder – og samtidig sparet et meget stort millionbeløb.«
Digitalisering på regeringgrundlaget?
Der blev selvfølgelig også talt om ambitioner for fremtidens digitaliseringsindsats ved vælgermødet hos Schultz i Valby. Her talte Ida Auken (RV) om nødvendigheden af en national strategi, hvor vi udvælger styrkeområder, skal satses intenst på:
»Det tror jeg er indenfor fødevarer, energi, vand og især sundhed – hvor vi har nogle virkelig gode data i Danmark. Derfor tror jeg det er vigtigt, at vi får styr på vores sundhedsdata, der ligger i 168 databaser, der skal ensartes og sikres. Det kunne eksempelvis gøres med borger-tokens fremfor CPR-numre, som er meget usikre.«
Dette blev støttet af Mette Reissmann (S):
»Udover de områder som Ida nævner, så kunne det være indenfor life science og grønne teknologier. Der skal så oprettes nogle hubs, hvor der er gode vilkår for at uddannelser, staten og virksomhederne kan samarbejde. Vi skal turde lave disse satsninger, så vi også er førende og har råd til velfærd i fremtiden.«
Ideen om en mere centraliseret styring af hvilke projekter, der skal støttes, fik dog en kold modtagelse fra de to liberale politikere i panelet:
»Der er ikke nogen af os, der kommer til at give et godt konkret svar på, hvad der skal gøre Danmark rigt i fremtiden. Det er jer i virksomhederne,« sagde Simon Emil Ammitzbøll Bille med henvisning ud til salen, inden Jan E. Jørgensen fortalte om et konkret forslag fra Venstre:
»Vi har foreslået at hæve fradraget for investeringer i startups fra 400.000 til 800.000. Det har vi gjort, fordi vi i høj grad er enige med Simon Emil. Vi skal ikke sidde inde på Christiansborg og vælge vinderne. I stedet må vi bare sige, at iværksætteri er iværksætteri. Og ja, det kan godt være, at vi kunne leve uden JustEat – men det gør da tingene lidt lettere, og der er blevet skabt en masse milliarder, som nu kan geninvesteres.«
Lige nu ligner det dog, at det bliver svært for den nuværende regering at fortsætte, hvis meningsmålingerne holder frem mod valget. Derfor bad Version2 efter valgmødet Mette Reissmann om at uddybe, hvilke ambitioner Socialdemokratiet har for digitalisering.
»Vi skal have fokus på efteruddannelse, så folk ude på arbejdsmarkedet kan få fordel af det. Og så skal det styrkes ude på uddannelserne. Folk skal lære at bruge det på en helt naturlig måde i deres liv. Derfor er det vigtigt at styrke udenomsrammerne, så vi kan få den digitale omstilling udover stepperne« lød svaret fra Mette Reissmann, der fortsatte:
»Det er vigtigt, at vi ruller det ud på en etisk forsvarlig måde. Samtidig mener jeg ikke, at vi skal lovgive alt for meget på det her område. Så risikerer vi at lukke alt for mange døre.«
Hvis I skal skrive regeringsgrundlag efter valget, hvor langt skal vi så læse ned i det for at komme til digitalisering?
»Det ved jeg ikke endnu. Men der er ingen tvivl om, at det at styrke velfærden er et af vores toppunkter – og her er velfærdsteknologier og digitalisering en kernedel. Så vi er meget opmærksomme på digitalisering og hvordan vi skal styrke vores indsats på området.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
