Minister: Griske praktiserende læger forsinker det fælles medicinkort

7. juli 2010 kl. 13:308
Minister: Griske praktiserende læger forsinker det fælles medicinkort
Illustration: wikimedia commons.
Praktiserende lægers overenskomstkrav betyder, at det fælles it-system til receptpligtig medicin, det fælles medicinkort, bliver forsinket, fastslår sundhedsministeren.
Artiklen er ældre end 30 dage

De praktiserende vil have kompensation for at bruge det såkaldte Fælles Medicinkort ind i deres overenskomst. Derfor bliver udrulningen af det fælles medicinkort forsinket.

Sådan lyder forklaringen på, hvorfor det fælles medicinkort (FMK) endnu ikke er taget i brug, ifølge indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder (V).

Det fælles medicinkort er et fælles it-system for både praktiserende læger og lægerne på landets sygehuse, som skal bruges til at registrere oplysninger digitalt om danskernes køb af receptpligtig medicin.

Planen er at udstyre alle danskere med et elektronisk medicinkort på en central database, som indeholder oplysninger om den medicin, borgeren modtager, og som alle læger skal kunne slå op i for at sikre en bedre og mere korrekt medicinering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det har forsinket implementeringen af FMK, at de praktiserende læger ikke på nuværende tidspunkt ønsker at medvirke, da hensigten fra start har været, at det var de praktiserende læger som skulle forestå kvalificeringen af data til en aktuel medicinstatus,« lyder forklaringen fra Bertel Haarder i et skriftligt svar til Folketingets Sundhedsudvalg.

Sundhedsudvalget havde efter ønske fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, bedt ministeren svare på, hvornår det fælles medicinkort tages i brug af de praktiserende læger og af sygehuslægerne, og hvorfor det endnu ikke er sket.

Afventer overenskomst

Bertel Haarder henviser til, at de praktiserende læger stadig afventer en ny overenskomst med regionerne, der forhandles til efteråret, fordi de gerne vil honoreres for at opdatere og bruge det fælles medicinkort.

Sundhedsministeren oplyser, at han er fortrøstningsfuld, da der nu er sat øget fokus på sundheds-it i aftalen mellem regionerne og regeringen om regionernes økonomi for 2011.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Regionerne har sat skub i arbejdet med at tilpasse deres EPJ-systemer (elektroniske patientjournaler, red.) i forhold til FMK, og lagt en plan for test samt implementering i regionens sygehusvæsen.«

Samtidig erkender Bertel Haarder dog, at gevinsterne ved det fælles medicinkort nu kommer senere end beregnet.

»Der kommer til at gå længere tid end oprindeligt planlagt, førend patienterne og sundhedsvæsenet kommer til at mærke effekterne af et bedre datagrundlag, som deles på tværs af sektorer,« oplyser Bertel Haarder.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. juli 2010 kl. 15:03

Ud fra artiklens ordlyd synes der ikke at være dækning for overskriftens brug af ordet 'Griske'.

Som gift med en praktiserende læge er jeg bekendt med at der foregår en del spilfægterier mellem overenskomstparterne, og der er ikke nødvendigvis tale om at nogle er mere griske eller påholdende end andre. Men i spillet om overskrifterne i medierne er lægerne alt for ordentlige mennesker til at kunne vinde over kapaciteter som Bertel Haarder og Liselotte Blixt.