Flere virksomheder skal ind i den statslige netovervågning. Sensornetværket, der drives af Center for Cybersikkerhed (CFCS), er et vigtigt redskab til at identificere og afværge, når hackere står og banker på computer-døren. I dag er kun 6 private virksomheder en del af overvågningen, og det er alt for lidt, ifølge forsvarsminister, Trine Bramsen, i et interview med Jyllands-Posten.
»Med en voksende cybertrussel og stadigt mere avancerede hackerangreb er det vigtigt at få flere virksomheder med i sensornetværket, der skal beskytte mod avancerede cyberangreb,« siger Trine Bramsen til Jyllands-Posten.
Her lægger forsvarsministeren vægt på, at sensornetværket helst skal forblive en frivillig tilslutning, men at sikkerheden ikke kan skærpes uden at flere virksomheder kommer på. I 2019 ændrede lovgivningen sig ellers, så virksomheder i særlige tilfælde nu godt kan pålægges at være med i overvågningen.
Hele sikkerhedsdebatten kommer i kølvandet på, at 18.000 private og offentlige brugere i hele vesten blev ramt af et af nutidens største cyberangreb. Selvom det er to måneder siden, at angrebet SolarWinds tog verdens forsider med storm, så ligger der stadigvæk et enormt arbejde.
Her fik både offentlige og private en smagsprøve på, cyberkriminaliteten søger nye, kreative græsgange. Formodede russiske hackere installerede nemlig en malware i den velkendte IT-platform ‘Orion’, som udbydes af milliardkoncernen Solarwinds. Så mens medarbejderne ude i virksomhederne downloade den seneste version af IT-systemet på arbejdscomputeren, gav de også bagmændene fri adgang til bl.a. alle personfølsomme oplysninger.
Modstanden af sensornetværket i mediebilledet har typisk taget udgangspunkt i, at Efterretningstjenesten, som CFCS er underlagt, får adgang til private oplysninger. Trine Bramsen afviser dog blankt til JP, at »FE skulle sidde og snage i følsomme virksomhedsdata«.
Du kan læse mere om sensornetværket og systemets alarmenheder her.
