Hvis man frifindes i retten kan man bede politiet slette ens DNA fra databaserne, men politiet vil ikke selv slette data på uskyldige, lyder det i et svar til Folketinget fra justitsminister Mattias Tesfaye (S).
»En ordning, hvor politiet vil være forpligtet til løbende at vurdere, om hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person, vil være forbundet med et væsentligt ressourceforbrug hos politiet. Det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at det er tvivlsomt, om en sådan ordning er praktisk mulig,« lyder det således fra justitsministeren som svar på et spørgsmål stillet af Karina Lorentzen (SF).
Spørgsmålet blev stillet som en del af diskussionen omkring et yderst kritiseret lovforslag fra regeringen, der blandt andet har affødt kraftige reaktioner fra Advokatrådet, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder og IT-politisk Forening. De gør i høringssvar Justitsministeriet opmærksom på, at opbevaring af ikke-dømte borgeres fingeraftryk eller DNA er i strid med menneskeretskonventionens (EMRK) artikel 8.
Skarp kritik af regeringens planer om opbevaring af uskyldiges DNA: Krænker menneskerettighederne
Opbevares i op til 20 år
Ud over at være i strid med EMRKs artikel 8, er den såkaldte “differentierede tidsfrist”, der også indgår i forslaget til lovændring, dybt problematisk ifølge Datatilsynet.
Den differentierede tidsfrist betyder, at sigtede personers fingeraftryk, DNA-prøver og -profiler kan arkiveres i længere eller kortere tid - enten 10, 15 eller 20 år - alt efter strafferammen for den kriminalitet, borgeren er sigtet for (henholdsvis 15 og 20 år for sigtelser, hvor strafferammen er på mere end henholdsvis 6 og 8 år).
IT-politisk Forening påpeger desuden, at den nuværende 10-årige opbevaringsfrist er ‘yderst problematisk’ i forvejen.
Da den såkaldte Lov om Det Centrale DNA-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister sidst blev ændret i 2010, havde Folketinget ifølge IT-politisk Forening betydelige betænkeligheder ved at fastsætte opbevaringsperioden på 10 år eller mere.
Folketinget ønskede derfor en evaluering efter 5 år, men evalueringen er ifølge IT-politisk Forening “tilsyneladende aldrig udført af Justitsministeriet”.
Ministeren er dog ikke til at rokke:
»Den foreslåede ordning, hvor politiet på baggrund af en begæring fra den registrerede til enhver tid skal forholde sig til, om hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person, er udtryk for den rette afvejning mellem hensynet til politiets ressourcer og hensynet til personers ret til privatliv,« skriver Mattias Tesfaye i svaret til folketingetJeg er på den baggrund ikke indstillet på at støtte et ændringsforslag som foreslået af spørgeren.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
