Minister fastholder: Politiet kommer ikke til selv at slette uskyldiges DNA

20 kommentarer.  Hop til debatten
Mattias Tesfaye
Illustration: Folketinget.
Justitsministeren står fast på udskældt opbevaringspraksis for følsomme, biologiske persondata i op til 20 år.
30. maj kl. 10:40
errorÆldre end 30 dage

Hvis man frifindes i retten kan man bede politiet slette ens DNA fra databaserne, men politiet vil ikke selv slette data på uskyldige, lyder det i et svar til Folketinget fra justitsminister Mattias Tesfaye (S).

»En ordning, hvor politiet vil være forpligtet til løbende at vurdere, om hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person, vil være forbundet med et væsentligt ressourceforbrug hos politiet. Det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at det er tvivlsomt, om en sådan ordning er praktisk mulig,« lyder det således fra justitsministeren som svar på et spørgsmål stillet af Karina Lorentzen (SF).

Spørgsmålet blev stillet som en del af diskussionen omkring et yderst kritiseret lovforslag fra regeringen, der blandt andet har affødt kraftige reaktioner fra Advokatrådet, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder og IT-politisk Forening. De gør i høringssvar Justitsministeriet opmærksom på, at opbevaring af ikke-dømte borgeres fingeraftryk eller DNA er i strid med menneskeretskonventionens (EMRK) artikel 8. 

Skarp kritik af regeringens planer om opbevaring af uskyldiges DNA: Krænker menneskerettighederne

Opbevares i op til 20 år

Ud over at være i strid med EMRKs artikel 8, er den såkaldte “differentierede tidsfrist”, der også indgår i forslaget til lovændring, dybt problematisk ifølge Datatilsynet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den differentierede tidsfrist betyder, at sigtede personers fingeraftryk, DNA-prøver og -profiler kan arkiveres i længere eller kortere tid - enten 10, 15 eller 20 år - alt efter strafferammen for den kriminalitet, borgeren er sigtet for (henholdsvis 15 og 20 år for sigtelser, hvor strafferammen er på mere end henholdsvis 6 og 8 år).

IT-politisk Forening påpeger desuden, at den nuværende 10-årige opbevaringsfrist er ‘yderst problematisk’ i forvejen. 

Da den såkaldte Lov om Det Centrale DNA-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister sidst blev ændret i 2010, havde Folketinget ifølge IT-politisk Forening betydelige betænkeligheder ved at fastsætte opbevaringsperioden på 10 år eller mere.

Folketinget ønskede derfor en evaluering efter 5 år, men evalueringen er ifølge IT-politisk Forening “tilsyneladende aldrig udført af Justitsministeriet”. 

Ministeren er dog ikke til at rokke:

»Den foreslåede ordning, hvor politiet på baggrund af en begæring fra den registrerede til enhver tid skal forholde sig til, om hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person, er udtryk for den rette afvejning mellem hensynet til politiets ressourcer og hensynet til personers ret til privatliv,« skriver Mattias Tesfaye i svaret til folketinget

Jeg er på den baggrund ikke indstillet på at støtte et ændringsforslag som foreslået af spørgeren.«
20 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
4. juni kl. 13:11

Det hedder ikke Magthavere for ingenting.

Mig forekommer det, at en alt for stor andel af vore landspolitikere er en flok slyngler, som - uhyggeligt nok - presser flere og flere til at stemme på de mest ekstreme af vore partier for at slippe for de værste slyngler.

18
31. maj kl. 14:35

Hvorfor laver vi ikke bare lovgivning så alle får taget fingreaftryk og DNA når de bliver født, bare for hvis nu man skulle blive forbryder som voksen. Sarkasme kan forkomme.

19
31. maj kl. 15:14

Chip i nakken vil være endnu mere effektivt, og vil spare politiet en helt enorm masse ressourcer....Så hvorfor ikke?

15
31. maj kl. 05:16

Man må forstå, at borgeren er til for systemet og ikke omvendt - Det her giver jo god anledning til at kigge på, om ikke en forfatningsdomstol er værd at bruge krudt på.

16
31. maj kl. 10:09

Man må forstå, at borgeren er til for systemet og ikke omvendt

Dette er jo filosofien bag fascisme, nazisme og kommunisme, i hvert fald set efter hvordan de har været implementeret.

Det her giver jo god anledning til at kigge på, om ikke en forfatningsdomstol er værd at bruge krudt på.

Nu er det ikke grundloven der er tale om brud på i denne sag, men ellers har vi længe haft brug for en uafhængig forfatningsdomstol, som selv kan tage sager op. Samtidig kunne der så indføres en straf for de der stemmer for en lov der bryder med grundloven, i fald de er gjort opmærksomme på at faren var til stede for dette. En passende straf kunne jo være at fjerne deres valgbarhed de næste 10 år, for en minister må selvfølgelig kræves dennes afgang, uden mulighed for eftervederlag eller ministerpension.

14
30. maj kl. 23:57

Nu er jeg hverken murer eller tømrer, men tager man JM's ord for pålydende, er der en simpel løsning, som ikke engang krænker menneskerettigheder.

Minister fastholder: Politiet kommer ikke til selv at slette uskyldiges DNA

Så sæt domstolene på opgaven!

12
30. maj kl. 16:23

En helt anden konsekvens af den politik må vel blive at man aldrig nogensinde skal gå med til at give fingeraftryk eller DNA frivilligt for at hjælpe en efterforskning.

13
30. maj kl. 21:30

En helt anden konsekvens af den politik må vel blive at man aldrig nogensinde skal gå med til at give fingeraftryk eller DNA frivilligt for at hjælpe en efterforskning.

Ja! Og ellers ved vi hvordan og hvorfor Danmark blev et "brokkeland".

11
30. maj kl. 14:53

Desværre kan det ikke undre, at en minister udviser denne magtarrogance overfor de danske borgere, hvis interesserer han burde sidde i folketinget for at varetage.

10
30. maj kl. 13:48

I min optik, handler det her om 2 ting, og det er hamstring af data, og så mangel på respekt.

Man kunne SAGTENS konstruere et system havde R E S P EK T for danskernes privatliv - men det ønsker/vil man ikke, fordi så ville man miste alt den dejlige data.

Politiet er allerede forbandede ærgerlige over, at de ikke allerede har adgang til ALLE danskernes DNA og fingeraftryk.

8
30. maj kl. 13:19

Hvad er konsekvensen af?:

"at opbevaring af ikke-dømte borgeres fingeraftryk eller DNA er i strid med menneskeretskonventionens (EMRK) artikel 8."

HUSK ... ingen konsekvens - intet incitament.

Har sagt/skrevet det før - her. Hvis der ikke er en direkte konsekvens for at handle i strid med noget, så er der intet incitament til at undgå det.

17
31. maj kl. 14:27

Jamen spørgsmålet er: Vil vi leve i et retssamfund eller ikke?

I et retssamfund er du uskyldig til din skyld er bevist.

I et retssamfund er det ulovligt for Politiet at indsamle og opbevare informationer på uskyldige.

Artiklen her fortæller, at Politiet med retssamfundets beskytter (ministeren) i spidsen, indsamler og opbevarer ulovligt, informationer på uskyldige borgere.

Så konsekvensen er, hvem kan du stole på, når ikke engang Justitsministeren eller Politiet overholder loven?

7
30. maj kl. 12:12

Hvis det er for besværligt at vurdere om der er grund til at gemme fingeraftryk og DNA, så skal de bare slettes uden tøven.

Hvordan kan politikere tale om tillid i samfundet med den opførsel?

3
30. maj kl. 11:38

Jeg burde skrive, at jeg er rystet. Men det er jeg ikke - det er som normalt og som ventet. Dog er begrundelsen for ikke at slette et mesterværk i kreativitet.

Men hvis man kan "bede om" at få slettet sit DNA og det så kan slettes, hvorfor kan man så ikke køre et batchjob om måneden, der gør ca. det samme? Fordi frifindelser ikke findes i systemet? Fordi droppede anklager. sigtelser og mistanker ikke gør? Hvem tror på det?

Men domme findes i systemet, så man kan forholdsvis nemt (man skal ikke overvurdere Politiets kompetence på det område) finde de prøver, hvor der IKKE findes nogen dom og hvor prøverne er ældre end N år.

5
30. maj kl. 11:57

Men hvis man kan "bede om" at få slettet sit DNA og det så kan slettes, hvorfor kan man så ikke køre et batchjob om måneden,

Problemet er nok at batch-jobbet er en (eller flere) person(er) der skal gennemgå anmodningen og databaserne for at undersøge om der er noget der kan/må/skal slettes.

9
30. maj kl. 13:36

De skal jo i forvejen gennemsøge databaserne for at finde alle de "forbrydere", de mener er skjult der, hver gang de har en sag med noget DNA.

Hvor mange sager har de egentlig opklaret med brug af mere end tyve år gammelt DNA? Så få at justitsministeren ikke nævner det. I stedet får vi henvisningen til tidsforbruget.

Det er også lidt "pudsigt", at registreringens længde gøres afhængig af, hvilken forbrydelse, man er frikendt (eller ikke anklaget) for.

Et DNA-match gør jo heller ikke nødvendigvis personen involvereret i den forbrydelse, man efterforsker. Men hvorfor brokke sig - de fleste af os er jo ikke dømt for mord, og mord er jo en alvorlig forbrydelse, der naturligvis nødvendiggør, at vi alle bliver registreret. Lige som med teledata. En uskyldig er jo kun en person, der ikke er dømt endnu.

6
30. maj kl. 12:09

Problemet er nok at batch-jobbet er en (eller flere) person(er) der skal gennemgå anmodningen og databaserne for at undersøge om der er noget der kan/må/skal slettes.

Det er vel kun et problem, hvis man anmoder om sletning, inden sagen er afsluttet? For hvis først man er frikendt, burde det vel ikke være så svært at sætte en lille markering for "Frikendt", som nemt kan fremsøges.

Og jeg kan stadig ikke tro, at det kan koste hundredevis af mandetimer at gå dagens afgjorte sager igennem for nu overflødigt DNA.

Men det er under alle omstændigheder ligegyldigt, for det er en princip-sag, at man ikke ad omveje/bagveje hen ad vejen snyder sig til at oprette et komplet databasesæt over alle borgeres DNA.

(Det kunne være interessant at høre lidt statistik over, hvor mange sager der egentlig omfatter inddragelse af DNA, hvor ofte DNA er afgørende for domfældelsen, og hvor mange sæt DNA hver sag så i gnst. omfatter)

4
30. maj kl. 11:56

Men hvis man kan "bede om" at få slettet sit DNA og det så kan slettes, hvorfor kan man så ikke køre et batchjob om måneden, der gør ca. det samme?

Men de skriver heller ikke at det bliver slettet hvis du beder om det. Det de skriver, er at du kan få oplysningerne slettet hvis (og kun hvis) "hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person" (min fremhævning).

Så det der står er - oversat til almindeligt dansk - at det alligevel er så sjældent at der skal slettes, at det ikke kan betale sig at vurdere før folk henvender sig.

(og ja, det betyder at man slet ikke har forholdt sig til om den generelle opbevaring er et problem. Det er slet ikke det ministerens svar handler om)

2
30. maj kl. 11:29

Det er godt nok grove løjer. "Vi - politiet og justitsministeriet og justitsministeren - gider ikke lige overholde love og regler. Det er for dyrt og besværligt - og man kan jo ikke gå ud fra, at folk nødvendigvis er uskyldige, selv om de er frikendt - man kan jo aldrig vide, hvad de senere kan finde på. Vi gør bare, som det passer os, så kan EU og Datatilsynet og bekymrede og krænkede borgere rende (os et vist sted) og hoppe."

Det lyder nærmest som politistatsmetoder.

Jeg glæder mig til at høre virksomheder komme med samme tåbelige kriminelle undskyldning for ikke at gide overholde love og regler på området: "Uforholdsmæssigt ressourceforbrug, så det gider vi ikke!"

1
30. maj kl. 11:22

"Det er for besværligt/dyrt/irriterende at følge loven, så det gør vi ikke" burde aldrig kunne være et muligt svar fra en minister. Og alligevel har de alle gjort det gennem årene. Hvad er der galt med dem?