Minister erkender handicapsvigt - 4 ud af 10 offentlige sider fejler

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
61 procent af offentlige hjemmesider lever ikke op til kravet om handicapvenlighed. Finansminister Bjarne Corydon indrømmer, at det ikke er godt nok

Det er ikke godt nok, at kun 6 ud af 10 offentlige hjemmesider lever op til internationale krav om tilgængelighed eller handicapvenlighed.

Det indrømmer finansminister Bjarne Corydon (S) i svaret til et § 20-spørgsmål stillet af Venstres Hans Andersen.

Finansministeren præciserer, at det er de enkelte myndigheders eget ansvar at leve op til kravene, men at der er hjælp at hente for myndighederne hos Digitaliseringsstyrelsen hvis de skulle have brug for det.

I 2010 var 48 procent af alle offentlige hjemmesider handicapvenlige nok til, at de overholdt de såkaldte WCAG-regler, der er de internationale retningslinjer for tilgængeligt indhold på nettet. I marts 2013 er tallet steget til 61 procent. En fremgang - men altså ifølge ministeren ikke nok.

Læs også: Minister: Offentlige hjemmesider bliver handicapvenlige - på et tidspunkt

Indtil procentandelen nærmer sig de 100, der ifølge Bjarne Corydon er målet, er det altså bare ærgerligt hvis man for eksempel er blind. Så må man have hjælp når man skal i forbindelse med det offentlige, da planen jo er at få digitaliseret al kontakt mellem borger og myndighed.

EU-Kommisionen pønser på at tvinge tilgængelighed igennem og sætter udgangen af 2015 som sidste udkald for at lave handicapvenlige hjemmesider. Det kommer også til at ramme danske offentlige hjemmesider, der altså skal have ramt de 100 procent inden da.

Læs også: Nye EU-regler vil tvinge offentlige websider til at blive handicapvenlige

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nikolai Beier

Man kan se en fin introduktion til hvordan man koder websider fornuftigt i dette video-foredrag: "What every project should know about Accessibility" fra linux.conf.au 2013
http://mirror.linux.org.au/linux.conf.au/2013/ogv/Beyond_Alt_Text_What_E...

Tilhørende beskrivelser: http://denise.dreamwidth.org/tag/a11y

Hun anbefaler en praktisk tilgang til udfordringerne, og forklarer hvad der er vigtigst at få styr på først.

  • 0
  • 0
Mikael Ibsen

på borgerne - og ikke mindst på ældre mennesker, som enten skal jages på biblioteket eller bede deres pårørende om at hjælpe dem - hvis de da har nogen - og så selv svige dem, som måske har allermest brug for hjælp.
Joh, der er forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager - og på, hvor stemmerne ligger.
Et digitaliseringsprojekt må selvfølgelig ikke sendes på gaden, før det virker alle de steder, det er tiltænkt. Desværre ser det ud til, at man arbejder efter det omvendte princip...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere