Minister efter hård MitID-kritik: Overgangen kræver tydelig kommunikation

Overgangen fra NemID til MitID skal understøttes af tydelig og klar kommunikation. Sådan lyder svaret fra finansminister Nicolai Wammen på et udvalgsspørgsmål fra Folketingets Indenrigs- og boligudvalg

Udrulningen af NemID er gået i gang, og i løbet af den kommende tid skal flere millioner danskere overgå til den nye løsning, der skal afløse NemID-systemet.

Flere interesseorganisationer har dog råbt vagt i gevær og kritiseret MitID løsningen, som man for eksempel ikke mener tager tilstrækkeligt hensyn til borgere med synshandicap i onboarding-processen. Det har fået Dansk Folkepartis Karina Adsbøl til at bede finansminister Nicolai Wammen (S) redegøre for, hvordan man vil sikre, at alle danske borgere får den information, de har brug for.

Allerede da Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark den 6. oktober i år annoncerede, at de første 200.000 danskere var blevet bedt om at overgå fra NemID til det nye MitID, rettede flere interesseorganisationer skarp kritik af overgangsprocessen på vegne af deres medlemmer.

Læs også: De første 200.000 danskere er bedt om at migrere til MitID

Herunder Dansk Blindesamfund, der oplevede at processen var fuldstændig utilgængelig for deres medlemmer. Jesper Holten, der er ansvarlig for webtilgængelighed i Dansk Blindesamfund, fortalte blandt andet Version2:

»Hvis man er gammel bruger af NemID, så har man i nogle tilfælde skullet ind og verificere sig selv ved at scanne sit pas eller kørekort. Den funktion kom til for halvanden måneds tid siden, og den er totalt utilgængelig. Ikke bare lidt utilgængelig - fuldstændig utilgængelig.«

Svaret fra Nicolai Wammen er klart: Overgangen skal støttes af klar og tydelig kommunikation for alle de fem millioner danskere, der skal migrere fra NemID til MitID, siger han uden at komme nærmere ind på, hvad det specifikt betyder.

Læs også: Dansk Blindesamfund med hård kritik af MitID: »Løsningen er ikke god nok«

Herefter overlader han ordet til Digitaliseringsstyrelsen, der understreger, at man har lyttet til organisationerne.

»Digitaliseringsstyrelsen, som er ansvarlige for løsningerne NemID og MitID, har desuden et godt samarbejde med en lang række organisationer, herunder blandt andet Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer og andre medlemmer af Netværk for digital inklusion, samt Interessentforum for næste generation NemID, som alle har været inddraget i processen omkring overgangen til MitID,« lyder det.

Jesper Holten mener dog ikke, at samarbejdet mellem Digitaliseringsstyrelsen og interesseorganisationerne har været godt nok.

»Vi kan ikke klage over, at der ikke har været dialog. Men der, hvor det halter, det er i rummet mellem de gode intentioner og den virkelige verden,« sagde han til Version2 kort efter lanceringen.

På baggrund af kritikken inviterede Digitaliseringsstyrelsen Dansk Blindesamfund til et møde om den manglende tilgængelighed, der blev afholdt i fredags.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Debbie Winter

Jeg er en af dem, der gerne ville vente med MitID, men har fået at vide af min bank, at jeg ikke kan bruge nemid efter 3 dec. Jeg har klaget til dem over at de skal bestemme, hvornår jeg skal flytte til MitID, og fik en sludder for en sladder. Så jeg må erkende, at jeg skal flytte til MitID nu😖

For at undgå at skulle scanne pas eller kørekort for at legitimere mig, gik jeg ind på kommunens selvbetjening for at booke et møde, så jeg kan gøre det fysisk.

Jeg fandt MitID under møder på deres hjemmeside, og kom til et telefon nummer til MitID support... Det skal siges at man ikke kan troppe op på kommunen, uden en mødeaftale

Kommunens telefontid var lukket, så jeg forsøgte at gå videre i processen.

Jeg loggede ind med mit Nemid og skulle bestemme, om jeg ville bruge app, kodeviser ekler den store kodeviser. Jeg bestilte kodeviser og istedet for at få den leveret hjem, så leveres den til kommunen. Så kan jeg lige blive legitimeret med det samme, når jeg henter den. Det fortalte MitID supporten, at kommunen skal, hvis jeg beder om det.

Så, bestil en kodeviser til levering hos jeres kommune, hvis i lige som jeg, har svært ved at få en fysisk aftale til legitimisering hos Borgerservice.

  • 26
  • 2
#3 Jørgen Elgaard Larsen

Husk: Der er ikke noget galt med MitID.

Det kan godt være, at I siger, at det er usikkert at fjerne passwordet, og at der er andre sikkerhedsproblemer. Og at der ikke er nogen, der har overvejet tilgængelighed før i sidste øjeblik. Og at løsningen faktisk ikke er driftsmoden endnu.

Men nu har vi altså besluttet, at det er et godt system, som alle skal bruge.

Hvis I ikke kan forstå det, må det være fordi vi ikke har forklaret det godt nok. Det er i hvert fald ikke vores løsning, der er noget galt med. Basta!

  • 47
  • 0
#4 Bjarne Nielsen

fordi vi ikke har forklaret det godt nok

Generelt skarpt set, men jeg tror nu hverken at Herr Ministeren tænker i 1. person flertal (han er godt nok hurtigt til at spille den bold videre) eller at han er villig til at indrømme fejl - lidt ligesom når briter taler laaangsomt og tyyydeligt, hvis man imod al forventning ikke virker til at tale deres sprog - det er hvertfald ikke deres problem, at resten af verden ikke lige taler engelsk.

  • 5
  • 0
#5 Jan Heisterberg

Hvordan mon danskerne kan "opfinde" en entydig ID til logon, som ikke andre har brugt ? - eller som let kan gættes ?

Jan1234 er nok en dårlig ide, så hvad ellers ? Det virker sværere end at finde på et sikkert password ......

Her var der mange kreative forslag: "Solen er så rød" - men dette som brugerid ? Ikke særlig intuitivt for mig.

  • 5
  • 1
#8 Simon Rigét

Hvorfor skal det gå så hurtigt og være så omfattende! Og hvor er alle fortalerne for markedeskræfterne og alt det der liberaleri, der skulle være så godt?

Vi har brug for pålidelig autentificering.

Men hvis politikerne så gerne vil have at vi skal bruge et nyt system, behøver de jo blot at gøre det lækkert, fordelagtigt, nemt og trygt for os at bruge. Så gør vi det jo helt frivilligt!

Når vi så ikke har lyst til at skifte til MitID (Navnet alene afskærkker) bliver det jo helt tydeligt, hvor de ikke har gjort det godt nok.

Det samme gælder for e-boks, min-sundhed og alt det andet af "mit og dit" skrammel.

De må da bare gøre sig mere umage!

  • 15
  • 0
#11 Simon Rigét

Hvad er vores incitament til at gøre det? ... og hvad er vores konsekvens, hvis vi ikke gør det?

Hilsen, det offentlige.

Hej det offentlige

Dit incitament er din eksistensberettigelse: Du er til for vores skyld. Samfundskontrakten med dig, er at vi afgiver noget af vores frihed, for at du kan give os større fælles goder og mere trivsel, end vi ville kunne opnå på egen hånd. Også kaldet civilisation. (Ikke at forvæksle med, at servicerer folkevalgte politikerne, som nogen kunne tro :)

Konsekvensen hvis du ikke gør det, er at du bryder med vores samfundskontrak, bidrager til politikerlede, skaber mistillid til offentlig ledese og kort sagt undergraver din eksistensberrettigelse. Hvis du fremturer bliver du i sidste ende overtaget af populisme og totalirisme, før du tilsidst mister dit arbejde.

Så en masse av av over lang tid.

  • 11
  • 0
#14 Christian Jørgensen

Samfundskontrakten med dig, er at vi afgiver noget af vores frihed, for at du kan give os større fælles goder og mere trivsel, end vi ville kunne opnå på egen hånd.

Den samfundskontrakt blev brudt for årtier siden, hvor omkostningerne ved den offentlige sektor blev større end den samfundsmæssige nytte. Se f.eks. Jørgen S. Dichs "Den Herskende Klasse" fra 1973.

  • 2
  • 2
#16 Henning Wangerin

Så, bestil en kodeviser til levering hos jeres kommune, hvis i lige som jeg, har svært ved at få en fysisk aftale til legitimisering hos Borgerservice.

Og husk lige at du skal have adgang til både email og sms når kommunen skal oprette dig.

Det skulle de i hvert fald have da jeg blev oprettet.

Sønderborg kommune (hvor jeg bor) kunne ikke finde ud af en skide. Jeg fik fik felere gange mere eller mindre at vide at jeg både var dum, grim og havde langt hjem, og at de ikke kunne oprette mig. Det skulle benken gøre - og både banken og mitid-support pegede på at kommune kunne OG SKULLE gøre det.

Derefter en samtale med Aabenraa kommunes borgerservice, og en besked om at jeg nok skulle regne med at være prøvekanin (de havde nemlig ikke lige prøvet min situation før) - fint nok med mig, bare resultatet var at jeg kunne gå hjem med en mitid som virkede.

Dagen efter besøg på Aabenraa borgerservice, og en times arbejde fra to medarbejde fik de det til at virke.

Men ikke uden en brokket nummerviser.

Og undervejs skulle jeg lige finde en bagindgang til min mailserver, så jeg kunne bekræfte mail-adressen undervejs i processen. (Jeg har helt bevist ikke mail på telefonen)

Men det lykkedes trods alt med nabo-kommunens borgerservice at få sat skidtet op.

/Henning

  • 7
  • 0
#17 Bjarne Nielsen

Hvordan mon danskerne kan "opfinde" en entydig ID til logon, som ikke andre har brugt ? - eller som let kan gættes ?

Jeg har hørt, at man i et andet nationalt system selv kunne vælge brugernavn ganske frit, og mange af lederne hos leverandøren var hurtige til at vælge deres fornavne. Det kom de til at fortryde, for nok var andre forhindret i at vælge samme navn, men der var mange, som ikke lige fangede det, og det gav ret mange forgæves loginforsøg, og dermed ret mange låste konti.

Så ikke bare for sikkerheden, men din egen skyld, så lad være med at vælge oplagte brugernavne. Det kan være lige så dumt, som vælge "null" som nummerplade: https://arstechnica.com/cars/2019/08/wiseguy-changes-license-plate-to-nu...

Den anden del: "som andre ikke har brugt", tja, jeg spillede en overgang et populært flerbrugerspil, og jeg var - ahem! - late to the game, så alle gode navne var allerede taget. Det var svært ... og frustrerende ... både at finde noget, som ikke var "slå hånden i keyboardet" og som samtidigt ikke allerede var optaget.

Problemet blev ikke mindre over tid, for selvom navne blev forladt, så blev de ikke frigivet til genbrug. Hvilket nok er en grundlæggende god ide, men hvis det kombineres med, at det skal være rimeligt nemt at skifte, så fører det over tid til, at lovlige navne bliver ret underlige.

Medmindre at vi alle bare bruger vores initialer og telefonnummer. Dips på BN-555-2368.

  • 2
  • 0
#20 Maciej Szeliga

Men det ville vel have været tilfældet, selvom det nye system havde været verdens bedste system og kun havde fået klapsalver fra dette kommentarspor. Brugere er bare svære at få med på ændringer, så der er vel ingen vej udenom?

Ikke nødvendigvis: hvis det nye er væsentligt bedre end det man kommer fra så er der en god chance for at flere brugere vil være positive.

Problemet er jo bare at NemID er ikke nogen god løsning og MitID tegner til at være endnu værre, desuden løser begge et problem som borgerne slet ikke vil have løst: erstatter personlig betjening med selvbetjening og desuden frarøver os retten til at bestemme om vi vil gøre tingene selv eller have betjening .

  • 3
  • 0
#22 Peter Stricker

Det "problem" har gmail og alle andre systemer vel også?

Nej, det har de ikke. I gmail og andre systemer har du en unik id, som du gerne må offentliggøre til andre, men som du ikke må dele med andre. Derudover har du et privat password, som du ikke må offentliggøre til andre, men som du gerne må dele med andre (under forudsætning at hverken du eller andre ved at/om I deler - altså har samme - password).

Din ID er til identifikation og dit password er til authentifikation. De to ting må absolut ikke blandes sammen. Med mindre man altså laver en sikkerhedsløsning for en hel befolkning.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere