Minister: Dansk telelogning er ikke ulovlig - selvom EU-logning er

De danske regler om logning af telefonbrug er lovlige, vurderer Justitsministeriet, selvom EU-Domstolen underkendte EU’s direktiv om telelogning. I Danmark er reglerne strammere, lyder forklaringen.

Overvågningen af danskernes brug af internettet - sessionslogning – blev mandag afskaffet af justitsminister Karen Hækkerup, men resten af den danske telelogning består, på trods af EU-Domstolens afgørelse i april.

Læs også: Justitsministeriet stopper internetlogning af danskerne

Her blev hele EU-direktivet om telelogning nemlig med et slag revet over, fordi EU-Domstolen mente, at reglerne krænkede borgernes grundlæggende ret til privatliv.

Læs også: EU-Domstolen dømmer telelogningsdirektiv ugyldigt

Men de danske regler om telelogning bliver ikke ændret, fortalte justitsministeren på et samråd med Folketingets Retsudvalg mandag eftermiddag. Kritikken fra EU-Domstolen kan nemlig ikke bare overføres til de danske regler, lød forklaringen.

»Jeg vil gerne slå fast, at man ikke kan drage den slutning, at de danske regler er i strid med chartret (om EU-borgernes grundlæggende rettigheder, red.). Det er Justitsministeriets vurdering, at de danske regler er proportionale i forhold til formålet,« sagde Karen Hækkerup på samrådet.

EU-dommen var en kritik af EU-direktivet om telelogning som helhed, altså en samlet vurdering, og fordi de danske regler på flere områder er mere strikse og afgrænsede, kan man ikke overføre EU-dommen direkte til den danske lov, lød forklaringen.

Hovedkritikken fra EU-Domstolen fordelte sig på tre punkter: 1) At alle borgere blev overvåget, uden at målgruppen blev filtreret i forhold til formålet om at efterforske kriminalitet. 2) At brugen af de loggede oplysninger ikke var præcist defineret, for eksempel om man skulle bruge en dommerkendelse for at få adgang. 3) At perioden, de loggede oplysninger bliver gemt, er sat til mellem 6 og 24 måneder og dermed for lang og upræcis.

Men da man forfattede de danske regler, tog man højde for punkt 2 og punkt 3. Det er kun politiet og PET, som må kigge i de loggede oplysninger med en dommerkendelse i hånden, og i Danmark bliver logningsdata gemt i ét år.

Læs også: Sådan kan Danmark fortsætte telelogning med et juridisk trick

»Vi har læst dommen igennem, og vores regler er ikke en direkte kopi. Vi har vores egne regler, hvor retsplejeloven sikrer en masse rettigheder. Vores proportionalitet er helt anderledes, end hvis man kigger på EU-reglerne, og samlet set finder Justitsministeriet, at der ikke er grundlag for at antage, at de danske regler skulle være i strid med chartret,« sagde Karen Hækkerup.

Dermed var der ét kritikpunkt tilbage fra EU-dommen, som de danske regler bliver ramt af, nemlig at man overvåger hele befolkningen i stedet for at gå mere målrettet efter bestemte personer. Den del bed Pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører, sig fast i.

»Det her handler også om, hvad der er effektive redskaber for politi og efterretningstjenester, men det er noget, man skal stille over for borgernes grundlæggende rettigheder. Vi indsamler alle data om borgerne, uanset om de har begået noget kriminelt eller ej. Der er ingen sammenhæng mellem data, der bliver indsamlet, og den kriminalitet, man vil opklare,« sagde hun på samrådet.

Men justitsministeren kunne slet ikke forestille sig at afskaffe telelogning generelt.

»Der har vi en politisk uoverensstemmelse. Jeg har en interesse i, at man kan gå ind og kigge på disse oplysninger med en retskendelse, hvis man vurderer, at der er foregået noget kriminelt, og man har en mistænkt. Politiet har igennem 15 år anvendt loggede teleoplysninger i de fleste større sager, og det er et vigtigt redskab for dem. Jeg kan slet ikke forestille mig i et moderne samfund, at man ikke skal have disse muligheder. Jeg er bestemt tilhænger af, at politiet skal kunne bruge disse oplysninger. Og det er vores vurdering, at det ikke er i strid med vores grundlæggende rettigheder,« svarede Karen Hækkerup.

Læs hele den juridiske vurdering fra Justitsministeriet i notatet om konsekvenser af EU-dommen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik K. Jensen

2) At brugen af de loggede oplysninger ikke var præcist defineret, for eksempel om man skulle bruge en dommerkendelse for at få adgang.

...

Det er kun politiet og PET, som må kigge i de loggede oplysninger, med en dommerkendelse i hånden.

Skattevæsenet var da ellers ret overbevist om at de også måtte kigge i data og det uden dommerkendelse.
Så jeg undre mig over hvordan hun kan sige at vores lov var/er præcist defineret.

  • 15
  • 0
Klaus Olesen

Altså man kan vel snart ikke se andre udveje, end vi må have de danske logningsregler for en dommer, der vurdere om det er mod rettighederne om at have privatliv.

"1) At alle borgere blev overvåget, uden at målgruppen blev filtreret i forhold til formålet om at efterforske kriminalitet."

Er dette ikke os problemet?

Mangler der en åbenbaring for politikere, eller mangler vi nye politiker?

  • 14
  • 0
Thue Kristensen
  • 10
  • 0
Thomas Graversen

>>Men da man forfattede de danske regler, tog man højde for punkt 2 og punkt 3. Det er kun politiet og PET, som må kigge i de loggede oplysninger, med en dommerkendelse i hånden, og i Danmark bliver logningsdata gemt i ét år.<<

Ifølge den nyudgivne bog "Overvåget" om Edward Snowden, kan man på side 114 læse at NSA på bare en Måned opsamlede 23 millioner tele metadata fra Danmark.
Ifølge bogen er de frivilligt udleveret fra Danmark.
Det har jo nogle implikationer, som jeg synes medierne bør følge op på:
Vores Statsminister og Justitsminister har talt usandt til folketinget, f.eks under "B 69 Forslag til folketingsbeslutning om opholdstilladelse til Edward Snowden."
Godt nok er formuleringen "Ingen grund til at antage, bla bla" blevet brugt, men hvordan kan ministre slippe afsted med sådanne formuleringer. På almindelig dansk vil man kalde det en direkte løgn. På diplomatisk dansk en kraftig forvridning af sandheden. Hvorfor er der ikke et krav i folketinget at en minister skal "vide noget" om sit ansvars område i stedet for "at antage"

Man kommer ikke uden om at regeringen har godkendt udlevering af teledata til det Amerikanske efterretningsvæsen, om hvor alle Danskere med en mobiltelefon har befundet sig på et givet tidspunkt og hvem vi har snakket med.
Hvis bogen ikke er nok dokumentation, er jeg ikke i tvivl om at Peter Kofoed kan kontakte Glenn Greenwald/Edward Snowden(igen) og få fremskaffet det dokument.

Der mangler en folkelig mulighed for at tage et retsligt opgør(ala forfatningsdomstol som i Tyskland) og vi skal have ændret det politiske system så et mindretal kan blokere for sådan nogle vidtgående tiltag (i stil med Danmarks deltagelse i krig). Det er jo "krigen mod terror", som driver alt dette.

"Der ikke er grund til at antage" mere.

Angående punkt 3 kan man så spørge hvor lang tid må det Amerikanske efterretningsvæsen så beholde disse data om danskerne ?
Er det ikke at omgås reglerne i pkt 1,2,3 at gemme data i udlandet ?

Selvfølgelig skal PET og Politi have mulighed for at efterforske forbrydelser, det er ikke det vi snakker om. Man bliver i en retsstat nød til at holde fast i at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist og der skal være en begrundet mistanke for at overvåge(opsamle data om folk).

Læs selv bogen:
Overvåget - en insiderberetning om Edward Snowden, NSA og den amerikanske overvågningsstat af Glenn Greenwald.
ISBN: 9788775144396
http://bog.nu/titler/overvaaget-glenn-greenwald

  • 12
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere