Minister beroliger: Nyt persondata-overblik bliver ikke en database

Illustration: Louise Holst Andersen
Et nyt Dataetisk Råd og en digital adgang til det offentlige, som skal samle alle myndighedernes data om danskerne. Det er to af tiltagene i regeringens nye digitaliseringsreform.

Hvad ved myndighederne egentlig om os?

Det spørgsmål vil regeringen gøre nemmere at besvare med en ny digital indgang til det offentlige, som skal kortlægge alle de data, det offentlige har om dig. Indgangen hedder »Mit overblik« og skal være en del af borger.dk.

Det fortæller minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA) på et pressemøde i dag, hvor de præsenterede regeringens nye digitaliseringsreform 'Digital service i verdensklasse'.

Innovationsminister Sophie Løhde understreger, at »Mit overblik« skal være en portal og ikke en database.

»Sikkerhed er selvfølgelig helt afgørende. Med ‘Mit overblik’ er det ikke sådan, at vi fremover kommer til at tage alle borgernes data og så gemme det ét sted,« siger hun og fortsætter:

»Vi snakker alene om udstilling af data. Opbevaringen af vores mange forskellige data vil fortsat ligge individuelt ude hos de enkelte myndigheder. Det er selvfølgelig med et sikkerhedsaspekt for øje, at vi træffer den beslutning fremfor at samle og gemme det hele ét sted.«

Kigge myndighederne i kortene

»Mit overblik« vil blive rullet ud i 2020 og løbende udvidet med data fra flere myndigheder indtil 2024 (se illustration herunder). I oversigten skal borgeren kunne se sine igangværende sager med kommunen, regionen eller staten.

Illustration: Finansministeriet

Derudover skal oversigten indeholde oplysninger om borgerens aftaler med det offentlige, om betalingsfrister og offentlige ydelser.

Den skal kort sagt give borgeren et overblik over alle de data, som de danske myndigheder har om ham eller hende.

Det betyder, at man på ét sted både vil kunne se sine skatteforhold, kigge i sine sundhedsoplysninger og tjekke, hvordan det f.eks. går med ansøgningen om boligstøtte.

Læs også: Ny dansk digitaliseringsstrategi: »Det er det modsatte af overvågning«

Desuden skal borgerne på »Mit overblik« kunne tjekke, hvilke myndigheder der har kigget på hvilke oplysninger og hvornår.

I dag er det for svært for borgerne at gennemskue, hvilke oplysninger myndighederne indsamler om dem, og det kan skabe utryghed, siger indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille.

»‘Mit Overblik’ skal give borgerne mulighed for at kigge myndigheder i kortene i forhold til, hvilke oplysninger myndighederne ligger inde med om den enkelte,« siger han.

Han fortæller, at regeringen også er ved at undersøge muligheden for, at borgere kan bede myndigheder om at slette data, som de ikke vil have ligger hos det offentlige.

Desuden vil regeringen oprette en mailboks hos Datatilsynet, som borgere kan skrive til, hvis de er utrygge ved den måde, deres persondata bliver behandlet på.

Skal dele oplysninger med private virksomheder

Under pressemødet fortæller indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille, at den nye digitaliseringsstrategi også skal understøtte, at offentlige data, som ikke er personfølsomme eller personhenførbare, kan bruges i den private sektor.

»Der kan være en masse data, som man kan lave statistik ud fra, som kan gøre det bedre for virksomheder, når de skal ud på et marked, at de ved noget mere om kunderne - uden at man kan finde ud af, at det er Hans, der har det på den måde,« siger han og tilføjer:

»Der er en masse data, som vi kan tjene penge på, og som kan sørge for en vækst fremadrettet i Danmark. Det vil vi gerne.«

Det kan være kort- og matrikelforhold, klimadata eller trafikdata, men altså ikke oplysninger om den enkelte borger, understreger innovationsminister Sophie Løhde.

Læs også: Ekspertudvalg skal udtænke nationale regler for dataetik

Udover »Mit overblik« vil regeringen nedsætte et Dataetisk Råd, oprette en fond på 410 mio. kr. til investering i bl.a. kunstig intelligens og digitalisere vores id-beviser i en app. Regeringen vil desuden øge borgernes tillid til, hvordan myndigheder bruger og deler vores persondata.

Det er alle sammen nye tiltag i regeringens digitaliseringsreform »Digital service i verdensklasse«, som blev præsenteret på et pressemøde i dag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Der er intet i det beskrevne, som øger min tillid til det offentliges omgang med mine persondata. Tvært imod - for det er jo tydeligt, at bag det hele ligger følgende:

"»Der er en masse data, som vi kan tjene penge på, og som kan sørge for en vækst fremadrettet i Danmark. Det vil vi gerne.«"

  • 20
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

Så vil enhver bank, forsikringsselskab samt tele/internetselskab bede om en udskrift fra "Mit Overblik" enten løbende eller når du bliver oprettet som kunde.

Problemet er sådan set ikke, at en bank
gerne vil have skatteoplysninger, løn og pensionsinfo i forbindelse med en kreditvurdering - problemet er at du i samme omvæltning får sundhedsdata, korrespondancer med politiet og boligforhold rangeret som historik med i købet.

Jeg tror absolut at banken og forsikringsselskabet vil være meget interesseret i om du er tidligere straffet - har haft en depression eller om du har fået medicin af den ene eller anden art - uanset om det er relevant for situationen eller ej.

Målet må og skal være at give borgeren kontrol over egne data - herunder også hvem vi vil dele data med. Mit Overblik er et skalkeskjul for at sammenkæde datasæt og sælge det til højestbydende, og det du som borger får ud af den handel er et overblik over hvad data der sælges.

Det er uacceptabelt.

  • 24
  • 0
Denny Christensen

Nu kan man som dansker ikke alene blive afkrævet at låse sin smartphone op, logge på sin iCloud/Facebook/... og få taget sine fingeraftryk ved indrejse til eks USA - men man skal også lige logge på 'Min side' og lade dem tømme informationerne.

Bliver sgu nok en tur til Løkken isf ....

  • 6
  • 0
Bjarne Nielsen

Problemet er sådan set ikke, at en bank
gerne vil have skatteoplysninger, løn og pensionsinfo i forbindelse med en kreditvurdering ...

Jeg er allerede blevet konfronteret med "tag lige dit NemID med" fra min bank. Deres system kunne screen-scrape en offentlig hjemmeside, men det krævede så lige, at jeg loggede ind med NemID først.

Jeg husker faktisk ikke om jeg sætte hælene i, men jeg husker at jeg var bevidst om, at det naturligvis ville indgå i "det samlede indtryk".

Så det er en meget reel bekymring.

Og når først de er inde, så kan det være vanskeligt at overskue, hvad de samler op. "Aflyttet" på Radio 24/7 havde en gæst som omtalte at et forsikringsselskab havde bedt om adgang til Facebook profilen, for "at kunne give en bedre pris". Det viste sig så, at de analyserede på hvordan man formulerede sig på sine opslag - var man upræcis, så fik man en dårligere pris. Jeg kan ikke umiddelbart se sammenhængen med risikoprofil, det smager mere af, at man så godt turde tage en overpris.

  • 8
  • 0
Bjarne Nielsen

Måske er der håb forude for at få gang i den folkebevægelse, som kan sætte stopper for privatlivstyveriet?

Måske. Det vil givetvis komme bag på mange, at der er så meget at vise frem.

Til gengæld er det ud fra det beskrevne helt klar, at det kun er den lille, fine top af isbjerget, som ligger oppe i solen og ser uskyldig ud, som vi kommer til at se.

Det skal der nok komme nogle interessante spørgsmål ud af. F.eks. har en bekendt opdaget at Nakskov kommune abonnerer på cpr-opdateringer, selvom vedkommende og resten af familien ikke har været nærmere end en familieudflugt til Møns Klint (hvis jeg husker ret, det var i hverfald noget i den retning). Og så kan vi bruge det offentliges tid på det.

Men der kommer helt sikkert ikke til at stå noget om, at der er blevet lavet en "Social-søg" indberetning fra Politiet, og heller ikke, hvad det har medført af registreringer hos Kommunen og deres sagsbehandlere.

De unge, som i mellemtiden er blevet myndige, skal næppe heller regne med at få indsigt i de registreringer som STIL har på dem på cpr.nummer ifm. tidligere Trivselsundersøgelser (husk at det "ikke er anonymt i juridisk forstand, men derimod fortroligt"!).

Mao. vil vi blive vist det, som vi allerede med en smule omtanke kan regne ud, er registreret om os, og blive bildt ind, at det er et dækkende og repræsentativt billede.

Brød og skuespil.

  • 9
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Til gengæld er det ud fra det beskrevne helt klar, at det kun er den lille, fine top af isbjerget, som ligger oppe i solen og ser uskyldig ud, som vi kommer til at se.


Brød og skuespil.


Enig. Der bliver masser af graverarbejde med til den tid at dokumentere, at de lyver for os. Og når det kommer frem i lyset, så må man vel formode/håbe, at tilliden ender i berettiget frit fald. Det kommer til at ramme dem i nakken som en boomerang - dem der ikke har nået at tage benene på nakken over i vellønnede mere eller mindre korrupte stillinger i det private - for denne løgn bliver - tror jeg - simpelthen for tyk.

Men indtil da kan de jo surfe på en facade af god vilje - det burde være kriminelt at lyve for befolkningen, men det få vi jo aldrig nogen magthavende politikere til at vedtage...

  • 7
  • 0
Henrik R Jørgensen

Det skriger jo til himlen, at man på den ene side vil have "dataetik" og på den anden vil kommercialisere og Googleficere vores alle sammens oplysninger.

MEN det bekræfter mig blot til fulde, at den digitaliseringsstrategi, der er lagt for det offentlige, er skrupforkert baseret på virksomheder som netop Google og Facebook og uden den grundlæggende forståelse for databeskyttelse, at det faktisk er en grundrettighed og at borgernes data er borgernes og ikke det offentliges eller virksomheder.

At dataetik som koncept også er ret upassende til de grundrammer, vi arbejder inden for EU, er så en helt anden snak, men igen rammende for den forståelsesramme, som vores kære politikere desværre arbejder under.

  • 9
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Det skriger jo til himlen, at man på den ene side vil have "dataetik" og på den anden vil kommercialisere og Googleficere vores alle sammens oplysninger.


Enig. I mine øjne er "dataetik" og et "dataetisk råd" blot en måde at slippe for at forholde sig ægte etisk til, at der faktisk er noget, der hedder retten til privatliv. Hvis man overhovedet accepterede den grundlæggende præmis, ville et "dataetisk råd" jo være stort set overflødigt, og meningen med et sådant råd er jo at finde undskyldninger for og måder at undergrave retten til privatliv på.

Der kunne være behov for stillingtagen til og kontrol med, hvad der må gøres ved data, som man frivilligt har givet videre til firmaer, politikere og forskere - men det er noget, der skal reguleres i lovgivningen ud fra den præmis, at retten til privatliv skal beskyttes, også efter, man evt. har valgt at videregive sine data - det er ikke noget, et "dataetisk råd" (som består af en hel del erhvervslivsrepræsentanter og andre med interessekonflikter, for at det ikke skal være løgn) skal sidde og forhandle om. Privatlivet skal ikke forvaltes af offentlige instanser eller andre "datafeudalherrer" - for så er det jo ikke privat mere. Tanken om et "dataetisk råd" er datafeudalherretankegang... Det lyder så pænt, men det er faktisk en rigtigt grim tanke...

  • 11
  • 0
Louise Klint

Gad vide hvorfor det mon er nødvendigt, for Innovationsministeren, at understrege sikkerhedsaspektet så eftertrykkeligt?

Sikkerhed er selvfølgelig helt afgørende.
Med ‘Mit overblik’ er det ikke sådan, at vi fremover kommer til at tage alle borgernes data og så gemme det ét sted.
Vi snakker alene om udstilling af data.

Opbevaringen af vores mange forskellige data vil fortsat ligge individuelt ude hos de enkelte myndigheder.
Det er selvfølgelig med et sikkerhedsaspekt for øje, at vi træffer den beslutning fremfor at samle og gemme det hele ét sted.

Findes der mon nogen, som kunne komme på at betvivle diverse myndigheders
sikkerhedsmæssige håndtering af vores dybt private anliggender?
Siden det er nødvendigt at gentage – og understrege – noget så givent?

  • 10
  • 0
Louise Klint

Det korte spørgsmål:
Hvad så, hvis man ikke har lyst til at have det?

Hvis man nu ikke ønsker, at der skal være et tilgængeligt og ”samlet overblik” over ens personlige oplysninger og dybt private anliggender, der samlet set bliver ganske
omfattende, når også sundheds- og skatteoplysninger, mv. engang kobles på.

Nogle vil muligvis betragte det, som en service.
Men hvis man er af den opfattelse, at det bliver en grotesk og alt for sårbar samling af intimdata – og en hurtig profiling af enkeltindividet, alle danskere – så må der vel
være en mulighed for at sige fra?
Hvis man ikke ønsker denne ”service”.
At slippe for at ens private anliggender samles og udstilles?

(Jeg synes allerede, det er rigeligt, at det offentlige hælder min private e-boks over på borger.dk og gør den tilgængelig dér. Det har jeg ikke bedt om. Det vil jeg gerne være foruden).

Der må vel være en eller anden ”knap”, man kan undslå sig på?

  • 9
  • 0
Henrik R Jørgensen

Altså hvis et dataetisk råd skal forholde sig til fuldstændigt anonymiserede persondata eller andre typer af oplysninger, så by all means. Ellers hedder det Datatilsynet, Datarådet og EDPB. For det etiske råderum, når det kommer til persondata er nemlig meget begrænset, når vi taler privatlivsbeskyttelse i EU.

Bevares, hvis et dataetisk råd vil tage stilling til, om myndigheder bør forfølge behandling, der er nødvendigt til varetagelse af "legitime interesser", så må de da gerne lege med det, men det er vel i store træk også det eneste håndtag, de har at rode rundt med.

Etisk stillingtagen til anvendelsen af persondata eller af data mod borgerne giver mening i USA, hvor beskyttelsen grundlæggende er et værn, indtil man har overdraget oplysninger til tredjemand (fx Facebook). Herefter afhænger beskyttelsen af det tredjemand lover de vil give dig. I Europa og Danmark er der ikke samme valgmuligheder, med mindre man derved mener, at det er udtryk for særlig etisk adfærd at overholde lovgivningen (ping sletning af trivselsundersøgelser).

I min verden er jurister, der taler for dataetik i relation til privatlivsbeskyttelse, enten dovne eller inkompetente.

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Gad vide hvorfor det mon er nødvendigt, for Innovationsministeren, at understrege sikkerhedsaspektet så eftertrykkeligt?


Jeg tror, man skal se det som en besværgelse. Ministeren og regeringen er jo med i en menneskeædende digikult (det er en form for kannibalisme at stjæle andre menneskers privatliv og ernære sig ved at sælge det/udnytte det), og en af de fundamentale trossætninger i den kult, er, at hvis bare man siger ordet "datasikkerhed" tilstrækkeligt mange gange, og med tilstrækkelig overbevisning, så er der ingen hackere, som tør forsøge at bryde ind i helligdommen med de guddommelige data.

Det er ligesom en trylleformular - det er nok at sige ordet, så er sikkerheden automatisk i top. Abrakadabra....

  • 7
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

Jeg er allerede blevet konfronteret med "tag lige dit NemID med" fra min bank. Deres system kunne screen-scrape en offentlig hjemmeside, men det krævede så lige, at jeg loggede ind med NemID først.

Screenscape er skam ikke det eneste det kan. Alle banker i Danmark som bruger SDC som IT-leverandør har et stykke software, der automatisk kan indhente årsopgørelser direkte fra SKAT, lønsedler fra Eboks, data fra RKI, ejerforhold ifht skøder, ejerpantebreve, oplysninger fra forsikringsselskaber, oplysninger om ejerforhold af motorkøretøjer samt pensionsinfo fra alle udbydere undtagen tjenestemandspensionsordningen - det kræver blot at du logger på med NemID sammen med bankrådgiveren så klarer softwaren resten - det er skræmmende hvor meget information det allerede i dag kan indhente og "Mit overblik" gør det bare nemmere.

Mit indlæg ovenfor er ikke tomme trommer - det er tæt på den virkelighed vi har i dag.

Lad mig dog sige at det i min optik er fint at en bank der skal have tillid til mig som låntager også har adgang til et engangsudtræk af mine økonomiske data - Såfremt jeg selv har fuld kontrol over hvilken data jeg giver dem lov til at hente på tidspunktet og har en reel mulighed for at sige "nej tak" til at de henter min patientjournal i samme omgang.

  • 8
  • 0
Louise Klint

What… Tak for dine info, Christoffer Kelm Kjeldgaard.

Selvfølgelig skal man kreditvurderes, hvis man vil optage lån.
Men der er alverden til forskel på, om du selv udleverer/sender den nødvendige
dokumentation, i form af lønsedler, kontoudtog, årsopgørelser, mv.
Og til, hvad banksælgeren suger op med slamsugerredskabet.
De er lidt for friske og smarte i en fart til min smag.

  • 4
  • 0
Louise Klint

Jeg er godt klar over, at myndighederne allerede ligger inde med alle disse
oplysninger om os, jeg mener bare, at det gør alverden til forskel, at de forbliver
decentralt adskilt. At de ikke samles og udstilles samlet.
Heller ikke, selvom det ikke sker via en centraldatabase.

Og uanset, om man er uden mellemværende, så at sige, med det offentlige
(altså ikke modtager nogle ydelser eller har gæld til fx Skat eller lignende) er det
stadig rigtig mange private oplysninger samlet ét sted, at dømme efter
Finansministeriets håndtegnede model ovenfor.
(Det ser sq så 1970’er-hyggeligt ud. Ét stort kollektiv).

Man skal prøve at forstå, at det er de blå partier, som agiterer for dette forslag.

At vi alle sammen – enhver borger i Danmark – skal have en konto, så at sige, eller
en journal hos Staten, hvor samtlige individets personlige, sociale, økonomiske, uddannelses-, bolig- og helbredsmæssige forhold er ført til protokols.
(Hvorfor er der ikke nogen, der slår i bordet?!)

Så tør man jo slet ikke at spørge de røde partier, hvad de vil gøre desangående,
efter et evt. magtskifte ved næste folketingsvalg.

  • 3
  • 0
Bjarne Nielsen
  • 3
  • 0
Holger Eske Christensen

Det kræver vist at det offentlige er i stand til at sælge elastik i metermål!
Nu bliver det jo nemt bare at bede borgeren selv hente hele molivitten. Ingen besværlige regler om registersamkøring og den slags. Næste skridt bliver vel at når nu vi har denne 'vidunderlige' portal, så kan vi måske liste ind ad en bagdør uden for meget hulumhej. Tjaaah! Ironi kan forekomme!

  • 4
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

Så tør man jo slet ikke at spørge de røde partier, hvad de vil gøre desangående,
efter et evt. magtskifte ved næste folketingsvalg.

Jeg vil ikke forsøge at overbevise dig eller andre i den ene eller anden politiske retning, men det er altså forkert at liberalisme medfører personlig frihed når det kommer til data. New Public Management-modellen er kerneliberal i sin grundtanke - Vi skal effektivisere den offentlige sektor gennem større markedsorientering og digitalisering hvilket skulle medføre en mere omkostningseffektiv forvaltning uden væsentlige negative konsekvenser.

Selvom hensigten er god, er resultatet bare at New Public Management medfører mere teknokrati i forvaltningen - dvs. mere styring, mere kontrol og endnu mere data som det offentlige gerne vil have på os - Det er faktuelt forkert at det er en liberalistisk agenda at beskytte borgernes data, hvilket artiklen også fint understreger.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

https://jyllands-posten.dk/premium/kommentar/statogstue/ECE10964999/rege...

Her bliver jeg bl.a. gjort opmærksom på følgende:
"Flere skal have tillid til, at deres personlige data behandles forsvarligt i den offentlige sektor. Inden 2024 skal 90 procent af borgerne derfor have tillid til det offentliges behandling af data, og 60 procent skal have høj tillid. Samtidig skal borgerne have et mere samlet overblik over de mest relevante oplysninger, som offentlige myndigheder har om dem."

mest relevante? Det havde jeg ikke lige hæftet mig ved. Hvor dumme tror de, vi er? Relevante for hvem? Kan vi straks få en liste over, hvilke data, vore magthavende politikere mener ikke er relevante for os at kende? For det skal da nok vise sig at være de allermest relevante.

Svindlere!

  • 3
  • 0
Heino Svendsen

Inden 2024 skal 90 procent af borgerne derfor have tillid til det offentliges behandling af data, og 60 procent skal have høj tillid.

Det er da let nok at implementere: MØRKLÆGNING!!!!

Stop alle informationer om fejl, datalæk og andre f@ck ups før de når ud til offentligheden, og så er alt i den skønneste orden! Hvis de holder befolkningen hen i mørket, så har de tillid til vores datahåndtering...

DAMN!!! Jeg har en fremtid som rådgiver foran mig!!!

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere