Minister begejstret over gældsinddrivelse - men nyt it-system er ikke oppe i omdrejninger
Det var med optimisme i stemmen, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) på et pressemøde tirsdag meddelte, at der i 2018 var blevet inddrevet 7,1 milliarder kroner i gæld.
Borgeres og virksomheders samlede gæld til det offentlige udgjorde ved seneste opgørelse i september 2018 115,7 mia. kr. i nominel værdi. Kursværdien, som er det beløb, der forventes at kunne inddrives, udgjorde blot 27,3 milliarder kroner. Kursværdien er udtryk for et øjebliksbillede og kan variere over tid i takt med ændringer i eksempelvis skyldnernes betalingsevne. Kilde: SkatteministerietDanskernes samlede gæld til det offentlige
»Det er det højeste tal i nyere tid,« lød det fra skatteministeren, som blandt andet pegede på, at inddrivelsesniveauet var et resultat af, at man havde oprustet i Gældsstyrelsen fra 900 til 1500 medarbejdere, og at det nye gældsinddrivelsessystem, PSRM, var blevet udviklet.
Problemet er bare, at det nye gældsinddrivelsessystem ikke kan tillægges æren for den inddrivelse, der foregår i øjeblikket.
Selvom systemet ifølge Skatteministeriets nye publikation 'En skatteforvaltning i fremdrift' (PDF) angives til at være 'stort set færdigudviklet', inddrives omkring 99 procent af al gæld gennem det gamle og midlertidige system DMI.
Før den samlede gæld til det offentlige kan inddrives med det nye PSRM-system, skal de mere end 800 fordringshavere tilsluttes inddrivelsesløsningen i en såkaldt onboardingproces.
Når fordringshaverne er tilsluttet, skal gamle gældsposter konverteres til at kunne inddrives gennem PSRM, og nye fordringer skal leve op til en række datakrav, før de kan accepteres af systemet.
Det er stadig meget få fordringshavere, der lever op til de kriterier.
Ikke konverteringsparat
Tidligere i år konkluderede Rigsrevisionen, at det kun Danmarks Radio og trafikselskaberne Movia og Arriva, som var tilsluttet PSRM.
Men både Movia og Arriva havde dog ikke fået deres fordringer konverteret, så de kunne inddrives gennem det nye system, og dermed var det kun 0,5 procent af de 116 gældsmilliarder, der blev inddrevet gennem PSRM.
Version2 har tidligere beskrevet, at skatteforvaltningen forventer at onboarde et stort opkrævningssystem, kaldet Kobra, inden udgangen af marts måned.
Kobra står for opkrævning af personskatter, og fordringsmassen i systemet udgør omkring 32 milliarder ud af den samlede gæld til det offentlige på 116 milliarder kroner.
Men heller ikke efter PSRM-onboarding af Kobra, er der garanti for, at der kommer gang i inddrivelsen af den store milliardgæld. I rapporten fra Rigsrevisionen påpeges det, at der i november måned ikke var en eneste fordring i Kobra, som var konverteringsparat til det nye system.
Ifølge Karsten Lauritzen vil den planlagte tilslutning af Kobra dog være med til at sætte skub i forhold til inddrivelsen af ny gæld gennem PSRM.
»Så vidt jeg er orienteret, så går det fremad med at få Kobra tilsluttet, og det følger den plan, der er lagt.«
Modregning er muligt i gammelt system
På pressemødet meddelte skatteminister Karsten Lauritzen (V), at man i forbindelse med årsopgørelsen for 2018 vil benytte sig af modregning for op mod 500.000 skyldnere med gæld til det offentlige.
Men heller ikke til denne opgave er det sikkert, at det er PSRM-systemet, der bliver benyttet.
Muligheden for modregning er der nemlig også i det midlertidige DMI-system, som stadig størstedelen af inddrivelsen kører igennem.
Derimod understøtter det midlertidige DMI-system ikke muligheden for lønindeholdelse, som bliver betragtet som det mest effektive inddrivelsesværktøj.
Den funktion er tilgængelig i PSRM, men det kræver, at der er tilsluttet fordringshavere og at gældsposterne kan køre gennem det nye system.
Skatteministeren er dog ikke i tvivl om, at tvangsværktøjet vil blive brugt i år med det nye system.
»Ved udgangen af året er der mange danskere, der vil være i lønindeholdelse. Funktionen er bygget ind det nye it-system, og det fungerer,« lød det fra Karsten Lauritzen på tirsdagens pressemøde.
