Minister beder om én milliard kroner til udvikling af nyt ejendomsvurderingsystem

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Første delleverance af det nye ejendomsvurderingssystem er ifølge Skatteministerite udviklet, testet og idriftsat.

Det nye ejendomsvurderingssystem kommer til at koste 960 mio. kr. Det viser et aktstykke til Folketingets Finansudvalg (FIU), som indeholder de samlede udgifter til it-udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Med aktstykket er der nu et samlet overblik over de investeringer, der skal til for at komme helt i mål med udviklingen af det nye vurderingssystem, lyder det fra Skatteministeriet.

Skatteminister Karsten Lauritzen understreger, at han og regeringen er klar til at investere de penge, der skal til for at give danskerne bedre og mere retvisende ejendomsvurderinger.

»Det vurderingssystem, vi har i dag, er ikke godt nok. Det er fejlbehæftet og forældet og vil ikke kunne levere de nye og bedre vurderinger, som vi politikere har aftalt, vi skal have, og som landets boligejere har en berettiget forventning om. Læren fra it-skandalerne i det tidligere SKAT er, at der ikke skal spares på it-udvikling, og at ufærdige it-systemer ikke skal sættes i drift. Nu kender vi det samlede investeringsbehov, så vi fra politisk side kan få slået de sidste søm i,« siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Fra politisk side er det ifølge ministeren ikke tilfredsstillende, at man først langt inde i et så stort projekt har et endeligt overblik over, præcis hvor meget, der skal investeres.

»Omvendt har der bare været nogle særlige vilkår på området efter, at den tidligere regering i 2013 lukkede ejendomsvurderingerne ned. Jeg har set det som min opgave at forsøge at styre projektet i mål, og det indebærer også at investere de penge, der kræves. Men det ændrer ikke på, at det altid er mere hensigtsmæssigt at kende investeringsbehovet fra start. Det giver politikerne et bedre beslutningsgrundlag,« siger Karsten Lauritzen.

Samtidig bevæger it-udviklingen ifølge ministeriet sig planmæssigt fremad, og første delleverance af vurderingssystemet er udviklet, testet og idriftsat. Den næste delleverance tages i brug i 2. halvår 2019, hvor 80.000 boligejere får tilbud om en vejledende vurdering.

»Det er en stor opgave at udvikle så komplekst et it-system baseret på mange nye og forbedrede data. Men det er en opgave, der skrider fremad, og hvor vi tror på den udviklingsplan, vi har lagt. Efter sommerferien modtager 80.000 boligejere tilbud om at få en ny vejledende ejendomsvurdering, og derefter følger alle landets 1,7 mio. boligejere fra midten af 2020 og frem. Og når vi er færdige, har vi et nyt vurderingssystem, der er væsentligt bedre end det gamle,« siger direktør i Skatteministeriets Udviklings- og Forenklingsstyrelse, Andreas Berggren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tobias Skytte

960 mio...

Tjah, kunne man ikke bare uddelegere opgaven til landets 3128 medlemmer i Dansk Ejendomsmæglerforening, og give dem f.eks. 200 kr pr vurdering? for 1.7mio husstande vil det blive til kun 340 mio. kr.
Hver mægler skal så lave 544 vurderinger, eller ca 2 om dagen i et år, men kan tjene 108.000 kr årligt på det(!)

Jeg vil æde min hat på at det bliver en mere præcis vurdering. Og så kan vi lave ny vurdering hvert år hvis vi har lyst.

Det er så kun en trediedel af de 960 mio. Og jeg vil gætte på at det nye system nok skal komme til at koste over 340 mio om året i vedligeholdelse (og nyindkøb af nyt system når dette system fejler eller bare skal laves nyt om 5-10 år).

Så har vi altså lige sparet 620 mio kr, det kan man også få to omfartsveje i Mariager til!

  • 10
  • 2
Emil Holmegaard

Jeg kan se din pointe, og synes det er en god måde at lave relativitetstjek - men hvor objektiv ville en sådan vurdering være, hvor let vil vi som borgere kunne få en forklaring på at to huse, med samme størrelse (bygning og grund) ved siden af hinanden ikke bliver vurderet ens (hvilket i øvrigt var grunden til at det tidligere system blev droppet, som jeg husker det)?

Din prissætning er måske også i den lave ende - de ejendomsmæglere jeg har brugt, laver ikke meget arbejde for 200kr - og hvem skal validere deres vurdering?

  • 9
  • 0
Ivo Santos

Hvad om man kiggede på hvad de forskellige boliger er solgt til og brugte det som basis for en vurdering.
Problemet er så at hvis det er mere end ti år siden at en bolig er solgt så e det klart at prisen ikke vil kunne bruges, men ved at kigge på hvor mange procent priserne er steget i området, så burde det være muligt at nå frem til en vurdering som nok er helt ved siden ad alligevel.

  • 0
  • 1
Torben Mogensen Blogger

Da Danmark opkrævede sundtold for skibe, der passerede strædet mellem Helsingør og Helsingborg, skulle skibenes pursere selv angive værdien af lasten, og betale told af den angivne værdi. Men hvis tolderen mente, at værdien var angivet for lavt, havde han ret til at sige "Kongen køber!", hvorefter han på kongens vegne købte hele lasten til den angivne pris. Det gav et incitament for purserne til at opgive en realistisk pris.

Man kunne bruge samme model for ejendomme: Ejerne angiver selv værdien, og hvis staten finder den for lille, kan de sige, at hvis ikke ejeren angiver en højere værdi, sættes ejendommen på tvangsauktion, hvor den tidligere/nuværende ejer også har lov til at byde. Uanset hvem, der vinder auktionen, betales ejendomsskat af salgsprisen. Hvis den tidligere ejer ikke selv vinder buddet, får han/hun hele salgsprisen, men må afgive ejendommen til den højest bydende. Evt. kan man sige, at det højeste bud skal være mindst 10% over den angivne vurdering, før ejendommen skifter ejer.

Det betyder også, at ejere af usælgelige ejendomme kan slippe med en meget lav ejendomsskat.

Det kræver dog, at staten kan afgøre, om det giver mening at sætte en ejendom på tvangsauktion i forventning om højere skat. Det kræver en form for vurderingssystem, men det behøver ikke at være så præcist som hvis, det var det eneste kriterium for opkrævning af skat.

  • 11
  • 1
Jan Ferré

Et udemærket princip, der måske kunne finde anvendelse i mange andre sammenhænge, hvor vi skal selvangive.

Personligt har jeg længe advokeret for, at når en ejendom sælges, så skal forskellen på salgspris og offentlig ejendomsværdi regnes som indtægt og beskattes derefter.

Det har flere fordele - frem for alt at skatten pålignes på det tidspunkt, hvor ejeren rent faktisk har penge at betale skatten med. Ét af problemerne ved ejendomsskat er jo, at der pålignes skat af en fiktiv værdi, som ikke i sig selv giver ejeren større likviditet.

Omvendt - hvis man har pengene til løbende at betale en højere ejendomsskat, så vil det over en livstid nok stadig være billigere end at skulle svare indkomstskat af det overskydende beløb. Det kan så argumentere for at man værdiansætter ejendommen fornuftigt.

  • 1
  • 0
René Nielsen

På hvordan politikkere netop ikke lytter til sagkundskaben men forsætter med at vedtage love som man i praksis ikke kan programmere.

Når jeg læser skatteministeriets udtalelse så tænker jeg på Harry Potters Professor Trelawney, hende den tossede kone oppe i tårnet med krystalkuglen. For en krystalkugle er det som skatteministeriet ønsker programmeret.

Hvis jeg holder højre hånd under den kolde hane og venstre hånd under den varme hane, så har jeg det i gennemsnit OK. Og sådan vil det nye system også blive.

Du vil forsat have sager hvor grupper af befolkningen vil blive uretfærdigt behandlet, men i gennemsnit vil det være OK, så hvis det er ønsket, så er der ingen grund til at udskifte det eksisterende system.

En visionær politiker ville gå væk fra eksisterende skattemodel hvor gevist på salg af fast ejendom er skattefri for borgerne, imod der løbende betales skat af ejendomsværdien. Istedet skulle man hellere beskatte på salgstidpunktet hvor både køb- og salgspris er kendte.

Mit forslag har de åbentlyse ulemper at det umuligt kan koste en mia at programmere et program i skattemappen som tager forskellen på køb- og salgspris og at befolkningen rent faktisk forstår hvordan deres skat er beregnet foruden en masse folk som fortager ejendomsvurderinger som følge at klager for skat lige pludselig mangler job.

Og beskatningssatsen kan allerede i dag beregnes idet alle tidligere salg er indberettet, så det er blot at simulerer indtil man finder den politisk acceptable sats.

  • 6
  • 1
Gert Madsen

"Læren fra it-skandalerne i Domstolsstyrelsen er, at der ikke skal spares på it-udvikling, og at ufærdige it-systemer ikke skal sættes i drift."
"Læren fra it-skandalerne i Politiet er, at der ikke skal spares på it-dvijkling, og at ufærdige it-systemer ikke skal sættes i drift."
.
.

  • 5
  • 0
Christian Nobel

Man kunne også overveje om modellen hvor beskatning på ingen måde er knyttet til hverken formue eller betalingsevne er den rette model for en fremtidig beskatning - men det kræver jo lidt mere holistisk og fremadrettet tænkning end man kan forvente af sognerådspolitikerne på Christiansborg.

  • 0
  • 2
Martin Hvidberg

Man kunne også overveje at sætte sig ind i sagen, inden man blemerer sig. Formålet med den ny ejendomsvurdering er at komme væk fra subjektive vurderinger - og den ny er netop baseret på analyse af faktiske salgpriser af lignende og nærliggende huse. Det er selvfølgeligt ikke banalt, og derfor har man måtte bruge mange gode timer (også ingeniør-timer) på at få forudsigelsen til at ramme: Så retvisende som mulig, så forståelig som mulig (ingen black box, AI-magi her) og så robust som mulig, så priserne ikke svinger unødigt. Desuden har det været et krav at alle priser skal kunne dokumenteres med udregninger som er transperente og som kan føres hele vejen tilbage til faktuelle oplysninger om boligen. Det sidste har betydet at fx BBR, Matrikelregister m.fl. har skulle kunne leverer nye data, og kunne dokumenterer dem bagud i en slags data-kæde-ansvar. Alt i alt et temmeligt omfattende stykke arbejde, som er gået rigtigt godt!

  • 2
  • 1
Aksel Koplev

Endelig skal vi ikke glemme, at et af de helt store problemer, som hverken ejendomsmæglere eller IT systemer har let ved at løse, er grundværdierne.
Vi har som bekendt både en beskatning af selve ejendommene (hus plus grund) og en separat grundskat.
Det er den sidste, som er så giftig. Hvordan vurderer med værdien af grunde inde i byer, hvor der meget sjælent findes og sælges tomme grunde?

  • 0
  • 0
Thomas Graungaard

Jeg har aldrig forstået, hvorfor man forsøger at gøre det umulige; at forudse prisen på en given ejendom på et givent tidspunkt.

Mit forslag er at basere skatten på den faktiske salgspris, og fremskrive hvert år med de generelle pris udsving i området.

For eksempel.
Jeg køber et hus til X kroner i 2017 beliggende i byzone i postnr NNNN. Jeg ejendomsbeskattes i 2018 af X.
I 2018 er priserne på huse i NNNN-byzone i gennemsnit steget med 6%, hvorfor jeg i 2019 beskattes af X+6%, og så fremdeles.

Det bør ikke koste mange basse-ører at implementere, ej heller at vedligeholde.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Personligt har jeg længe advokeret for, at når en ejendom sælges, så skal forskellen på salgspris og offentlig ejendomsværdi regnes som indtægt og beskattes derefter.

Også en god ide, men den har et problem: Nogle ejendomme sælges aldrig, men går i arv generation efter generation. Der skal en mekanisme til for at sikre en ordentlig vurdering af sådanne. Alle forslag, der ønsker at erstatte en årlig ejendomsskat med beskatning af fortjeneste ved videresalg har dette problem.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize