Minister aner ikke, hvad massiv internetlogning af danskerne bliver brugt til

Det er tvivlsomt om internetlogning hjælper med at opklare forbydelser. Eksperter mener ikke, at lovgivningen sikrer nogen afgørende data, og justitsministeren afviser at undersøge om Politiet har nytte af oplysningerne.

Både eksperter og et flertal i Folketinget tvivler på, at logningen af borgernes internetfærden har nogen nytteværdi. Det skriver Dagbladet Information.

Der er nemlig slet ingen dokumentation for, hvad de mange registreringer bliver brugt til. Politiet efterspurgte informationer om borgernes internetkommunikation 174 gange i 2010 og det tal har ligget stabilt gennem årene. Til sammenligning bad Politiet om at få udleveret information om brugen af mobiltelefoner 3.801 gange samme år.

Men justitsminister Morten Bødskov (S) afviser at undersøge, om oplysningerne hjælper med efterforskningen eller fører til domfældelser, fordi sådan en undersøgelse er for dyr at foretage.

Det svar er Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, ikke imponeret over.

»Så længe vi ikke har materialet, der viser, hvad det fører til i praksis i efterforskningen og ved domstolene, så kan vi ikke vurdere, om det er indgrebet i folks retssikkerhed værd. Det bliver en cirkelslutning. De kan ikke svare på det mest centrale spørgsmål, men de mener heller ikke, at vi skal få det afklaret,« siger hun til Information.

Loven er også længe blevet kritiseret for at være forældet, fordi den kun logger e-mails ved nationale internetudbydere, på trods af at mange sender beskeder over Facebook, Twitter og internationale e-mail-udbydere.

Men internetforskeren Ian Brown fra University of Oxford mener ikke, man kan lovgive sig ud af problemet.

»Selv hvis man kom igennem med at udvide logningen til også at dække de steder, vil det stadig ikke fungere, for alt hvad kriminelle har brug for at gøre for at komme helt udenom er at bruge kryptering,« siger han til Information.

»Jeg tror, at myndighederne dengang mente, at de ville få brug for de her data. Det er klart, at hvis man efterforsker alvorlige forbrydelser, så ønsker man alle redskaber, der findes. Men det er jo derfor, vi har menneskerettigheder. De burde sikre, at man ikke alene lytter til, hvad politiet gerne vil have adgang til.«

Da logningsbekendtgørelsen blev vedtaget i 2007, blev det også besluttet, at loven skulle til revision, blandt andet for at vurdere effekten af logningen. Denne revision har Justitsministeriet siden hen udskudt, men i december satte et flertal i Folketinget uden om regeringen sig imod at udskyde revisionen af loven.

Der bliver hvert år gemt mindst 550 milliarder registreringer af danskernes brug af telefon- og internetforbindelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Mikkelsen

Det er simpelthen for dyrt at undersøge hvad dataene bliver brugt til! - Har ministeren nogen ide om hvor mange penge internet udbyderne bruger på det her? Når man pålægger private virksomheder udgifter i denne grad så har man vel pligt til at bevise at der rent faktisk er grund til det...

  • 15
  • 1
Jørgen Elgaard Larsen

Det virker lidt som om, at hvis man skal afskaffe logningen, så skal man bevise, at den ikke er nødvendig.

Jeg så hellere, at tilhængerne af logning kunne fremdrage bare et par eksempler på, hvor det kunne bruges til noget seriøst.

Hvis det er til udbredt nytte, burde det ikke være svært for politiet at finde et par gode eksempler.

Omvendt: Hvis politiet ikke kan hive et par gode eksempler op af skuffen, så kan det ikke være til megen gavn i det store billede...

  • 14
  • 0
Claus Wøbbe

Dette viser med al ønskelig tydelighed socialisternes perverterede forhold til retssikerhed. Hvis det gavner Staten, lader de gerne individet betale med endnu en bid af retssikkerheden.

Når Pernille Skipper er skeptisk i denne situation, er det kun fordi der er risiko for, at politiet kan misbruge deres adgang til personlige data og snage i hendes venner på venstrefløjen.

Således har hendes parti tilsyneladende intet imod statens overgreb på individets rettigheder, når fx Thor Möger vil give Skat beføjelser som overstiger politiet og tillade, at Skat kan vade ind på privat grund og afkræve legitimation!

  • 3
  • 2
Jesper Lund

Således har hendes parti tilsyneladende intet imod statens overgreb på individets rettigheder, når fx Thor Möger vil give Skat beføjelser som overstiger politiet og tillade, at Skat kan vade ind på privat grund og afkræve legitimation!

Jeg kan kun anbefale at der skabes mere opmærksomhed om lovforslag L 170 http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L170/index.htm

Det har fået al for lidt dækning i medierne, og der er mange andre problemer i lovforslaget end den ting som du nævner.

Men det har ikke så meget med logningsbekendtgørelsen at gøre.

  • 0
  • 0
Knud Larsen

Det er trist, at vore politikkere er så uvidende. Det fører til en masse sikkert velmente ekstra omkostninger for os hårdt belastede skatteborgere. Nytten og værdien er ikke til at se, og man indrømmer det da også selv ved ikke at kunne lave en analyse af det. Nu bruger man jo også 100 tals millioner på den ene undersøgelseskommission efter den anden (i øjeblikket vist over 29 kommissioner), så hvorfor ikke etablere en hurtigt arbejdende lille kommision uden de dyre og langsomme jurister, der bare tømmer os for lommepenge.

  • 0
  • 0
Kenneth Nielsen

Præcis, det er forskellige kasser, hvilket også var relavant da skidtet blev lavet.

Jeg har i lang tid argumenteret for, at logningstiltaget allerede fra starten af, ikke var andet end et mediestunt. Den siddende regering havde brug for, at det så ud som om de gjorde noget for at bekæmpe terror (terrorbomben i London kort tid før som skabte en del frygt herhjemme) og samtidig måtte det ikke koste skattekroner, idet netop skatten var af de hotteste emner herhjemme på det tidspunkt (folketingsvalg).

Hvad gør man så? Man laver da et tiltag som giver den ønskede PR, uanset om det har nogen effekt eller ej, og pålægger tilpas store firmaer at betale regningen. At det så samlet set alligevel er de samme personer der betaler regningen (idet gruppen af skatteydere og telefon- og internetkunder er nærmest identisk) er der ikke nogen der ligger mærke til i farten. Vi har bekæmpet terror for jer uden at i skal betale mere i skat!

Der burde aldrig være indført til at starte med, men som minimum må det i hvert fald afskaffes nu, hvis der ikke er nogen som efter 5 år er i stand til at producere nogle tal der viser at det har en effekt. I øvrigt burde en stor undersøgelse ikke være nødvendig. Hvis det udelukkende er terrorsager så kan vi jo nøjes med at bede PET om at producere nogle tal, hvis de fortsat skal have afgang til denne kilde.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere