Minister affejer kritik: Smartphone-skat er bedre end multimedieskat

3. december 2012 kl. 06:2915
Regeringen afviser al kritik af multimedieskattens afløser, smartphoneskatten. Den er faktisk en succes, siger skatteministeren.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) svarer nu igen på kritikken af den såkaldte smartphone-skat, som på det seneste er blevet revset af oppositionen og erhvervslivet.

Smartphone-skatten er regeringens svar på den udskældte multimedieskat, der blev indført af den tidligere VKO-regering. Men den nye skat er ikke et hak bedre, lyder kritikken fra flere sider.

Det er skatteministeren dog ikke enig i, fremgår det i et svar til oppositionspartiet Dansk Folkeparti tidligere på ugen.

Faktisk ser han det som en succes, at mere end tre gange så mange danskere som beregnet rammes af den nye skat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det var ikke et mål, at så få som muligt skulle beskattes af fri telefon,« erklærer Holger K. Nielsen.

»Det store antal danskere, der bliver beskattet efter reglerne for fri telefon, viser for mig at se snarere, at regeringens ændring er en succes. At mange lønmodtagere vælger at lade sig beskatte af arbejdsgiverbetalt fri telefon, tager jeg som udtryk for, at den nye lempeligere beskatning opleves som en fair beskatning,« lyder forklaringen fra Holger K. Nielsen.

DF: Det er vås

Dermed afviser han kritikken fra Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær.

Ordføreren kritiserer regeringen for at skyde flere kilometer forbi målet i sin vurdering af, hvor mange danskere, der rammes af den nye skat. Regeringen havde forudset 130.000 medarbejdere, men ifølge nye tal er der nærmere tale om mindst 420.000.

Dermed rammer smartphone-skatten, som beskatter medarbejderen af 2.500 kroner om året på fri telefon fra arbejdsgiveren, stort set lige så bredt som multimedieskatten. Den beskattede cirka 550.000 danskere af 3.000 kroner årligt.

It-ordføreren køber dog ikke ministerens svar:

»Det er jo noget vås. Lægger man en afgift på en tommestok eller en hammer, bliver tømreren jo ved med at bruge den alligevel. Så det er jo ikke et udtryk for succes, at mange mennesker bliver ramt af skatten. Det er lidt et tomt argument,« siger Dennis Flydtkjær til Version2.

Heller ikke i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv ser man verden gennem de samme briller som skatteministeren:

»Da regeringen sidste år afskaffede multimedieskatten, roste den sig selv med, at man nu havde lavet en skattelettelse. Men nu viser det sig jo, at situationen er stort set er den samme,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Bo Sandberg, til Version2.

Et arbejdsredskab, ikke fryns

Han påpeger, at de 420.000 danskere kun dækker over almindelige lønmodtagere. Dertil skal lægges mellem 100.000-150.000 erhvervsdrivende, som også bliver ramt, siger han.

Dansk Erhverv mener ikke, at fri telefon betalt af arbejdsgiveren overhovedet skal beskattes. For en smartphone er ikke et frynsegode, men et arbejdsredskab, mener organisationen.

»Det er udtryk for et helt andet andet standpunkt fra regeringen end det, man havde sidste år. Det hænger jo ikke sammen med den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers udtalelser om, at vi heller ikke lægger en skat på murerens murerske,« siger Bo Sandberg til Version2.

Skatteministeren henviser til, at smartphone-skatten langt fra har fået den samme hårde modtagelse som den forhenværende regerings multimedieskat.

»Det er ikke noget, som vi i SKAT opfatter som det store problem – helt anderledes end multimedieskatten, det kan jeg garantere for, der var meget store protester imod det og meget store vanskeligheder med det. Det var også svært at administrere. Det her er langt mindre vanskeligt at administrere. Der opleves faktisk som en ganske fair ordning,« lyder Holger K. Nielsens svar til Dennis Flydtkjær.

Atea: Giv et fradrag i stedet

Det er et udsagn, at som it-ordføreren nu vil forsøge at efterprøve ved at grave eksempler frem på det modsatte, siger han til Version2.

En af de kritiske virksomheder er it-firmaet Atea, som udover at beskæftige cirka 1.500 ansatte også lever af blandt andet at sælge eksempelvis smartphone-pakker til andre virksomheder.

Set ud fra sin egen opgave som direktør i en større virksomhed er Ateas Søren Jensen heller ikke begejstret for skatten.

»Det er en molbo-skat,« siger Atea-direktøren til Version2.

Han er tilhænger af at vende hele bøtten på hovedet:

»Giv dog et fradrag i stedet. Prøv at forestille dig, hvilken motivation det gav at give et fradrag for at tage smartphonen med hjem. Så ville vi rent faktisk ende med at arbejde mere for vores arbejdsgiver, hvilket ville hæve produktiviteten, så folk dermed i sidste ende ville betale mere i skat. I den kontekst er det jo helt sort, at man pålægger en skat,« siger Søren Jensen.

Men kunne I ikke bare vælge at betale de penge, det koster den enkelte medarbejder, og så glemme alt om skatten?

»Det ville betyde, at vi jo skulle lægge 208 kroner oven i deres indkomst hver måned. I en virksomhed som vores med 1.500 ansatte ville vi ikke have råd til det, uden at det ville få en konsekvens på andre områder,« siger Søren Jensen til Version2.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
3. december 2012 kl. 23:18

"Dansk Erhverv mener ikke, at fri telefon betalt af arbejdsgiveren overhovedet skal beskattes. For en smartphone er ikke et frynsegode, men et arbejdsredskab, mener organisationen."

Et arbejdsredskab, skal vel opbevares på arbejdspladsen i medarbejderenes fritid. Hvis arbejdsredskabet bliver det, kan det vel ikke beskattes?

svend-ev

15
15. november 2013 kl. 22:49

Et arbejdsredskab, skal vel opbevares på arbejdspladsen i medarbejderenes fritid. Hvis arbejdsredskabet bliver det, kan det vel ikke beskattes?

Bortset fra at det i mange tilfælde ikke er tilfældet.

Du kan f.eks. også have en firmabetalt internetopkobling, og hvis du har VPN-adgang til virksomhedens netværk, er den skattefri, så det er vel ikke anderledes end en mobil, hvor den KAN bruges til arbejdsbrug derhjemme.

Det er også tilladt at tage sin computer med hjem.

14
15. november 2013 kl. 21:41

Det vil sige at tømreren/elektrikeren der har værktøj med hjem, skal betale for at bruge saven/skrutrækkeren privat. Det er jo ikke en skat, det er en misundelsesafgift så dem der ikke har, ikke skal føle sig fobigået.

4
3. december 2012 kl. 09:52

Hvad sker der i deres små hoveder???

3
3. december 2012 kl. 09:45

Det er muligt at lave tro og love erklæringer for at undgå beskatning af medarbejder telefonen, i så fald må den selvfølgelig ikke benyttes til private formål. Hvis telefonen bare er et arbejdsredskab, bliver den selvfølgelig ikke brugt privat og så er der jo ikke nogen problemer*.

Denne erklæring forhindrer ikke en medarbejder i at tage den med hjem, udelukkende at den ikke må benyttes til private formål.

  • at enkelte arbejdsgivere er nogle dovne hunde der ikke vil godtage tro og loveerklæringer, er ikke samfundets skyld.
11
3. december 2012 kl. 15:41

Det er da et samfundsmæssigt problem hvis en arbejdsgiver ikke vil underskrive en tro og love erklæring og at borgeren derfor står i en situation hvor han/hun kommer til at betale skat af noget der rent faktisk ikke er reelt (borgeren skelner imellem sin egen og firmaets telefon fordi han/hun evt. ikke har lyst til at blande de to ting sammen). Man kunne tænke sig at politikkerene ikke sammenskruede en lov så torskedumt at de ikke stillede nborgeren i en klemme imellem staten og arbejdsgiveren, for hvem ved sine fulde fem vil risikere sit job for nogle tusind kroner og sagsøge sin arbejdsgiver, eller hvad man nu engang er nød til for at tvinge dem til at underskrive en tro og love erklæring til vort kære skattevæsen. Nej Multimediaskat, Smartphoneskat - Begge dele totalt hen i hegnet, og så fabulerer man om vidensamfund mm. Hjælp!!! Siger jeg bare. Nej kære venner på Borgen, dette er endnu en ommer i en række IT skatte fadæser som I er nød til at tage ansvar for. Få nu bare droppet den skat!

7
3. december 2012 kl. 11:00

at enkelte arbejdsgivere er nogle dovne hunde der ikke vil godtage tro og loveerklæringer, er ikke samfundets skyld.

Men det er dog samfundets ansvar! Det samfund der bærer ansvaret, må også påtage sig skylden, selvom det ikke fører hånden der forvolder skade ;-)

F.eks. er det altid den stakkels søde og velmenende forsvarsminister, der får en endefuld, når Forsvaret fusker, selvom ministeren kun har været ansat i en måned...

That's the name of the game!

5
3. december 2012 kl. 10:23

Pelle, en tro og love-erklæring er ikke nok. Arbejdsgiveren skal også føre en vis kontrol med, at medarbejderen overholder aftalen. Og det er nok her det, du kalder dovne hunde, kommer ind i billedet. Læs mere hos Skat.

6
3. december 2012 kl. 10:31

Pelle, en tro og love-erklæring er ikke nok. Arbejdsgiveren skal også føre en vis kontrol med, at medarbejderen overholder aftalen. Og det er nok her det, du kalder dovne hunde, kommer ind i billedet. Læs mere hos Skat.

Jeg kender godt det link, og jeg vil påstå det er dovenskab, når arbejdsgiveren ikke vil kontrollere dette.

Kravene til kontrol er altså ekstremt lempelige:

Det er tilstrækkeligt, hvis du kun kontrollerer i tilfælde, hvor du som arbejdsgiver konstaterer, at der for en medarbejder sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster", der strider med det aftalte (tro og love erklæringen)

2
3. december 2012 kl. 09:42

Jeg forstår ikke problemet. Det er jo den private brug af telefonen, som beskattes, og det er vel helt rimeligt - præcis ligesom privat brug af firmabil også beskattes.

13
4. december 2012 kl. 00:20

Jeg forstår ikke problemet. Det er jo den private brug af telefonen, som beskattes, og det er vel helt rimeligt - præcis ligesom privat brug af firmabil også beskattes.

Hvilken privatbrug ? Jeg har min egen telefon, så hvorfor skulle jeg bruge min firma telefon privat ? Og hvorfor skal jeg beskattes af et arbejdsredskab ? For det er hvad jeg bliver. Det er så tungt administrationsmæssigt for virksomhederne med tro og love erklæring osv. Så den der med at arbejdsgiveren bare kan......

Det er ikke andet end endnu en skat for at få penge i kassen. Den bidrager ikke til noget fornuftigt til samfundet. Tværtimod...

Og hvem er det iøvrigt der går glip af noget ? Dem der ikke har muligheden ? Telefoni koster nærmest >intet< i dag. Jeg har 6 timers tale og 3 Gb data for under kr. 100,- pr. måned.... Det er kr. 1.200,- om året. Men skal beskattes af kr. 3.000,- for noget jeg ikke bruger....

8
3. december 2012 kl. 11:20

Jeg forstår ikke problemet. Det er jo den private brug af telefonen, som beskattes, og det er vel helt rimeligt - præcis ligesom privat brug af firmabil også beskattes.

Finn Dalgaard har helt ret. Sagen er, at en telefon/smartphone både er et underholdningsredskab, som de fleste mennesker lykkeligt betaler 4.000 kr for, og samtidig er det et arbejdsredskab, for en begrænset del af os.

Hvis ikke du beskattes af dit private brug, betyder det teknisk set, at du har fået en nedsættelse af din indkomstskat. Det er selvføgleglig ikke i orden! Heller ikke set gennem mine liberalkonservative briller. Skattesystemet er jo primært designet til at opkræve skat af kontante aflønninger, men om man får sin løn udbetalt i kontanter eller skrammel, bør da ikke ændre på skattepligten.

Til gengæld synes jeg alle de afgifter, der kun kan retfærdiggøres med, at der mangler penge i statskassen, er langt ude. Hvis den i forvejen enorme offentlige sektor vil opkræve flere penge, hvorfor så ikke bare hæve indkomstskatten? Så bliver det da i det mindste mere transparent hvor høj skatten i Danmark er. Men det er måske det vores regeringer ikke ønsker det skal være? Hvorfor accepterer vi, at vores ledere forsøger at skjule tingene for os? Er det ikke os der vælger dem?

10
3. december 2012 kl. 14:50

Til gengæld synes jeg alle de afgifter, der kun kan retfærdiggøres med, at der mangler penge i statskassen, er langt ude. Hvis den i forvejen enorme offentlige sektor vil opkræve flere penge, hvorfor så ikke bare hæve indkomstskatten?

Det her er off-topic: Måske fordi nogle økonomer har fundet ud af at det er bedre at lægge skatten på andre ting end lige arbejdsløn. Det har ikke noget at gøre med at skjule tingene. Der er jo ikke nogen der siger at indkomstskat er den eneste rigtige måde at få penge i kassen på.

9
3. december 2012 kl. 12:42

Hvorfor accepterer vi, at vores ledere forsøger at skjule tingene for os? Er det ikke os der vælger dem?

Nej, slet ikke: Det forholder sig sådan at Partiorganisationerne välger "vores" "ledere" så man ikke risikerer at der rent faktisk sker en forandring i den förte politik efter valget, uanset hvem man i övrigt stemmer på. "Stabilitet" tror jeg at det kaldes på "spin-sprog". De

"Vi" accepterer det fordi Danskerne ser naboen som den större fjende. Man kan se på debatten på enhver avis at de som stadigväk har et job holder denne lille "guldstjerne" frem som bevis på at de er meget bedre mennesker end de som ikke klarer sig. Isär lavtlönnede har mere travlt med at definere "nassere" og "arbejdsky" elementer end med det de, efter min mening, burde göre: Overveje kompetencen hos deres fagforening når deres lön reelt ikke er steget siden 1985, deres pension er udhulet og det sociale sikkerhedsnet opsagt (modsat, naturligvis, for bossen i fagforeningen)!

Politikerne puster til ilden, deler befolkningen op i grupperinger som har modsatte interesser så folk har helt enormt travlt med at eet eller andet enkeltående tilfälde "nasser" for 16000 kroner i måneden samtidigt med at stort set ingen virksomheder betaler skat, at bonusserne i finanssektoren er vokset med 25% samtidigt med at indtjeningen er halveret og i det hele taget at alle de mange leveregler om löntilbageholdenhed, öget arbejdsudbud, fleksibilitet og personligt ansvar, som gälder for "bunden", i praksis funger präcist omvendt når det drejer sig om "toppen". "Toppen" inkluderer naturligvis folketinget selv!

1
3. december 2012 kl. 08:54

Hvad er det borgerne betale skat af, ja en stor del er faktisk afgifter til staten.

På tele siden starter staten med at tage mange penge for nummer serier og på mobil siden er det sende frekvenserne. Så hele området er kraftigt beskattet før man så tager endnu mere fra borgerne inden for samme område.

Der er kun en der kan betale og det er borgerne. Det er skat af skat!

Hvis det så var at nogen af alle de mange penge der indrives gik til bedre infrastruktur, men det gør det ikke, her har staten valgt at det skal gøres af den private sektor.

Er det retfærdigt? Jeg syntes det ikke!