Minister: 100 megabit i 2020 må ikke være salgsgas

Alle danskere skal have adgang til en 100 megabit-forbindelse i 2020, siger regeringen. Og den hastighed skal være ægte, ikke salgsgas, siger minister.

Når alle danskere efter regeringens planer kan se frem til 100-megabit bredbånd i 2020, så er det den hastighed, de skal kunne hive ud af stikket derhjemme.

Det fremgår af et svar fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) til Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær.

Han havde spurgt ministeren, om regeringens såkaldte bredbåndsmålsætning for 2020 tager udgangspunkt i hastighederne fra internetudbydernes reklamer, eller de faktisk opnåede hastigheder ude hos forbrugeren.

Læs også: Udkantsdanskere får 10 procent af lovet båndbredde

»Regeringens bredbåndsmålsætning for 2020 tager udgangspunkt i de faktisk opnåelige hastigheder, som husstande og virksomheder vil kunne få under normale omstændigheder,« skriver ministeren i svaret til Dennis Flydtkjær.

Læs også: Oppositionen og konservative i fælles front: Hvad blev der af upload-hastighederne, Charlotte Sahl-Madsen?

Annette Vilhelmsen oplyser desuden, at regeringen følger udviklingen frem mod 2020 gennem den årlige kortlægning af bredbåndsdækning herhjemme.

Læs også: Minister: Nu kan 2 ud af 3 danskere få 100-megabit bredbånd

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
Jens Jönsson

Når alle danskere efter regeringens planer kan se frem til 100-megabit bredbånd i 2020, så er det den hastighed, de skal kunne hive ud af stikket derhjemme.
Det fremgår af et svar fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) til Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær.

Ja, men er det 100 Mbit/s download og 100 Mbit/s upload eller er det kun 100 Mbit/s download ?

Gid de kære politikere ville være noget klarere i spyttet....

En forbindelse med 100 Mbit/s download og 512 Kbit/s upload kan ikke bruges til en skid. Bare ACK pakkerne vil dræbe forbindelsen.

Jens Pedersen

100/100mbit vil betyde at fiber helt til husstanden vil være uomgængeligt.

Jeg tvivler i hvert fald stærkt på at kobber vil kunne presses helt derop.

Kobberet blev i den spæde start kun brugt til tale - i dag kører vi (mere eller mindre) højhastighed over det.

Samme potentiale har fiber. I dag kan WAOO levere 90/90mbit, men det vil på sigt kunne opgraderes med nyt udstyr i enderne. Fiberen er på ingen måde presset.

Så kom nu bare i gang...

Patrick Christensen

Det kan godt lade sig gøre på kobber, såfremt udstyret ikke er mere end få hundrede meter væk. Der skal altså en massiv udbygning af ledningsnettet til, for at politikkernes målsætning kan lykkes.

http://www.alcatel-lucent.com/features/phantom/

Udbygningen af ledningsnettet vil føre fiber utroligt tæt på kunden, så på sigt vil det nok være rentabelt blot at slutte folk på stille og roligt.

Mange steder, specielt i hovedstadsområdet, er der uudnyttet tomrør i jorden, hvor der blot skal blæses fiber igennem. Her er det måske nemmere bare at koble adresserne på, end at rode med de gamle telefonkabler.

Jacob Christian Munch-Andersen

Det eneste der er målbart er lufttemperaturen på Christiansborg, den stiger hver gang politikerne åbner munden.

Der er mindst to valg til 2020, det er da fuldstændig ligegyldigt hvilke målsætninger og løfter politikerne sætter op med den tidshorisont. Løfterne er glemt når vi får en ny regering, tilbage er kun hvad der rent faktisk blev gjort for at løse problemet, hvilket indtil videre er ingenting.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017