Western Digital krymper NAS-diske til 2,5 tommer

En terabyte på en 2,5 tommer-disk specialdesignet til NAS-brug . Så skulle der være plads til hele familiens videoer, billeder og musik.

IFA Berlin, 6. september 2013

»Meget plads på meget lidt plads«.

Sådan beskriver Daniel Mauerhofer fra Western Digital det nye 2,5” tommer NAS-disk, da Version2 møder ham på IFA-messen i Berlin.

Hardware-producenten har netop lanceret verdens første 2,5 tommers NAS-disk med en kapacitet på 1 TB. Og Daniel Mauerhofer forventer, at det bliver en stor succes med en lille NAS-disk.

»Folk har i dag utrolig mange filer på utrolig mange forskellige enheder. Musik, film og billeder på både computer, telefon og tablet. Vi vil forsøge at bringe lidt orden ind i det private storage-kaos,« siger Daniel Mauerhofer til Version2.

Den nye disk er ifølge Daniel Mauerhofer både målrettet private husstande og butikker, der skal afspille den samme video på mange forskellige skærme samtidig.

Privat drev med professionel kryptering

Hvis dit NAS drev skulle komme i de forkerte hænder, så skal det være en indbrudstyv med en seriøs teknisk formåen, før der er grund til at være urolig for dine data.

»Der er 256 bit hardware-kryptering i den nye disk. Det er kryptering på militært niveau. Folk opbevarer private billeder og videoer på deres diske. Med denne kryptering behøver folk ikke at frygte, at ubudne gæster læser deres data, hvis der for eksempel er indbrud og NAS drevet bliver stjålet”, siger Daniel Mauerhofer til Version2.

Western digital regner med at den nye disk bliver tilgængeligt i slutningen af september, og det kommer til at koste omkring 800 kroner.

Opdateret 13.01: Uklarheder om drev vs. disk luget ud.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Pallesen

Da jeg først læste artiklen sad jeg med fornemmelsen af en færdig NAS løsning klar til at slutte til netværket, men ved lidt nærmere eftertanke er det vel "kun" en harddisk som producenten mener er særligt velegnet til at indgå i et NAS.
Det synes jeg er en ret vigtig skelnen som ikke fremgår helt tydeligt.

  • 4
  • 2
Flemming Frøkjær

NAS != NAS-disk
Nu starter artiklen ret tydeligt med at skrive at det er en NAS-disk. Hvad skulle det være hvis det ikke er en disk til brug i en NAS, og hvorfor skal journalisten irettesættes fordi du ikke forstod hvad han skrev. Du fandt jo meningen ved at læse artiklen alligevel. Hvorfor drejer kommentarer sig oftere og oftere om stavemåder og ordvalg og ikke om indholdet. Denne incl.

  • 2
  • 0
Finn Christensen

Det synes jeg er en ret vigtig skelnen som ikke fremgår helt tydeligt.

En simpel søgning giver svaret.
En helt normal disk men som andre er WD 10EFRX egnet til indmuring i en NAS..

Western Digital 3.5'' SATA III Hard Drive 1002FAEX 1 TB Consumer
Western Digital 3.5'' SATA III Hard Drive 1003FBYX 1 TB Enterprise
Western Digital 3.5'' SATA III Hard Drive 10EALX 1 TB Consumer
Western Digital 3.5'' SATA III Hard Drive 10EFRX 1 TB NAS
Western Digital 3.5'' SATA III Hard Drive 10EZEX 1 TB Consumer
Western Digital 3.5'' SATA III Hard Drive 10EZRX 1 TB Consumer

  • 0
  • 0
Allan Høiberg

Altså.... Målrettet NAS og krypteret... Der er noget, der lugter...

Hvordan krypterer man disken og får den til at virke i en NAS i krypteret tilstand? Ikke at det er umuligt, jeg er bare ikke lige faldet over support for dét stunt i de NAS-boxe jeg har set.

Forventer de som en naturlig ting at en indbrudstyv bruger tid på at pille diskene ud af NAS'en, i stedet for at tage hele boxen med, eller er det meningen at man skal logge ind på NAS'en for at låse disken op manuelt efter hver genstart?

Eller mente de bare at det er et NAS-drev, der også kan bruges som ikke-NAS med kryptering i stedet?

Og er der i så fald tale om den helt almindelige "låsning" på IDE-niveau, som alle diske vist understøtter hvis pc'ens BIOS gør (f.eks. DriveLock i visse HP-bærbare), suppleres af kryptering så vi nu ikke længere behøver at frygte at indbrudstyven bare piller skiverne ud af disken i et renrum og sætter dem i en specielt udrustet maskine i millionklassen, der er i stand til at læse de private fotos udenom låsningen?

Find selv på flere spørgsmål - jeg dømmer PR-stunt indtil andet er forklaret. :-)

  • 0
  • 0
Morten Christiansen

det kræver dog man kan loge ind i boxen for at få adgang til det hel hvis tyven tager den, mv så kan den være sat op med dyn-dns og så er man lige vidt, for det er lidt af en sladerhank til politiet...

etc så er det kun halvdelen af dataen man kan se eller mindre på hjemmenetværket hvis der er noget delt eller hvis nogen skulle få trang til at se hvad der er på, da det kun er admin som har fuld adgang...

det meste vil ikke foregå på selveste harddisken og man kan ikke bare trække harddisk ud og se hvad der er på hvis den er krypteret...

så er der dog sårbarheder og bruteforce som kan tage en evighed hvis man vil have adgang til administrator-panelet

  • 0
  • 0
Allan Høiberg

Hvis krypteringen skal foregå direkte på disken, er det højst sandsynligt en enten-eller-kryptering af alt på én gang - og det ville i NAS-sammenhæng kræver at NAS'en er i stand til at låse disken op for at bruge noget som helst fra den. Alternativt er der tale om en helt ny standard for diskkryptering - som de igen skal have NAS-producenterne med på før de med rette kan påstå at de har skabt en NAS-optimeret disk med kryptering som en ekstra fordel.

Så længe markedets almindelige NAS-enheder ikke har sådan en funktionalitet, har krypteringsdelen ingen anvendelse hvis disken bruges i en gængs NAS, fordi den vil skulle låses op ved opstart.

På nogle NAS'er - specifikt ved jeg, det gælder de fleste Synology og i hvert fald nogle ældre Maxtor - kan admin-koden nulstilles med et tryk på reset-knappen, så hvis tyven ved hvad han har med at gøre, er det ikke svært at komme ind uden at kende koden. Og hvis nulstilling af admin-koden skulle forhindre adgang til diskens indhold, er vi igen inde på at det kræver understøttelse fra NAS-producenternes side at lave sådan en surt-alt-er-tabt-funktion. Den er måske standard i enterprise-level-systemer, men jeg har ikke hørt om den i konsum-NAS (som artiklen mere end antyder at vi taler om).

  • 0
  • 0
Tommy Bjerg

Qnap har længe tilbudt kryptering i deres NASer. Kræver kode ved hver opstart, og har intet med admin password at gøre.

Hvis vi antager at der ikke er indlagt for mange bagdøre er det en god sikkerhed. Det er hele partitionen der krypteres med aes 256bit. Man kunne godt ønske kræftigere kryptering, men så hemmelige privatfotos har jeg heller ikke. Og det er trods alt i soho segmentet.

  • 0
  • 0
Allan Høiberg

Qnap har længe tilbudt kryptering i deres NASer. Kræver kode ved hver opstart, og har intet med admin password at gøre.

Så vidt jeg kan se med en hurtig googling har det heller ikke noget med drev som det aktuelle at gøre, men er en ren softwareløsning - hintet er i ordet "partitionen" i stedet for "disken".

Hvis de også er begyndt at understøtte selvkrypterende drev, er det bestemt spændende - be' om link hvis du ved noget om det? ;-)

  • 0
  • 0
Tommy Bjerg

Allan - Vi er helt enige, det er ikke kryptering på selve disken, men siden du nævnte Synology's løsning, ville jeg nævne at Qnap har en løsning på netop det problem.

Når det vinder frem med noget hardware-kryptering på diskene, ser jeg ingen problemer i at implementere det i de forskellige NAS'er, de fleste nar et plugin, add-on eller "Apps" system der virker glimrende.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere