Sådan sikrer Saxo Bank teknisk at daglig valutahandel for milliarder sker med ekspresfart

Saxo Banks handelsplatform for valuta skal 10 gange i sekundet finde markedets bedste pris. Derfor har hver kilometer fiberkabel afgørende betydning.

Med handler for 11 milliarder kroner dagligt på internationale valutamarkeder får ændringer selv på de sidste decimaler i kurserne står betydning. Derfor er det en afgørende forudsætning for Saxo Banks handelsplatform, at de opdaterede priser når hurtigst muligt frem.

»10 gange i sekundet får vi opdaterede priser fra 25 forskellige finansielle institutioner. Dem sammenligner vi og finder den bedste pris, som vi tre gange i sekundet opdaterer til vores kunder,« forklarer CIO Ashley Latham fra Saxo Bank til Version2.

Handelsplatformen er udviklet hos Saxo Bank i Danmark, men valutapriserne kommer fra både Tokyo, New York og London. Derfor skal dataene gennem tusindvis af kilometer fiberkabel.

Når Saxo Bank skal finde den bedste pris og sende den videre til kunden, så skal forsinkelsen være så lille som mulig, så der ikke når at ske væsentlige ændringer fra den kurs, kunden køber til hos Saxo Bank, og den pris, Saxo Bank efterfølgende kan handle til.

»Vi er nødt til at arbejde inden for en tidsramme, der måles i millisekunder, og både netværkets latency og stabilitet er kritisk. Vi er nødt til at være tilgængelig 24 timer i døgnet seks dage om ugen, hvor de finansielle markeder er åbne,« siger Ashley Latham.

Nedetid i blot nogle få sekunder kan indebære betydelige udsving i priserne. Platformen kan tage hensyn til forsinkelse hos enkelte af de 25 dataleverandører, så softwaren kan nøjes med at vælge ud fra de leverandører, der leverer stabilt, indtil problemerne er løst.

Priserne hentes fra hele verden, og det stiller særlige krav til netværket.

»Når vi henter data fra Japan til London, kan det tage et par hundrede millisekunder, og så er der ingen plads til ekstra forsinkelser. Hvis vi skulle bruge det offentlige internet, så ville data skulle forbi 10 til 30 hops for at komme fra Asien til København,« siger Ashley Latham.

Derfor bruger Saxo Bank netværksleverandører, som kan hjælpe med at skyde fiberoptiske genveje på tværs af kloden. Mellem Europa og resten af verden bruger Saxo Bank MPLS, som gør det muligt at følge en på forhånd defineret rute gennem netværket, så der ikke for hvert knudepunkt bruges tid på at finde det næste knudepunkt.

»De fysiske begrænsninger er lysets hastighed og den vej, du tager. Til Saxo Bank har vi eksempelvis to redundante ruter fra København til London. Den med de korteste svartider går København til Hamborg, Amsterdam og derfra til Storbritannien. Den anden går over Sjælland til Rostock, Berlin, Frankfurt og gennem Eurotunnellen,« forklarer managing director Søren Petersen fra Interoute Danmark til Version2.

Interoute leverer de dedikerede fiberforbindelser til Saxo Bank i Europa, hvor dataene transporteres adskilt fra de øvrige kunder på deres egen bølgelængde gennem fiberkablerne. Derudover leverer Interoute også de internationale forbindelser til resten af verden i samarbejde med lokale partnere.

»København til London kan vi klare på 10 til 11 millisekunder. For 15 år siden kunne internettet slet ikke konkurrere med det. I dag har de store internetudbydere peering med hinanden, men det handler ikke kun om lave svartider, men også at kunne få den fulde kapacitet og hurtigt at kunne fejlsøge og udbedre fejl,« siger Søren Petersen.

Saxo Bank har forbindelser med en kapacitet på 10 gigabit/s med redundans, som altid sørger for at vælge den forbindelse, der sikrer den hurtigste vej mellem datacentrene i København og Storbritannien. Selve datamængderne er enkeltvis ikke store, men samlet stiller de betydelige krav til kapaciteten.

»Det er små pakker, men vi laver analyser på mellem 30.000 og 50.000 produkter, som vi forhandler, hvor vi fem gange i sekundet får en ny pris, som vi skal lagre. Så det løber op,« forklarer Ashley Latham.

Til trods for de mange datapunkter, så fylder de data, som Saxo Bank arbejder med, blot 70 terabyte. Det er mange data for realtidsanalyse, men ikke ekstremt i forhold til andre organisationer, som arbejder med Big Data-analyse. Dataene behandles parallelt fordelt over flere servere for at sikre høj oppetid, så andre servere kan tage over, hvis en server har problemer.

Med data fra mange leverandører og et stort realtidssetup sker der dagligt små forstyrrelser som eksempelvis en leverandør som ikke kan levere data, men til trods for redundans kan der også ske sjældne, større afbrydelser.

»Der var på et tidspunkt nogen, som gravede vores fiberkabel over, samtidig med at et andet kabel blev gravet over på den anden side af København. Det er heldigvis ekstremt sjældent, og det er derfor, at vi sikrer, at vi kan få data flere steder fra,« siger Ashley Latham.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Cederstrand

Jeg er helt med på, at der skal være en handelsplads for værdipapirer, hvor virksomheder kan rejse kapital til investeringer.

Men der noget råddent ved et system, hvor hære af datacentre konkurrerer mod hinanden om at placere købs- og salgsordrer milli- og mikrosekunder inden konkurrenterne, for at opnå en marginal fordel. Det har intet at gøre med at skabe et likvidt marked, men er kun med til at brænde elektricitet af i et våbenkapløb, som det ikke er til at se en ende på.

Desuden er diverse kontrolmyndigheder nødt til konstant at udbygge deres IT-systemer for at kunne sikre, at der ikke gemmer sig suspekte handlinger i marginalerne og de terabytes af data, der flyver rundt i fiberkablerne.

Finanskrisen opstod bl.a. på grund af manglende gennemsigtighed i den reelle værdi af værdipapirer, og dette er bestemt ikke med til at øge gennemsigtigheden.

  • 33
  • 2
Christian Nobel

Men jeg tror bare man kan reagere med et skuldertræk, og acceptere det som en del af udvikling og integration af computere overalt

Nej man skal ikke acceptere.

Pyramidespillet der foregår på børserne er altødelæggende, og meget, meget beskæmmende.

Der er opbygget en virtuel økonomi, afkoblet fra de virksomheder der i virkeligheden gambles med, som har potentiale til at ødelægge hele verdensøkonomien uden det reelt afspejler en fysisk virkelighed.

Som Erik siger, så kan det være nødvendigt med en handelsplads hvor virksomheder henter kapital, men det de fleste glemmer at tænke på er, at når først kapitalen er rejst, så er der ingen driftsmæssig binding til virksomheden, kun potentiale for at dem der spiller med kan realisere en gevinst.

Hvis tilliden skulle genetableres, så skulle alle aktier være navnenoterede, og der skulle være en karensperiode, eksempelvis at ejerskab løb over mindst to generalforsamlinger.

  • 19
  • 2
Lars Lundin

Der er opbygget en virtuel økonomi, afkoblet fra de virksomheder der i virkeligheden gambles med, som har potentiale til at ødelægge hele verdensøkonomien uden det reelt afspejler en fysisk virkelighed.

Problemets løsning vanskeliggøres af at børserne selv får en (lille) betaling for hver eneste transaktion, så de har ingen grund til at ændre på status quo.

Men hvis man indførte en regel om at handlerne kun afregnes i faste terminer f.eks. et par gange i minuttet, så ville det effektivt fjerne problemet. Problemet er selvfølgelig at hvis kun en enkel børs ikke reguleres, så vil handlen søge derover, til alle andres ulempe.

  • 12
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Pyramidespillet der foregår på børserne er altødelæggende, og meget, meget beskæmmende.


Börserne er slet ikke relevante längere, det er de såkaldt "Uregulerede Makeder" OTC eller "Derivatives Markets" man burde bekymre sig om - d.v.s. i en perfekt verden hvor myndighederne havde lidt nosser og skatteyderne var villige til at lave ballade nok i midtbyen til at folketinget bliver bekymret.

De normale regulerede, åbne og offentlige markeder - d.v.s. Börserne - kan generelt ikke konkurrere med OTC-piratmarkedet (de-reguleret, "members-only" og privat prisdannelse). Det er klart at det er sådan - Börsernes transparens reducerer muligheden for svindel, åbenheden introducerer konkurrence og presser mulighederne for kurskäring, reguleringen begränser antallet af "produkter" som kan handles og stiller krav til kvaliteten af dem. Dette kolliderer med finansindustriens fantasi om perma-väkst i indtjeningen. Derfor opstår de uregulerede markeder nogenlunde i takt med at Börserne holder op med at väre "röverkuler" - som de jo var i hvert fald op til omkring 1980'erne, hvor Aktier blev en ting som Offentligheden skulle involveres i (og beskyttes lidt imod).

De uregulerede markeder repräsenterer i dag stort set samtlige grunde til at Börshandelen blev reguleret i förste omgang - det er bare det at neo-liberalisterne synes at De Gamle Dage var meget bedre; efter devisen: "Hvem kender prisen på opium og te bedre end East Indian Company? Offentligheden kender jo ikke detaljerne for te og opium, så, Markedet ved per definition mindre end vi ved her ved kaffebordet så det er mere effektivt at vi selv sätter prisen (som Offentligheden skal betale)!"

Når svindelen bliver större end systemet kan bäre, så er det naturligvis skatteyderne som kan få lov til at väre garant for uväsenet - samtidigt med at forskellige personager kommer op med endnu flere forslag til hvordan man skal "begränse den forfärdelige spekulation på Börsen" - d.v.s. "nogen" mener at "man" skal "göre noget" ved de 1-3% af verdens handel med "Värdi-"papirer, som faktisk foregår nogenlunde ok, i stedet for at angribe det rigtige problem: At alt er tilladt i de uregulerede markeder, at Vi får lov til at betale for det og at Vi ikke engang kan se Casinoet!

Nak de uregulerede markeder först. Man kunne, helt enkelt, forbyde at man kan belåne värdipapirer som ikke er börsnoterede - eller i det mindste ikke garantere unoterede värdier via verdens centralbanker. Så vil piraterne naturligvis true med at flytte til London, Dubai eller Macau - det skal de naturligvis bare göre, med vores allervarmeste anbefalinger, inden länge får de brug for det näste bailout og verden mangler organer!

Desvärre tror jag at EU vil skynde sig at ratificere TiSA og så er det slut med Börsen samt ethvert håb om at regulere finansindustrien.

*) http://www2.isda.org/

  • 9
  • 1
Frithiof Andreas Jensen

Men der noget råddent ved et system, ....


Det er rigtigt, men, I det mindste kan alle "se" Börsen, man kan "se" hvad der foregår og eventuelt regulere / bekatte de värste udskejelser. Den mulighed har man slet ikke for cirka 95% af verdens värdipapirhandel, i de uregulerede markeder.

Finanskrisen opstod bl.a. på grund af manglende gennemsigtighed i den reelle værdi af værdipapirer,


Nemlig.
Jo mindre gennemsigtighed, jo mere fusk og svindel kan - og vil - der forgå. Isär når svindelen også er straffri og belönnes af "samfundet" med bail-out's når det går galt. Man må bare konstatere at Obama indtil nu ikke engang har forsögt at sende så meget som een af svindlerne i fängsel - ENRON var formodentligt sluppet med skräkken hvis de havde holdt sammen på butikken indtil finans-krisen. Libor-fuskerne (London) kniber nok også udenom. Det er sörgelige tider vi lever i.

  • 6
  • 0
Michael Cederberg

Men der noget råddent ved et system, hvor hære af datacentre konkurrerer mod hinanden om at placere købs- og salgsordrer milli- og mikrosekunder inden konkurrenterne, for at opnå en marginal fordel. Det har intet at gøre med at skabe et likvidt marked, men er kun med til at brænde elektricitet af i et våbenkapløb, som det ikke er til at se en ende på.

Grunden til at millisekunder og fraktioner deraf er vigtige, er at den vidende narrer den mindre vidende. Dette gælder alle steder hvor der usikkerhed involveret. Grunden til at der handles så meget er at det sikrer kontinuert prisdannelse. Noget du kan glæde dig over hvis du selv skal handle meget likvide finansielle instrumenter. Eksempel: Novo havde i dag en forskel på bud og udbud på 0.06% - Gyldendal var på 6%. Hvad vil du helst handle? På nogle OTC produkter er forskellen endnu mindre.

Desuden er diverse kontrolmyndigheder nødt til konstant at udbygge deres IT-systemer for at kunne sikre, at der ikke gemmer sig suspekte handlinger i marginalerne og de terabytes af data, der flyver rundt i fiberkablerne.

Hvis det kun er i marginalerne disse suspekte handlinger ligger, så har det ingen betydning for dig. Så har det kun betydning for dem der handler rigtigt meget – dvs. bankerne. De finder nok ud af at passe på deres forretning.

Pyramidespillet der foregår på børserne er altødelæggende, og meget, meget beskæmmende.

Der er opbygget en virtuel økonomi, afkoblet fra de virksomheder der i virkeligheden gambles med, som har potentiale til at ødelægge hele verdensøkonomien uden det reelt afspejler en fysisk virkelighed.

Hvorfor er det et pyramidespil? Hvorfor er det en virtuel økonomi? Investorerne har et ekstremt gennemsigtigt marked – normalen er at man altid får både en købs- og salgspris. Hvis afstanden er for stor er der ugler i mosen. Hvis priserne er forrykket til den ene side vil den ene pris være god for dig og den anden dårlig. Og modsat for udbyderen. Det sikrer at priserne ender fornuftigt. Alt hvad der handles har rod i et eller andet reelt, det være sig en virksomhed, et fysisk produkt, økonomien i et land, etc. Ellers ville der ingen efterspørgsel være og ingen mulighed for prisdannelse.

Som Erik siger, så kan det være nødvendigt med en handelsplads hvor virksomheder henter kapital, men det de fleste glemmer at tænke på er, at når først kapitalen er rejst, så er der ingen driftsmæssig binding til virksomheden, kun potentiale for at dem der spiller med kan realisere en gevinst.

Hvis ikke det var muligt for investorerne at handle deres investeringer så havde vi meget få investeringer. Handel er til fordel for alle i dette tilfælde.

De normale regulerede, åbne og offentlige markeder - d.v.s. Börserne - kan generelt ikke konkurrere med OTC-piratmarkedet (de-reguleret, "members-only" og privat prisdannelse).

At produkter handles på en børs er mere undtagelsen end reglen. Fx handles biler, pålægchokolade og aktier i den lokale thai restaurant heller ikke på børser. Hvorfor så kravet til nogen finansielle produkter? For at noget kan handles på en børs kræves der at det er 100% procent standardiserede produkter – ellers er man nødt til at gøre det OTC. Og hvis børser ikke kan konkurrere med OTC markedet (hvilket jeg slet ikke er enig i), så må det være fordi OTC markedet er mere effektivt - til glæde for både køber og sælger. Hvis det kun var til den ene parts fordel ville den anden gå et andet sted hen.

Flash Boys

Flash Boys er en fantastisk bog som alle burde læse. Men man skal ikke forestille sig at den beskriver normalen – man kan ikke konkludere at hele systemet er sygt. Der er masser af ting der kan fikses – det gælder også når man laver IT, bygger broer, eller driver et land.

  • 4
  • 2
Christian Nobel

Hvorfor er det en virtuel økonomi?

Hvad sker der når en virksomhed går på børsen:
Virksomheden rejser kapital, mod af andre får ejerskab i en del af virksomheden.

Normalt vil det så være sådan, at hvis virksomheden kører godt vil den give overskud, og aktionærerne vil så få en gevinst af deres investering i form af et udbytte - dette er en direkte kobling mellem aktionær og virksomhed.

Men når aktierne efterfølgende handles på en børs, så er der ingen kobling tilbage til virksomheden - den får hverken færre eller flere kroner ud af aktiehandleriet, for den kan kun få penge en gang.

Dvs. dem der får penge ud af handlerne er ikke virksomheden, men aktionærerne, og den eneste måde en virksomhed kan få flere penge ud af det show er ved at eje egne aktier som den så kan sælge (og dermed udhule sig selv).

Mao. ud over at virksomheden fungerer som barometer for de hysteriske kællinger som Lykketofte kaldte dem, så er der ingen direkte kobling mellem drift og børs - det hele er baseret på forventninger og spekulation.

Hvis ikke det var muligt for investorerne at handle deres investeringer så havde vi meget få investeringer. Handel er til fordel for alle i dette tilfælde.

Og hvad så?

Hvem er handel med penge en fordel for?

Det er noget nonsens at tro at der ikke ville kunne rejses kapital, hvis det eksempelvis var baseret som jeg skitserer med personligt ejerskab og en karensperiode - selvfølgelig ville der kunne det, men der ville nok næppe være handel med varm luft.

  • 3
  • 0
Michael Cederberg

Men når aktierne efterfølgende handles på en børs, så er der ingen kobling tilbage til virksomheden - den får hverken færre eller flere kroner ud af aktiehandleriet, for den kan kun få penge en gang.

Du har ganske ret i at når først en aktieemission er gennemført så får virksomheden ikke mere ud af det. Du har købt en ejerandel. Den kan du vælge at beholde eller sælge videre. Hvad du end gør har det ikke den store betydning for virksomheden.

Den pris du kan sælge den for afhænger af markedets forventning til virksomhedens fremtid. Det er således ikke fuldstændigt afkoblet fra virksomheden. Det påvirker bare ikke direkte virksomheden. Man ser i øvrigt præcist det samme for obligationer - den pris du betaler for en obligation indeholder forventninger til fremtidige udbetalinger og udstederens mulighed for at betale.

Dvs. dem der får penge ud af handlerne er ikke virksomheden, men aktionærerne, og den eneste måde en virksomhed kan få flere penge ud af det show er ved at eje egne aktier som den så kan sælge (og dermed udhule sig selv).

Ovenstående er sort snak. Det har ingen relation til virkligheden. Det er kun en ting i ovenstående der er faktuelt korrekt (at aktionærerne og ikke virksomhederne får penge ud af aktiehandel). Jeg foreslår du køber en bog om investeringer og starte på side 1.

Det er noget nonsens at tro at der ikke ville kunne rejses kapital, hvis det eksempelvis var baseret som jeg skitserer med personligt ejerskab og en karensperiode

Ideen om karensperiode - den kunne nok virke rent teknisk. Den vil nok sikre at et firmas aktiekurs, der først er kommet tvivl om, vil ryge gennem gulvet meget hurtigt. Ingen vil ønske at købe aktier i den situation fordi de ikke vil kunne komme hurtigt af med dem igen hvis situationen ændrer sig.

Hvordan man ellers skulle indrette sig har jeg svært ved at forestille mig - med mindre man lader staten eje det hele (og det har vi set hvordan ender).

  • 2
  • 2
Frithiof Andreas Jensen

Flash Boys er en fantastisk bog som alle burde læse. Men man skal ikke forestille sig at den beskriver normalen


Det er som er ekstra godt ved bogen er at man her får et konkret eksempel på hvordan effektiv masseovervågning og liberalisering kan forenes til et våben imod sageslöse investorer - som jo intet har at skjule og åbenbart også er glade for i längden altid at få dårligere priser ;-)

I dag er flash-trading (og counter-measures) "normalen"; Den gamle cigarrygende pit-trader med Brooklyn-accent er for längst erstattet af serverrum og Python.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere