Millionspild afværget: Minister skrotter politiets pas-løsning

Justitsminister Lars Barfoed annullerer udbuddet af politiets forsinkede pasløsning, Pas 2.0, fordi den bliver for dyr. Version2's omfattende dækning af sagen afføder nu et nyt udbud, som giver kommunerne lov til at beholde deres nuværende, gratis pasudstyr.

Rigspolitiets planer om en digital pasløsning til kommunerne, Pas 2.0, lægges nu i graven af justitsminister Lars Barfoed (K), fordi det stærkt forsinkede it-system vurderes at blive alt for dyrt.

Samtidig får de omkring 20 af landets 98 kommuner, der i skrivende stund har indført en alternativ - og i øvrigt omkostningsfri - pasløsning fra den danske leverandør Scan-Tech i frustration over forsinkelsen af Rigspolitiets løsning, lov til at beholde deres nuværende udstyr fremover.

Det fortæller justitsministeren til Version2.

»De pasløsninger, som de cirka 20 kommuner allerede har etableret, vil kunne anvendes op mod det system fra Rigspolitiet, som nu bliver tilrettelagt,« siger Lars Barfoed til Version2.

Det oprindelige udbud af Pas 2.0 til et trecifret millionbeløb annulleres altså, og i stedet sættes der gang i et nyt, mere skrabet udbud af en pas-løsning fra Rigspolitiet, som tilgodeser det faktum, at omkring en femtedel af kommunerne allerede nu har indført et alternativt pas-system uden om Rigspolitiet.

»Vi har besluttet at gå efter en mindre forkromet model, som til gengæld er en billigere ordning for borgerne og mere fleksibel for kommunerne, der dermed kan finde de løsninger, som passer bedst ind,« siger Lars Barfoed.

Beslutningen er truffet

Version2 har i en serie artikler dokumenteret en række kritisable forhold om Pas 2.0 ? Rigspolitiets planlagte løsning til udstedelse af de nye, biometriske pas, der lagrer borgerens foto og fingeraftryk i en chip.

Blandt andet, at Rigspolitiet ikke ville tillade kommunerne at fortsætte med deres pas-udstyr fra Scan-Tech, når Pas 2.0 tidligst i 2011 stod klar til indkøb for kommunerne.

LÆS OGSÅ: Rigspolitiet tvinger kommuner til at spilde stort millionbeløb på digital udstedelse af pas

Men det vil ministeren altså nu lave om på.

»Beslutningen er nu truffet, og det vil kommunerne få et brev om inden for kort tid,« siger Lars Barfoed.

Den seneste melding fra Rigspolitiet har gået på, at Pas 2.0 tidligst kunne være klar i 2011. Hvordan ser tidsplanen ud nu?

»Vurderingen er stadig, at systemet skulle kunne være fuldt etableret i andet halvår af 2011.«

Kan du forstå, at en femtedel af kommunerne indtil videre har valgt at indføre en pas-løsning uden om Rigspolitiets, set i lyset af forsinkelsen?

»Jeg kender ikke de individuelle kommuners bevæggrunde, og det var nok noget af en risiko at tage, før der var klarhed om situationen. Men nu kan man i hvert fald sige, at der ingen skade er sket.«

Ifølge en EU-forordning skulle Danmark sammen med de andre medlemslande have udstyret klar til udstedelse af biometriske pas i sommeren 2009. Får forsinkelsen nogen betydning for Danmark?

»Nu kan vi meddele EU-Kommissionen, at vi har besluttet os for en model, som vi gennemfører inden for en overskuelig tidsperiode. Uanset hvad kan det ikke gøres hurtigere end nu, så det kan vist højst blive til en reprimande.«

Er der i samme omgang taget stilling til, om pas-cirkulæret skal ændres, så provisoriske pas fremover kan udskrives på en printer i stedet for håndskrift med sort kuglepen?

LÆS OGSÅ: 20 kommuner kan printe midlertidige pas: Tvinges til at skrive dem i hånden

»Nej, det er ikke noget, der er taget stilling til endnu. Fokus har ligget på de biometriske pas. Men man kan sige, at kommunerne nu får nogle fleksible muligheder for at etablere sig, så mon ikke også vi kan finde en løsning på den problemstilling,« siger Lars Barfoed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Glimrende - så udestår kun problemet med at stoppe resten fordi selve pas-mekanismen allerede fra starten er designet til at ødelægge sikkerheden.

Det er velkendt i forskningskredse at det er en grov og ikke-reversibel fejl.

Men så længe Justitsministerieren ikke interesserer sig for hverken økonomi, sikkerhed eller retssikkerhed - så er det ingen bund i de skader man kan pådrage samfundet. Man man lader bureaukratiet køre på autoamtipilot og de tager hele armen.

  • 0
  • 0
Anonym

http://www.biometri.info/6-stop-glidebanen-mod-overvagnings-og-kontrolsa...
http://cosec.bit.uni-bonn.de/fileadmin/user_upload/teaching/09ws/09ws-se...
http://danishbiometrics.files.wordpress.com/2007/11/stephan-engberg-pres...

Empowerment considerations involve ensuring that the use of biometrics in Identity and key management is based on easily and securely revocable keys such as private biometrics (biometrics locked in mobile tamper-resistant reader-devices) or bio-cryptography (integration of biometric characteristics in revocable cryptography keys) while enabling the use of a plurality of identity schemes.

Indeed, empowerment and dependability are not achievable if control is always with someone else and attackers commit identity theft based on faking biometric credentials – an old type of crime that will grow in a world where identity credentials are increasingly used.

ftp://ftp.cordis.europa.eu/pub/ist/docs/trust-security/securist-ab-recom...

  • 0
  • 0
Anonym

Og holde op med at misinformere politikerne.
http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/spm/562/svar/614249/664595/ind...

Man kan nemt stjæle pas-ejerens identitet ved blot at forfalske biometri. F.eks.
http://www.youtube.com/watch?v=RYiytAVeOu0

Masser af sjove varianter kan tænkes.
a) Du brænder chippen af i dit eget pas og udstyrer dit pas med en falsk chip som svarer tilbage med en andens certificerede biometri som du spoofer. Den som verificerer står med et ægte pas, men authenficerer en helt anden.

Og her skal man huske at hovedparten af pasbruget slet ikke sker ved grænsen, men på hoteller, billeje, banker etc.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere