Millioner til Sundhedsplatformen: 3000 læger tilbydes individuel opsætning

Illustration: Hanne Kokkegård
Region Hovedstaden bruger lige nu millioner af kroner på at for forsøge at forbedre Sundhedsplatformen. Blandt andet skal alle læger have hjælp til at lave en personlig opsætning af systemet.

Region Hovedstaden har afsat millioner til at forbedre arbejdsgangene for læger i Sundhedsplatformen. Blandt andet skal tusindvis af læger nu have hjælp til specialopsætning af systemet, så det passer til netop deres behov.

»3000 læger bliver fra september tilbudt individuel tilpasning af Sundhedsplatformen, så de kan få den opsætning, som passer bedst til deres dagligdag og opgaver,« hedder det i en meddelelse fra Region Hovedstaden, hvoraf det fremgår, at regionen bruger 22 millioner kroner fra renoveringsbudgettet til at forbedre det udskældte EPJ-system.

Version2 kunne for nylig fortælle, at Region Hovedstaden vil bruge 31 millioner kroner på initiativer, der blandt andet skal adressere Rigsrevisionens kritik.

Læs også: Efter kras kritik fra Rigsrevisionen: Sådan vil Region H forbedre Sundhedsplatformen

Det betyder blandt andet, at der skal udpeges en såkaldt “brugertilpasningsansvarlig” på alle afdelinger, ligesom Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) skal bruge flere mandetimer dedikeret til Sundhedsplatformen.

Den hjælp, lægerne tilbydes, består af en times assistance.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

...Det er da sikkert godt, hvis det virkeligt hjælper. Men hvorfor er det nødvendigt? Hvorfor har man valgt et system, som er så kompliceret og brugeruvenligt, at almindelige kurser og manualer ikke kan gøre jobbet? Og hvis det er en god løsning, hvorfor gør man det så først nu? Har man ikke været klar over fra starten, at det var nødvendigt? Og hvor mange millioner er man nødt til at sætte af til dette fremover - med nye læger, nye versioner, nye funktioner? Har man budgetteret med det fremover? Var det regnet med i business casen? Og hvorfor kan de kliniske bygger ikke klare den opgave? Kan de heller ikke finde ud af det? Er man gået i en Epic-fælde, som Epic har kendt i forvejen (=mange penge i kassen hvert år fremover), men som først går op for regionen nu? Husker man at advare andre hospitaler (f.eks. i Norge) om dette, når man indgår i det evige Epic-sælger-kredsløb, eller har man kontraktlig mundkurv på omkring den slags små "tillægsudgifter" til købsprisen?

Og man er jo også nødt til at bruge millioner, og mange, mange arbejdstimer på at sende ledere til UGM i USA - oven i ovenstående millioner. Nu har direktionen svaret på politikerspørgsmål vedr. betimeligheden af dette. Jeg orker ikke at skrive det hele igen, men vil henvise til min kommentar vedr. dette i dag:
https://www.version2.dk/artikel/region-h-moerklaegger-datasikkerhed-sund...

Dave Pencroof

De indrømmer her at brugerinddragelse og oplæring har været langt dårligere end de påstod da de gennemtvang en alt for tidlig opstart, med begrundelsen at brugerene glemmer alt hvad de har lært hvis vi udsætter. Så endnu engang åbnes der her for at i planlægningen mangler tilpasning/inddragelse/uddannelse/implementering, så igen misinformation og vel også "fake news" !

Louise Klint

Jeg kan desværre ikke se Regionens Forbedringsplan for Sundhedsplatformen, som andet end en række tiltag, der har karakter af lappeløsninger.
Vi ved, at man i Region Hovedstaden ikke har ønsket at foretage en analyse af problemernes omfang
https://www.version2.dk/artikel/efter-kras-kritik-rigsrevisionen-saadan-...
og så er det lidt vanskeligt at tilsikre, at de bliver løst.
De helt store problemer, mener jeg, at man ser bort fra.

Nu har lægerne, gennem 2,5 år, efterspurgt genansættelse af lægesekretærerne/talegenkendelse.
Denne arbejdsglidning, som Sundhedsplatformen dikterer, er en af de største årsager til hospitalernes aktuelle ineffektivitet.
En arbejdsglidning, hvor arbejdsopgaver flyttes fra laverelønnede sekretærer over til højtlønnede læger, således lægerne ikke kan nå at behandle lige så mange patienter, som førhen.
En problematik, som nu også landets dommere i retsvæsenet oplever:
https://politiken.dk/indland/art6684152/Sparekrav-forhaler-sagerne-retss...
https://politiken.dk/indland/art6684928/%C2%BBI-overdriver%C2%AB

Derudover bidrager de generelt forlængede arbejdsgange, IT-systemet er gennemsyret af (de mange overflødige afkrydsningsbokse, der skal udfyldes, samt lange godkendelsesprocedurer, ”acceptér, godkend, signér, signér, signér…”) til ineffektiviteten.
Dette betyder til sammen forlængede ventetider for patienterne, en lavere produktivitet, som gør vores sundhedsvæsen dyrere at drive, end før Sundhedsplatformen.

I Regionens forbedringsplan er der blot nedsat en ”taskforce” til at se på forbedring af arbejdsgange (=udskydelse af problemløsning).
Man behøver ikke at være økonom for at gennemskue, at dette problem vil koste et langt større millionbeløb at løse, end de afsatte 22.

Med den aktuelle forbedringsplan” ^^ signalerer regionens ledelse således handlekraft, men reelt skydes de store og alvorlige problemer til hjørne, indtil næste års budgetforhandlinger, hvor man så vil ”opdage” at ”hov!” vores iværksatte tiltag var sørme ikke tilstrækkelige (hvilken overraskelse)! Men så er det jo godt, at vi igen kan finde yderligere en lille sjat millioner (i samme størrelsesorden som i år), i budgettet, til ”forbedringer” af Sundhedsplatformen. Se, hvor vi handler og løser problemer!
Og således kan tingene gå på krykker i årene fremover.

(I forbedringsplanen er også et krav til personalet om, at bidrage med 2 positive fremskridt ved Sundhedsplatformen, og på den vis kan man om føje år fremlægge målinger og ”bevis” for en forbedring af trivslen. Vupti, vupti).

Man signalerer handlekraft.
Men når man ikke vil gennemføre en analyse af problemernes omfang, undgår man derved at skandalens fulde omfang kommer til offentlighedens kendskab.
Regionens ansvarlige ledelse undgår således at udstille egne fejl og mangler (uvidenhed/fejldispositioner). At man har investeret i et IT-system, som ikke fungerer i en dansk kontekst. At man dermed tillige har smadret både faglighed og effektiv arbejdsdeling på vores hospitaler, som hverken er et fremskridt eller kommer patienterne til gode, ved at indkøbe et forældet IT-system, som slet ikke er gearet til et højeffektivt dansk sundhedsvæsen.

Med årene fejes realiteterne grundigt ind under gulvtæppet.
Man sender gode penge efter dårlige, lapper på noget, der i sin essens ikke fungerer, ad modus IC4.

Det er dybt fortvivlende og beskæmmende at bevidne.

Anne-Marie Krogsbøll

den optimale tilpasning af Sundhedsplatformen, som han har gennemført til sit eget brug. Det har han gjort løbende over ca 2 års tid. Han har i den tid været frikøbt en stor del af tiden til SP arbejdet som klinisk bygger.


Hvad har været de kliniske byggeres opgave, hvis det ikke har været også at hjælpe andre med at tilpasse deres SP til *deres opgaver? Hvorfor er det nødvendigt at tage til USA "en masse" for at få inspiration? Hvorfor er det nødvendigt at sætte millioner af til individuel tilpasning nu? Var det ikke bl.a. Peter Schmidts og andre kliniske byggeres opgave?

Kan vi ikke i det mindste få en forklaring på direktionen på, hvad der er gået galt i det regnestykke? Har de kliniske byggere været spild af penge? Hvilken opgave var de ansat til?

Jeg føler mig til grin som borger. Og frygter, at Epic griner af os hele vejen hen til banken.

Log ind eller Opret konto for at kommentere