Mange danskere tror, at deres sundhedsdata kun kan bruges til forskning, hvis de har givet tilladelse. Men det er ikke tilfældet.
Millionvis af personhenførbare data er til rådighed for forskerne, og de ‘rene’ databaserede forskningsprojekter med persondata skal ikke igennem en videnskabsetisk komité.
»Oprindeligt skulle registerdata-baseret forskning også godkendes af videnskabsetiske komiteer. Men man fandt ud af, at der sjældent var problemer med disse projekter og tog dem derfor ud af loven for en del år siden,« har Mette Hartlev, professor ved det juridiske fakultet og centerleder på Københavns Universitet og tillige formand for National Videnskabsetisk Komite, tidligere udtalt til Version2.
»Men det betyder ikke, at det er en åben ladeport, hvor forskerne selv kan sidde og kigge i databaserne. Ofte foregår det således, at forskerne bestiller et datasæt, og det genereres af for eksempel Danmarks Statistik, uden at forskeren selv har adgang til cpr-nummer eller lignende.« Sundhedsregisterdata har en lang historie i Danmark. Det danske Cancerregister blev oprettet allerede i 1942 af Kræftens Bekæmpelse med støtte fra Sundhedsstyrelsen og Den Almindelige Danske Lægeforening. Cancerregisteret blev 1. januar 1997 overflyttet fra Kræftens Bekæmpelse til Sundhedsstyrelsen. Per 1. marts 2012 blev alle Sundhedsstyrelsens registre, bl.a. Cancerregisteret, flyttet til Sundhedsdatastyrelsen. Indberetning skete på frivillig basis frem til marts 1987, hvorefter det blev obligatorisk. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.Sundhedsregisterdata
Et andet billede tegner sig dog ud fra de oplysninger, som Version2 har fremskaffet fra Sundhedsdatastyrelsen.
I 2018 blev der således i 179 af 339 sager videregivet data til ‘forskermaskiner,’ hvilket vil sige, at data behandles i pseudonomiseret form, mens 150 sager blev til videregivet til databehandling hos den dataansvarlige, hvilket vil sige ikke-pseudonomiseret.
Det er altså i 44 procent af projekterne fra 2018, hvor der udleveres rå persondata til forskerne, som eksempelvis cpr-numre.
46.418 borgere med persondata i stikprøve
Antallet af borgere, der indgår i udtræk, både når det drejer sig om personhenførbare, pseudonomiserede eller anonyme data, kan variere meget.
»Spændvidden i de ansøgninger, vi behandler, er meget stor med hensyn til antal borgere i hvert udtræk. De mindste populationer er under 100 borgere og de største flere millioner. Det vigtige for os er her, at vi ikke udleverer flere data, end det er nødvendigt for at gennemføre projekterne, og at vi primært videregiver via forskermaskinen,« skriver Ib Roslund, som er presseansvarlig i Sundhedsdatastyrelsen, i en mail.
Version2 har spurgt styrelsen, hvor mange borgere, der har indgået i udlevering af følsomme persondata i 2018, men sådanne opgørelser findes ikke.
Version2 har derfor bedt om aktindsigt i dette antal, men Sundhedsdatastyrelsen mener ikke, at det er muligt at efterkomme ønsket om en sådan datasammenstilling under offentlighedslovens betingelse om, at sammenstillingen kan foretages ‘ved få og enkle kommandoer.’
I stedet har Version2 fået en stikprøve på tre projekter.
Her er der udleveret følsomme personoplysninger på henholdsvis 27, 10.500 og 46.418 borgere, fra Dødsårsagsregisteret og Landspatientregisteret.
Cpr-numre kobler til blodprøver
Projektet, der benytter data fra 46.418 borgere, hedder ‘Can genetic markers predict the response of TNF inhibitor therapy?’
Projektets leder, klinisk professor Vibeke Andersen fra Syddansk Universitet (SDU), begrunder behovet for de personhenførbare oplysninger således:
»Vi skal have personhenførbare data, fordi vi skal koble data til blodprøver. Vi har blodprøver, som vi kan koble til cpr-numre, og så skal vi bruge registerdata på samme cpr-numre, for at finde personer, der har en bestemt diagnose, fordi vi skal finde kliniske oplysninger på disse patienter.«
Da projektet benytter blodprøver, udover registerdata, har det været igennem en videnskabsetisk komite.
Sundhedsdatastyrelsens direktør Lisbeth Nielsen oplyser, at det i et kommende it-system, CRM2, vil blive muligt at udtrække oplysninger om, hvor mange borgeres persondata, der udleveres.
På spørgsmålet om det ikke ville være en god ide med transparens i forhold til hvilke projekter, borgernes data udleveres til, i stil med de muligheder, borgerne har på Sundhed.dk, svarer Lisbeth Nielsen:
»Der ligger i dag en liste på Forskerservice’s hjemmeside, hvor alle projekter, vi har leveret data til, fremgår. Men vi er meget gerne mere åbne: Der er mange andre aspekter end antal borgere – eksempelvis hvilke registre eller typer af informationer, der kan være interessante at formidle. Vi er enige i, at der plads til meget bedre formidling og er faktisk i gang med et projekt, hvor vi vil forbedre information og formidling af, hvordan vi indsamler og bruger sundhedsdata og stiller dem til rådighed.«
Version2 ser i en kommende artikel på, hvordan de følsomme registerdata håndteres på SDU og Region Syddanmark.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
