Finanslov afsætter millioner til database over domsafsigelser

Regeringen vil bruge omkring 15 millioner kr. til en samlet database over domme. Det skal styrke retssikkerheden, siger justitsministeren.

En database med tusindvis af afsagte domme skal gøre det nemmere at finde frem til domstolenes afgørelser. Regeringen har i årets finanslovsforslag afsat 14,9 million til projektet.

»Både borgere, advokater og journalister har længe haft et ønske om, at man nemt og hurtigt kunne få adgang til de afgørelser, som retterne hver dag træffer. Det skal domsdatabasen sikre. Databasen er
en væsentlig forbedring af retssikkerheden,« lyder det fra justitsminister Karen Hækkerup i en meddelelse.

Doms-databasen forventes at indeholde domme fra by- og landsretterne samt Højesteret og Sø- og Handelsretten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Så rejser spørgsmålet sig, hvem skal drifte en sådan database. Hvor kan kravene til leverandør læses, hvis der overhovedet er stillet sådanne krav, inden man beskriver hvad omkostningerne er.

  • 1
  • 0
Anonym

Hvis du vil købe et passende kontor i Kbh., så er 15 millioner alt for lidt. Skal man tilsvarende hoste en sådan løsning, så rækker 15 millioner ingen steder. Å der er nok tale om, at man har en aftale med en leverandør, sandsynligvis kendt under 3 bogstaver, som tager opgaven ind i deres poll. Også selv om at det er en udenlandsk virksomhed, der dermed digitalt bliver overdraget suverænitet over dele af den Danske dømmende magt. Det kommer jo til at danne grundlag under søgning for præcedens.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

For hvem, er det en styrkelse af retssikkerheden, at journalister skal have lettere adgang til disse afgørelser? Da i hvert fald ikke for de dømte.

Var det for svært for journalisterne, i 1998 at grave en over 30 år gammel spritdom frem om en konservativ leder?

Skal det være lettere for journalister, at så tvivl om en ministerkandidats troværdighed, hvis denne har drukket en Cola med en straffet person?

Pyha, jeg er godt nok glad for, at mit navn ikke kommer til at optræde i den database. Ikke endnu, i hvert fald, men ingen kender jo morgendagen før solen er gået ned.

Hvis Karen Hækkerups omtale af databasens formål, som citeret i denne artikel, står til troende, så er jeg ikke sikker på, at det bliver en styrkelse af retssikkerheden. Men en ændring bliver det da.

  • 0
  • 2
Mogens Hansen

For hvem, er det en styrkelse af retssikkerheden, at journalister skal have lettere adgang til disse afgørelser? Da i hvert fald ikke for de dømte.

Det styrker retssikkerheden voldsomt for de personer der står for at skulle ind til en retssag: Nu kan de pludselig få et konkret sammenlignings grundlag til deres egen sag frem for at skulle stole på dommerens vurdering af, "hvad vi plejer at gøre". Det giver også helt nye datapunkter til at sammenligne, om tingene foregår nogenlunde ens mellem øst og vest - igen en styrkning.

Og: Det er jo ikke kun straffesager der kommer frem, det er også civile søgsmål. Her kan viden om en sandsynlig dom måske forhindre, at sagen nogen sinde kommer for en domstol med følgende forsinkelser og fordyrelser.

Var det for svært for journalisterne, i 1998 at grave en over 30 år gammel spritdom frem om en konservativ leder?

Den information kom fra politiets registre via en korrupt politimand, ikke domstolene.

  • 5
  • 0
Peter Stricker

Det styrker retssikkerheden voldsomt for de personer der står for at skulle ind til en retssag

Ja, den er jeg med på. Men nu var det specifikt journalisters adgang til databasen, jeg spurgte ind til. Det nævner KH som et element i styrkelsen af retssikkerheden. I dag kan en kommende arbejdsgiver ikke engang selv udtrække en straffeattest. Journalister kan selvfølgelig bede borgeren om den, men mon ikke de fleste vil ryste på hovedet over et sådant ønske.

Den information kom fra politiets registre via en korrupt politimand, ikke domstolene.

Fremover bliver korruption unødvendigt. Okay, det lyder da sådan set godt nok, eller...

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Jeg kan slet, slet ikke få ind i mit hoved hvorfor sådan nogle smådatabaser kan blive så voldsomt dyre, så snart det er noget offentligt.

Dommene kan ikke offentliggøres i deres rå form på grund af persondataloven http://www.datatilsynet.dk/offentlig/retsinformation/standardvilkaar-for...

På det punkt adskiller Danmark (og EU) sig fra USA. hvor domme med personoplysninger uden videre kan offentliggøres på internettet.

  • 0
  • 0
Hans Schou

For hvem, er det en styrkelse af retssikkerheden, at journalister skal have lettere adgang til disse afgørelser? Da i hvert fald ikke for de dømte.

Karnows lovsamling har meget korte resuméer af domme. Det ville være rart hvis man kunne se hele dommen på en nem måde (så man ikke kommer til at starte en sag man er "dømt til at tabe")

Var det for svært for journalisterne, i 1998 at grave en over 30 år gammel spritdom frem om en konservativ leder?

Åhja "Per Stig Møller"-sagen: Oplysningen var trukket fra en terminal hos Rigspolitichefen. Det var en politibetjent der trak oplysningerne ud, og gav dem til en journalist.

Pyha, jeg er godt nok glad for, at mit navn ikke kommer til at optræde i den database. Ikke endnu, i hvert fald, men ingen kender jo morgendagen før solen er gået ned.

Dit navn står ikke i Karnows og kommer heller ikke den nye DB.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

For hvem, er det en styrkelse af retssikkerheden, at journalister skal have lettere adgang til disse afgørelser? Da i hvert fald ikke for de dømte.

Retsplejen i Danmark er åben og offentlig og det styrker retssikkerheden at alle borgere kan se hvad den tredje magtindstans foretager sig.

Forældelser af ting på straffeattesten giver jo så ikke rigtig nogen mening mere. Hele idéen med straffeattester falder jo til jorden.

Dommene er ofte anonymiseret, se f.eks Højesterets domme der ofte forkorter en eller begge parter til blot et bogstav: http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Sagkyndig...

  • 1
  • 0
Lars Hansen

Skal det være lettere for journalister, at så tvivl om en ministerkandidats troværdighed, hvis denne har drukket en Cola med en straffet person?

Mig bekendt kan man ikke blive dømt for at drikke cola med en straffet person. Ergo havner man ikke i domsdatabasen.

Og bare fordi dommen kommer i databasen gør navnet på den dømte jo ikke nødvendigvis.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

det styrker retssikkerheden at alle borgere kan se hvad den tredje magtindstans foretager sig

Før Jesper Lunds svar, var jeg ikke opmærksom på, at dommene ville blive anonymiseret, og derfor var mit fokus ikke på mit indblik i den tredje magtinstans' gøren og laden, men mere på den fjerde magtinstans' snagen i mine forhold.

Mit indlæg var skrevet under den falske antagelse, at dommene ville være personhenførbare. Det ville ikke have betydet noget for mig, men jeg kan sagtens forestille mig, at der ville blive søgt på din dom i sagen om præ-installeret Windows. Hvis dommene ikke blev anonymiseret, ville jeg nok bruge dit navn som det mest oplagte søgeord. Og så ville det ikke rage mig, om du som knægt var taget i at gå på æblerov.

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

Jeg kunne forstå det hvis der var tale om mange millioner domme, men det er der ikke just.

Data entry, ophavsret. Thomson online(tidligere karnov) har faktisk sådan en database, allerede, men de skabte den tilbage i fordums tid ved at taste UfR arkivet ind manuelt. Jeg havde adgang i min sudietid og de fleste komunebiblioteker har også "gratis adgang" og navne er ofte ikke censureret(især ikke i civilretslige sager). Iøvrigt offentliggør domstolene rutinemæssigt domme.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere