Mikko Hyppönen på Infosecurity: Valgkampagner på sociale medier bør forbydes

Illustration: Screenshot
Individuelle politiske budskaber på sociale medier er farlige og bør forbydes ved lov, mener Mikko Hyppönen.

Politikere bør forbyde valgkamp på sociale medier. Det mener Mikko Hyppönen, der er Chief Research Officer hos sikkerhedsselskabet F-Secure.

»Vi skal forbyde sociale medier at sælge profilering af individer til valgkampagner,« siger han på Infosecurity-konferencen, der lige nu finder sted i Øksnehallen i København.

Problemet – som ikke mindst blev illustreret under det amerikanske præsidentvalg i 2016 – er, at kampagneafsenderen kan skræddersy politiske budskaber til meget specifikke bruger-profiler.

»Traditionelt indrykker partier annoncer i tv eller aviser. Det betyder, at vi alle sammen ser det samme. Online kan du få forskellige budskaber, men vi antager stadig, at vi ser det samme.«

»Det er farligt og burde være forbudt,« understreger den finske sikkerhedsekspert, der mener, politikerne nøler.

Men det kan lade sig gøre, siger Mikko Hyppönen og henviser til Japan, hvor sociale medier først i 2013 blev tilladt under valgkampe. I dag har japanske politikere stadig ikke taget de nye platforme til sig for alvor.

Gå hjem, og køb en reklame

I kølvandet på Cambridge Analytica-skandalen bør det nu være klart for alle, at Facebook er en tjeneste, hvor brugere betaler med data, vurderer Mikko Hyppönen, der dog mener, at man skal prøve det selv for at forstå omfanget.

»Når du går hjem i dag, så gå på dit yndlings sociale medie, og brug for en gangs skyld tjenesten som en kunde og ikke som bruger. Jeg vil have dig til at købe en reklame, så du kan se, hvor godt disse tjenester rent faktisk profilerer dig,« siger han.

Med Twitters Tailored Audiences kan man f.eks. specificere grupper helt ned på 500 personer, eksempelvis baseret på, at de har besøgt din hjemmeside, interesserer sig for Formel-1 og drikker kaffe.

Den information kommer dels fra Tweets, og hvad man ellers foretager sig på Twitter, men også fra tredjeparts-databørser som Acxiom og Datalogics, bemærker Mikko Hyppönen.

Forventede mikrobetaling

Mikko Hyppönen lavede i 1994 Finlands 17. hjemmeside for selskabet Datafellows, som i dag hedder F-Secure. Dengang talte Hyppönen med kolleger om internettets fremtid, og de forestillede sig, at browsere ville få en betalingsknap.

En knap, der lynhurtigt lader brugeren betale for indhold, han eller hun forbruger online.

»Her 24 år senere har vi stadig ikke den knap. Det er overraskende for mig,« fortæller Mikko Hyppönen.

»I stedet kom der en helt anden måde at betale på, hvor vi betaler med vores privacy, vi betaler med vores data. Det så vi overhovedet ikke for os tilbage i 1994,« konstaterer Mikko Hyppönen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ditlev Petersen

Det vil være svært at gennemføre, fordi det er svært at afgrænse. Hvis nogen laver en vittighed om hvor mange landmænd, der skal til at skifte en pære, er det så politik? Man kan måske godt forbyde partier at købe annoncer, men hvad så med alle andre organisationer. Mange er politiske men ikke PARTI-politiske. Og alle mulige mennesker har meninger om ulve, ørne, fisk og folkeskolen.

Og hvilket herligt apparat af censorer, der skal overvåge det. Det er svært.

Log ind eller Opret konto for at kommentere