Microsofts trådløse drejeknap skal supplere pennen til 3D-design

Sådan kan det se ud, når man placerer Microsoft Dial på skærmen af Surface Studio.
Microsoft Dial er Microsofts bud på, hvordan man løser ét af de store problemer ved at gå fra 2D til 3D, når man designer på en computer.

Computerskærme er stadig 2-dimensionelle, og selv med augmented eller virtual reality står man stadig med et problem, når man skal manipulere med virtuelle objekter i 3D uden fysisk at kunne røre ved dem.

Det har været forsøgt løst i årtier med diverse 3D-mus, og nu har Microsoft også sit bud på, hvordan det kan gøres. En særlig controller kaldet Microsoft Dial.

Microsoft afholdt et større pressearrangement onsdag aften, hvor selskabet lagde vægt på, at Windows 10 skulle være platformen for den næste bølge af 3D og augmented reality, som Microsoft allerede har demonstreret med Hololens-systemet.

Der kommer en ny stor opdatering til Windows 10 i 2017, og den vil blandt andet omfatte en opdatering af klassikeren Paint, som får nye funktioner til at tegne i 3D. Microsoft fremviste også en desktop-pc, Surface Studio, som er beregnet til 3D-design.

Microsoft har fra begyndelsen af Surface-serien solgt enhederne med mulighed for at bruge en digitizer-pen, men hvis man skal arbejde i 3D, så er en pen ikke nok.

Det er derfor, den nye Microsoft Dial skal supplere pennen. Det er en lille trådløs enhed, der er formet som en flad cylinder og minder om volumenknappen på en forstærker. Den kan placeres på bordet eller direkte på Surface-skærmen, når man har skærmen i en mere vandret position, og så kan man 'dreje' på Dial-enheden og få forskellige funktioner frem i forskellige applikationer.

Det kan blandt andet bruges til at vælge penseltyper, hvis man tegner med pennen, men det kan også bruges til at rotere 3D-objekter i et CAD-program, hvor man skulle kunne opnå finere kontrol, end hvis man roterer med touch og fingrene på skærmen, men uden at skulle skifte over til musen, som man typisk vil bruge med samme hånd, som bruger pennen.

Når man placerer Dial-enheden på Surface-skærmen, vil de applikationer, der understøtter den, kunne identificere, hvor på skærmen den er placeret. Det er derfor muligt at lægge en grafisk brugerflade omkring enheden, så man får en visuel indikation af eksempelvis valg på en farvepalet.

Man kan se demonstration af, hvordan Dial kan bruges, i Microsofts video:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
Thomas Watts

Det er en nvidia 965m som vil kunne håndtere en hel del. Men en 28" skærm i f.eks. Photoshop med mange layers i gang... ja det vil jeg gerne se i praksis.

Det der for mig er spændende ved denne tablet, er tanken om at koble den til en dock med desktop GPU. Men så skal der lige gå en generation eller to til, før min pengepung kan være med :p

Bent Jensen

Når skærmen normal holder 2-3 pc'ers liv.
Så kommer man "hurtigt" til at leve med for dårligt hardware til en rigtigt god skærm. Hvis man alligevel ikke slæber rundt med den, så vil en berøringsfølsom separat skærm med en udskifteligt lille PC være en bedre og billigere løsning, især på sigt.
Men det er man vel ligeglad med, hvis man i forvejen bare smide en halv ny bilen på bordet ?

Thomas Watts

Den konkurrerer i min optik direkte med Cintiques store tablets. Vil man større CAD er den ikke stærk nok, vil man mindre, er den ren luksus.

Men for digitale tegnere er den en no-brainer imo (hvis man skal udskifte sin Cintique 22hd f.eks.). Den koster ca det samme som en tegnetablet som ikke har pc funktionalitet, og de indledningsvise vidnesbyrder siger, at den på mange måder er et bedre tegneredskab.

Andre scenarier kan jeg ikke komme på, hvor den ikke bare er blær (og fred være med det, hvis man har pengene)... måske der er nogen, der har mere fantasi end jeg og kan se andre anvendelsesscenarier?

Benjamin Kristensen

Det er en nvidia 965m som vil kunne håndtere en hel del. Men en 28" skærm i f.eks. Photoshop med mange layers i gang... ja det vil jeg gerne se i praksis.

Skal vi ikke lige blive hurtigt enig om at Surface Studio faktisk har en GTX 980m option hvis man ikke køber den skrabede version? (At jeg så hellere ville have set et full size, gerne et GTX 1060 i den er så noget andet)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017