Microsofts store 'build'-konference bliver afholdt digitalt

Illustration: photogearch/Bigstock
COVID19 har betydet konference-aflysninger på stribe i it-branchen. Microsoft vil dog afholde 'Build' til planlagt tid - men uden fysiske deltagere.

COVID19-krisen er hård ved it-branchens live-events, og blandt andet har Google for nylig aflyst udviklerkonferencen I/O.

Microsofts store 'Build'-konference skal løbe af stabelen i maj måned, og nu har selskabet meldt ud, at konferencen bliver afhold som planlagt - men uden fysiske deltagere.

»Fællesskabets sikkerhed er vores højeste prioritet. I lyset af Washington States sundheds-anbefalinger, leverer vi vores årlige Microsoft Build-event for udviklere som en digital event. Vi ser frem til at bringe vores økosystem af udviklere sammen i et nyt virtuelt format for at lære, connecte og kode sammen,« skriver Microsoft i en meddelelse.

Læs også: Microsoft aflyser også udviklerkonference på grund af Corona

Også herhjemme er de store it-konferencer påvirket af corona-krisen.

Læs også: Dansk It's digitaliseringskonference udsættes til juni

Blandt andet er Version2s egen Infosecurity-konference udskudt til udgangen af september måned.

Det kan du læse mere om her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere