Kunder hos Microsofts cloud-tjeneste Azure oplever, at det ikke længere er muligt at købe visse tjenester hos sky-leverandøren.
Det skriver The Register, som citerer mediet The Information, der fortæller at visse af tjenestens datacentre i USA, Europa og Asien er påvirket af kapacitetsproblemer.
Avisen The Telegraph hævder, at det ikke er muligt for kunder at købe instanser eller adgang til tjenesten Cosmos DB i Azure-datacenterregioner i Storbritannien.
Microsoft udtaler til The Register, at firmaet har oplevet en »hidtil uset« efterspørgsel, og tilføjer, at det vil indføre kapacitetsbegrænsninger, hvor det er nødvendigt.
»Med denne stigning, kombineret med overordnede tendenser, der påvirker hele branchen, har vi taget skridt til at adressere kundernes øgede kapacitetsforbrug og samtidig fremskynde serverudrulningen i vores datacentre. Vores prioritet er fortsat at sikre kontinuitet i kundernes forretning,« skriver en en talsmand fra Microsoft til The Register.
Der forsættes:
»Ud over at håndtere og planlægge med henblik på vækst, benytter vi også aktivt fordeling af arbejdsbyrder, efter behov. Hvis det bliver nødvendigt at indføre kapacitetsbegrænsninger, vil vi først begrænse prøve-adgang og interne arbejdsbelastninger, for at prioritere væksten hos eksisterende kunder.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.