Er der som Windows-bruger grund til at betale for et antivirus-produkt, eller kan man nøjes med det, som Microsoft nu indbygger i styresystemet?
Siden lanceringen af Microsoft Security Essentials i 2009 har det været en nem – og gratis – måde at få antivirus til Windows på, og i begyndelsen klarede Microsofts produkts sig også hæderligt i sammenligning med andre antivirus-produkter, der koster penge.
Men sådan er det bestemt ikke længere, viser den seneste rapport fra det østrigske testinstitut AV-Comparatives, der en gang hvert halve år offentliggør en sammenligning mellem de mest udbredte antivirus-produkter.
Sammen med antivirus fra det lidet kendte AhnLab, havnede Microsoft Security Essentials i bunden med en blokeringsandel på 89 procent, ud af de 4.003 trusler fra den virkelige verden, som AV-Comparatives brugte i testen. Til sammenligning lå de otte bedste produkter alle over 99 procent, med Panda i spidsen med hele 99,9 procents afvisning af malware.
Testen blev udført på Windows 7 gennem tre måneder, hvor antivirus-produkterne kørte normalt, med alle løbende opdateringer. Imens blev de så udsat for en strøm af malware, og så har de østrigske testere opgjort, hvor mange der slap igennem, hvor mange man som bruger selv skulle tage stilling til, og hvor mange alarmer der lød, uden grund, altså falske positiver.
To produkter råbte således ’ulv’ mange gange uden grund, nemlig McAfee og Trend Micro, der over 80 gange i løbet af de tre måneder advarede mod en ikke-eksisterende trussel.
Samlet set bliver ni produkter placeret i bedste kategori, nemlig dem fra Panda, Bitdefender, Avira, Emisoft, Kaspersky, Qihoo, Eset, Fortinet og F-secure.
I denne testrapport, der kom på gaden i juli måned, er brugervenlighed og resurseforbrug ikke opgjort, men her plejer Microsoft at score fine point, da man som bruger næsten ikke opdager, at softwaren kører. Det hjælper dog ikke meget i det store billede, hvis for meget malware uopdaget slipper ind på computeren.
Et andet spørgsmål er prisen, for det er ikke bare Microsofts Security Essentials, der er gratis – det er testens vinder, Panda Cloud Free, nemlig også, sammen med de testede versioner fra Avast og Lavasoft.
Forskellen er dog, at man ved at bruge Pandas gratis version siger ja til at få serveret reklamer, ligesom nogle antivirus-producenter kan være ret aggressive med opfordringer til, at man opgraderer til en betalingsversion.
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
Google Ads udnyttes af hackere til at sprede malware
Cyberkriminalitet29. december 2022
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Peter -> Det er jo deres side, deres regler. :o)
At tolke det som seo backlink er en forkert fortolkning, det var blot for at vise nogle af de forskellige elementer og muligheder. Men med det samme er der nogle "sheriffer" der øffer.
MEN
Til de der læser, linkede jeg blot til en artikel omkring programmer. Da jeg har erfaringer med Billguard, Kaspersky, F-secure igennem mit arbejde, anbefaler jeg dem frem for gratis ting. Sund fornuft er desværre ikke altid nok :)
- more_vert
- insert_linkKopier link
De problemer jeg oftest støder på, er som sådan ikke virus - men browser hijackers og deslignende (Ask! Toolbar fra Java, bla.).
Adwcleaner er et program der ikke kræver installation, og som fjerner meget af den slags: http://www.bleepingcomputer.com/download/adwcleaner/
Som Ove også skriver, bruger jeg MSE fordi den er diskret, får opdateringer gennem Windows Update og er på dansk.
Jeg anbefaler IE til de fleste, både fordi Google konstant ændrer på Chrome, men også fordi IE faktisk er blevet god siden version 9. Den har mulighed for indbygget reklameblokering hvis man gør brug af den indbyggede Tracking Protection List (samme princip som med Adblock's lister).
Det er peace of cake at tilføje dem, hvis du besøger linket i IE: http://ie.microsoft.com/testdrive/Browser/TrackingProtectionLists/
Er maskinen gammel eller har vedkommende blot behov for websurf, smider jeg Linux på med openjdk og icedtea. Det har fungeret glimrende for langt de fleste.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Bare husk, hvad er godt i dag, kan være skidt i morgen :)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Få folk til at bruge noget andet end Windows ;)
Ellers har jeg rigtig gode erfaringer med en kombination af Security Essentials + Malwarebytes Anti-malware til at tage alt det som MS ikke mener er virus. Og derudover Unchecky til at hjælpe folk med at fravælge alt skramlet i diverse installeringsprogrammer.
Nogle folk kan simpelthen ikke lære at være opmærksomme på hvad de klikker på, så sund fornuft er ikke nok i de fleste tilfælde.
- more_vert
- insert_linkKopier link
En pakke er en samling af værktøjer som firewall, spyware detektor, ordentlig anti virus , osv. Det er desuden bedst at købe online da de så automatisk trækker beløb og fornyer så du altid er sikret.
Alle de gratis ting er KUN antivirusprogram. Norton er ved at trække deres betalings antivirus af markedet fordi de mener ikke en antivirus er nok i dag.
- more_vert
- insert_linkKopier link
En pakke er en samling af værktøjer som firewall, spyware detektor, ordentlig anti virus , osv.
Er lidt noget fis at skrive, virus, spyware/malware. Det er del af samme problem, er kun av producentere som laver laver en kunstig opdeling mellem de to. Og firewall fra en av producent, du mener dem som i flere år ikke kunne/kan håndter ipv6 , skulle de være bedre end den allerede indbyggede i windows ?
om det er en betaling eller gratis av gør hverken til eller fra, da alle som en kun formår at fange ca 30% af nye ting, så langt henad vejen er det folks erfaring, og routiner(nej der skal ikke altid trykkes på ja i requester).
en gratis av kombineret med blokering af reklamer i folks browser er alt hvad de har brug for, alt anden er blot fancy bling bling fra av producenters side.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Sund fornuft og opdateret software er både billigere og bedre.En pakke er en samling af værktøjer som firewall, spyware detektor, ordentlig anti virus , osv.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Den bruger vi på arbejdet ca. 13.000 medarbejdere. Der står jo Microsoft på kassen og prisen er god :D
Heldigvis jeg er gået over til Linux for lang tid siden :)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hej
Hvilken gratis av anbefaler i til kommercielt brug ?
Jeg kan se man gerne må bruge forticlient fra fortinet, er der andre ?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg er efterhånden begyndt at spørge om hvad PC'en skal anvendes til, og hvis svaret er websurf og netbank, så kaster jeg en Kubuntu på i stedet for Windows. Jeg har endnu tilgode at skulle ominstallere eller fjerne malware :) Bad for business da det giver mærkbart mindre familie-support timer med deraf følgende cola og chips aflønninger, men jeg har aldrig haft så meget ro ;) Ellers er jeg også tilbøjelig til MSE + adblock, så er de værste kilder til malware sorteret fra. Kørte en overgang Bit Defender Free, men havde problemer med at den tog 100% CPU på min tablet efter resume fra standby. Ellers glimrende og simpelt produkt uden så meget pis. Mere af det :)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Her er det også Bitdefender free jeg smider på maskiner.. og MSE har jo været i bunden af samtlige tests på av-test.org så langt tilbage jeg kan huske. Men det er jo også indbygget i navnet "Essentials".
Til Mac plejer jeg at smide den gratis home-use klient fra Sophos på.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det er nu ikke det signal, de sender til mig ved at kalde det "Essentials". jeg får den opfattelse, at det er et sikkerhedsprogram, der alene beskæftiger sig med at sikre - og ikke tilbyder defragmentering, oprydning af registry og friskbrygget kaffe.MSE har jo været i bunden af samtlige tests på av-test.org så langt tilbage jeg kan huske. Men det er jo også indbygget i navnet "Essentials".
- more_vert
- insert_linkKopier link
Så er det da også problematisk at de med så meget fokus alligevel ikke kan sikre ordentligt.
- more_vert
- insert_linkKopier link
De få Windows PC'er jeg administrere, de får også altid Bitdefender Free
- more_vert
- insert_linkKopier link
clamav kan klart anbefales Virker fint hos selv de mest it-lamme i omgangskredsen ;)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg må indrømme, at jeg ofte installerer Microsofts Security Essentials på andres PCere, primært fordi det er gratis, og fordi man ikke i tide og utide bliver generet med popups om at man skal opdatere, opgradere og får vist reklamer. Det forvirrer blot ikke IT kyndinge, at de hele tiden skal tage stilling til popups.
At pakken så umiddelbart ikke beskytter særligt godt er jo træls.
Hvilket AV installerer I på den mindst IT kyndiges PC?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Bruger Avast på privatcomputeren og har også installeret den på andre, jeg hjælper - inklusive den ældre del af familien.
På arbejdet er jeg påtvunget "System Center Endpoint Protection" fra Microsoft.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg har tidligere anvendt gratisudgaven af Avast! til familiemedlemmer, men det koncept falder fra hinanden hvis man ikke lige er der til at forny "abonnementet" når det udløber. MSE fungerer helt af sig selv.Bruger Avast på privatcomputeren og har også installeret den på andre, jeg hjælper - inklusive den ældre del af familien.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Avast har i nyere versioner gjort det mere simpelt at registrere og genforny licensen. Og ofte hjælper jeg via TeamViewer hjemmefra.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg må indrømme, at jeg ofte installerer Microsofts Security Essentials på andres PCere, primært fordi det er gratis, og fordi man ikke i tide og utide bliver generet med popups om at man skal opdatere, opgradere og får vist reklamer. Det forvirrer blot ikke IT kyndinge, at de hele tiden skal tage stilling til popups.
Har det på NØJAGTIGT samme måde.
Før i tiden brugte jeg AVG men den begyndte at blive træls, netop med de her opfordringer til at betale for fuldpakken.
Microsoft Security Essentials tager det meste og gør ikke meget væsen af sig og det betyder jeg ikke har ældre familiemedlemmer i røret i tide og utide pga. pop-up bokse og spørgsmål om, om det jeg installerede ikke var en gratis version fordi de nu forsøger at tigge penge.
- more_vert
- insert_linkKopier link
AVG i gratis-versionen er rimelig diskret.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Den har jeg også sværget til, men nu har jeg lige læst deres nye brugerbetingelser.AVG i gratis-versionen er rimelig diskret.
De indsamler al tilgængelig information om brugerne, og deler det med hvem-som-helst.
Så nu ryger AVG ud.
- more_vert
- insert_linkKopier link
AVG i gratis-versionen er rimelig diskret.
Hvis det er tilfældet så har de da skruet ned igen for der var i hvert fald en overgang hvor jeg brugte det hvor den var møgirriterende og kom med popup's hvor de tiggede om at man skulle købe den store version hele tiden..
Det var lidt ligesom en overgang hos Falck, de ringede også hele tiden og ville sælge alt muligt lort. Endte med at jeg blev så irriteret på dem at jeg skiftede til DAH bare for at slippe for evindelige "Kunne du ikke tænke dig at købe pulverslukker, plaster, afdækning ved indbrud, nøgleservice, sygetransport osv. osv."
- more_vert
- insert_linkKopier link
AVG har heldigvis skruet kraftigt ned for plageriet. Før i tiden var den ulidelig - nu ser jeg den måske en gang om måneden.
Til gengæld generede Bitdefender mig grænseløst med den widget de lægger i nederste højre hjørne, indtil jeg fandt ud af slå den fra.
Det værste var dog, at den i den grad tog pusten fra de maskiner jeg lagde den på - noget den netop ellers var berømmet for ikke at skulle gøre.
Så Bitdefender har ikke lige min bevågenhed.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det har jeg så slet ikke oplevet... men det modsatte med AVG! Sjovt som de samme programmer kan give så forskellige oplevelser.. :)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det har jeg så slet ikke oplevet... men det modsatte med AVG! Sjovt som de samme programmer kan give så forskellige oplevelser.. :)
Jeps. Ofte et spørgsmål om, hvilke tjenester man har kørende i baggrunden.
Det samme med firewalls. Jeg er ved at være grundigt træt af ZoneAlarm, efter tidligere at have elsket den. Den har tilsyneladende svært ved at huske hvilke programmer der godt må, så den popper op lidt vel ofte, samtidig med at den er begyndt at plage lidt rigeligt om at jeg køber den.
Hvad pokker - den er stadig god til prisen ;o)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg installerer også MSE hos den ældre del af familien, da det er simpelt og gratis.
Jeg er ved at være grundigt træt af ZoneAlarm, efter tidligere at have elsket den.
Den droppede jeg for nogle år siden. Afløseren blev Comodo Firewall - gratis og ingen køb-mig-nu-reklamer :)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Mjoeh, Comodo Firewall overlevede nu ikke ret længe på min computer.Afløseren blev Comodo Firewall
Så hellere ZoneAlarm Free.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hmmm... de gratis udgaver af Comodo jeg har haft de sidste par år er ekstremt generende med deres "Oppgradér til fuld version" pop-ups.Den droppede jeg for nogle år siden. Afløseren blev Comodo Firewall - gratis og ingen køb-mig-nu-reklamer :)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Mystisk. Siden jeg geninstallerede sidste sommer, har der kun været 1 "pop-up" lige efter installationen. Men jeg installerer kun firewall-delen - ikke alt det andet (Geek buddy osv), så det kan være der for.Hmmm... de gratis udgaver af Comodo jeg har haft de sidste par år er ekstremt generende med deres "Oppgradér til fuld version" pop-ups.
Jeg bruger den her: http://www.comodo.com/home/internet-security/firewall.php
- more_vert
- insert_linkKopier link
Afløseren blev Comodo Firewall - gratis og ingen køb-mig-nu-reklamer :)
Den må jeg prøve ved lejlighed, så.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Som Henrik siger, så har jeg brugt alt for meget tid på at slå komponenter fra i AVG, eller i det hele taget fjernet den fordi den tvang systemet fuldstændigt i knæ. Sidst havde jeg én som ikke kunne få netadgang, det viste sig så - efter lidt tests - at de pludselig havde besluttet sig for at webscanneren skulle behandle alt webtrafik som hostile.
Bitdefender har en af de bedste detection rates på markedet, der er ikke alle mulige ekstra komponenter i spil og den blokerer aldrig for noget den ikke skal - jeg har i hvert fald ikke oplevet det.
Den betalte version kan i øvrigt sagtens anbefales.
- more_vert
- insert_linkKopier link
MSE.Hvilket AV installerer I på den mindst IT kyndiges PC?
Jeg har også selv MSE på min gamer-station (så kan diverse spilfirmaer ikke brokke sig over dét).
- more_vert
- insert_linkKopier link
Bitdefender i gratisversion. Vi har været de fleste igennem, og de fleste er vildt irriterende. Bitdefender siger derimod ingenting, undtagen når den en sjælden gang stopper installation af noget snask, og det er kun et lille blob, ikke noget med at alverdens ulykker er ved at falde ned over den stakkels bruger. Det eneste, den kræver, er et login, og der kan man fordel bruge en dummy Gmail-konto el.lg.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg er ikke bekendt med nogen bedre bud. Som artiklen også skriver så er alternativerne enten fyldt med reklamer eller aggressive omkring at købe den fulde version. Begge dele et stort no-no på IT-ukyndiges computere. De fleste af dem er også en del tungere at køre, hvilket oftes kan mærkes på de lidt ældre eller knap så kraftige computere dette segment typisk har.
Så hellere små 90% beskyttelse fra MSE selvom man kunne ønske den blev bedre eller et alternativ fandtes. Så orienterer jeg dem om et par af de betalte alternativer og så må de selv finde ud af om de vil bruge dem.
- more_vert
- insert_linkKopier link