Microsofts Oslo står med det ene ben i graven

Den tekst-baserede modelleringsteknologi Oslo, som Microsoft slog stort op for et par år siden, er nu endnu skridt nærmere graven efter at værktøjet Quadrant får kniven.

Microsoft skruer nu yderligere ned for det tidligere stort opsatte initiativ på modelleringsfronten, der er kendt som Oslo.

Teknologien blev annonceret under stort ståhej for tre år siden, men er siden blevet lagt sammen med firmaets relationsdatabase SQL Server.

Oslo bestod af sproget "M", som var rettet imod domænespecifikke sprog, samt det visuelle designværktøj Quadrant og et lager til metadata.

I forbindelse med lanceringen betonede Microsofts teknologi-folk vigtigheden af domænespecifikke sprog og modellering.

Nu bliver Quadrant lagt i graven, og fokus bliver ændret for M, ifølge kilder, som Microsoft-iagttageren Mary Jo Foley har talt med.

Den besked modtages ikke lige godt af alle. Twitter-bruger Pcalcado skriver:

»Microsoft forsætter med at droppe alle de cool ting, som de har fundet på i løbet af de sidste to år.«

**Læs også: **Microsofts Oslo-modellering bliver pakket med SQL Server

Sidste sommer blev holdet bag Oslo slået sammen med Microsofts Data Programmability team, som står bag en lang række af firmaets datateknologier, f.eks. ADO.Net. I fremtiden skal teknologien være en del af SQL Server.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere