Microsofts bøn til HTC: Læg Windows Phone på jeres Android-telefoner

Illustration: Android Logo
En Android-telefon med Windows Phone som valgfrit, alternativt styresystem kan blive virkelighed, hvis Microsoft får held med at overtale HTC til projektet.

Udbredelsen af mobilstyresystemet Windows Phone skal i vejret, koste hvad det vil.

Nogenlunde den kalkyle ligger formentlig bag softwaregiganten Microsofts seneste tilnærmelse til hardwaregiganten HTC: Et forslag om at lægge Windows Phone ind som alternativt styresystem på de Android-telefoner, som HTC sprøjter ud som varmt brød.

Læs også: HTC krymper maxi-telefonen One til miniformat

Det er nyhedsbureauet Bloomberg, der kan referere samtaler mellem højtstående repræsentanter for de to virksomheder.

Ifølge Bloomberg overvejer Microsofts chef for styresystemer Terry Myerson at skære en betragtelig luns af licens-gebyret eller måske ligefrem at tilbyde HTC Windows Phone uden omkostninger for at gøre ideen mere attraktiv.

Hvordan ideen I praksis kunne udmøntes, er endnu ikke klart. Om HTC-telefonerne skulle kunne køre både Android og Windows Phone samtidig, eller om brugeren bliver bedt om at vælge et default styresystem er således begge muligheder, virksomhederne angiveligt diskuterer.

Efter opkøbet af Nokias smartphone-division har Microsoft haft travlt med at forsikre andre mobilproducenter om, at man ønsker flere producenter af Windows Phone-telefoner, og senest har afgående topchef Steve Ballmer i sidste rejst til Beijing for at mødes med en række smartphone-producenter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Tørnes Hansen

Enten skriver du om noget du ikke ved noget om, eller også trolder du.

Min Samsung Galaxy S2 aldrig opført sig sådan som du beskriver - og det er hele vejen nede fra den Android 2.6.x den blev født med og så op til Android 4.1, som den har lige nu.

  • 17
  • 2
Johnnie Hougaard Nielsen

Det ville virkelig være lækkert, hvis man selv kunne vælge. Nok knap så fedt for MS,

Jeg er tilbøjelig til at tro at det kunne øge brugen af WP, i kraft af at købere af en dual-boot telefon ville have begge dele tilgængelig. Mange af disse ville ikke købe den hvis de var bundet til WP, men med begge muligheder ville en del da lege på fliserne, og måske træffe et valg om at blive ved med det. Og dem som allerede havde truffet valget om WP, kunne jo blot ignorere Android siden.

  • 2
  • 0
Thomas Johansen

Er det ikke noget med at HTC (lige som de fleste andre Android mobil producenter) betaler en licens til Microsoft fordi Android bruger en af deres teknologier.

Jeg kunne forstille mig Microsoft har forslået at fjerne denne såfremt de tilbyder WP8 alternativet til deres android telefoner.

  • 9
  • 0
Svend Eriksen

Enten skriver du om noget du ikke ved noget om, eller også trolder du.

Min Samsung Galaxy S2 aldrig opført sig sådan som du beskriver - og det er hele vejen nede fra den Android 2.6.x den blev født med og så op til Android 4.1, som den har lige nu.


Du lyder lidt som nogle af mine venner der også elsker deres Androidtelefoner. Jeg er efterhånden nået frem til, at de simpelthen ikke kan se, hvor ringe de kører, og at der altid er et eller andet som lagger og hakker. Om det er noget så simpelt som en menu, som scroller, eller om det er hvis man zoomer ind på et billede.

Det er ikke for at trolle - faktisk overhovedet ikke. Min største anke mod Android er ikke at det hakker lidt, for det kan man leve med, og hvis man ikke lægger mærke til det, så er det jo fedt. Men det overrasker mig at man slet ikke ser det.

  • 3
  • 7
Christian Nobel

Du lyder lidt som nogle af mine venner der også elsker deres Androidtelefoner. Jeg er efterhånden nået frem til, at de simpelthen ikke kan se, hvor ringe de kører, og at der altid er et eller andet som lagger og hakker. Om det er noget så simpelt som en menu, som scroller, eller om det er hvis man zoomer ind på et billede.

Det er ikke for at trolle - faktisk overhovedet ikke. Min største anke mod Android er ikke at det hakker lidt, for det kan man leve med, og hvis man ikke lægger mærke til det, så er det jo fedt. Men det overrasker mig at man slet ikke ser det.

Gud fader bevares.

Det kunne faktisk også være det fungerer.

Hvis vi tager udgangspunkt i det jeg skrev ovenfor, ja så fungerer min Desire faktisk forbløffende godt med OxygenMod - men det ændrer ikke på den basale fejl på den at der ikke er ret meget hukommelse, så det er begrænset hvor mange apps der kan være på den (men nok til mit behov), og da OxygenMod er Gingerbread, så kan den ikke benytte de nyeste apps.

Det interessante i denne sammenhæng er mere, at faktisk så er de fleste nok lidt mere nuancerede end en Windows Fanboy kan forestille sig, og Android er på ingen måde svaret på alle ens bønner, men primært det 3'die dårligste fravalg.

Og hvis vi så fortsætter med dine udtalelser om noget du ikke ved noget om, så har jeg også haft flere billige tabletter, der, selv om de på papiret har meget bedre specs end min gamle telefon, fungerer rent ud sagt elendigt (selv om de ikke, uagtet hvor elendige de er, er i samme episke klasse som det Nikolja Sonne viste om RT), så jeg er udmærket klar over at træerne ikke gror ind i himlen.

Android er ikke engang kun Android, og et stort problem i den sammenhæng er den store fragmentering, hvorfor det tit ikke er muligt at lægge en anden version på, strippet for Facebook, Twitter, Gmail, Børskurser og andet skrammel.

Herudover, så ville jeg allerhelst have et OS på min telefon, hvor det var mig der havde kontrollen, og på det punkt falder Android til jorden med et ligeså stort brag som IOS og WP.

  • 8
  • 1
Christian Nobel

Vil det ikke betyde voldsomme udsving i batteritiderne, hvis man bare pre-loader et andet OS, end det som hardwaren oprindelig er bygget til?

Min erfaring er (selv om man kan diskutere om det at skifte fra en version af Android til en anden er et andet OS), at jeg ved at lægge et andet image på min telefon, ud over den blev klart bedre i brug, fik 2-3 gange så lang batterilevetid, nu kan den holde 3-4 dage ved moderat brug.

  • 1
  • 0
Svend Eriksen

Gud fader bevares.

Det kunne faktisk også være det fungerer.


Jeg betvivler slet ikke at Android fungerer. Det eneste jeg undrer mig over er, at man ikke kan se at brugerfladen hakker. Jeg forstår f.eks. ikke at jeg kan sidde med min kammerats Galaxy Nexus og blive frustreret over, hvordan den hakker rundt i menuen, og når man ser billeder, mens min kammerat bliver målløs når jeg nævner det, fordi han ikke har lagt mærke til det.

  • 1
  • 6
Michael Nielsen

Jeg håber HTC ikke føjer microsoft, fordi det er frustrende at man ikke kan anskaffe sig en bærbar uden microsoft windows, på trods af man ikke gider bruge det.... styre system. Så kan det være de kan mærke lidt af den behandling som de historisk set har givet både brugere, og producenter.

  • 6
  • 0
s_ mejlhede

@Martin Warming
Selv om det ikke helt er trådens tema så vil jeg alligevel tillade mig at svare.

De findes bærbar uden Microsoft Windows, og som firma/leverandør er det nemmere at købe af mindre danske firma som stadig samler bærbare. Her kan man nemmere fravælge windows, men stadig ikke alt det pre load lort som kommer med, hvis man beder om en preinstalleret.
Men som forbruger, kan det være svært at fravælge, og hvis der også er secure boot på, kan det være særdeles svært at få lagt noget andet software på, som ikke kyndig bruger.

De fleste som kommer til mig, vil ikke have linux, de vil gerne have installeret en windows 7, så de kan slippe for windows 8, at det så koster mere ind hvad de har sparet på PC er noget andet.

Til mig selv, hvis økonomien bliver god, en appel eller anden PC med stor retina skærm og godt dedikeret grafikkort, med dual boot. Her 4 så jeg kan bruge alle systemer som det nu passer bedst.

OFF.TRO.
Men fik en godt FIF forleden dag, brug windows 8 med enable Hyper‑V så kan man lave virtuale maskiner og køre test af de andre OS under det.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize