Microsoft: Xbox-brugerkonti hacket og misbrugt til hæleri

Kinesisk gameservice-firma anmeldt for at hacke Xbox-konti.

En kinesisk gaming service-virksomhed anklages nu af Microsoft for at sælge såkaldte in-game credits, spilkreditter, som hælervarer.

Selskabet, iGSKY, sælger spilkreditter til Xbox på det frie marked, men ifølge anklagen stammer værdien fra hackede brugerkorti.

Ifølge Microsofts anmeldelse til politiet har iGSKY mindst indkøbt spilkreditter for over 2 mio. dollars fra hackede spilkonti og deres tilknyttede kreditkort - angiveligt i et forsøg på at hvidvaske penge.

På iGSKY.com (som er nede p.t.) har der ifølge The Verge været udbudt billige kreditter til spil som Forza Horizon 3, Grand Theft Auto V og Pokémon Go.

Spærrer brugerkonto

Mistanken mod iGSKY begyndt i december sidste år, hvor Microsoft fik en anmodning om ændring af password til en Xbox-konto. Efter ændringen blev der indkøbt spilkreditter ad flere omgange.

Kort tid herefter klager ejeren af kontoen dels over at være blevet låst ude af sin konto samt over uretmæssige træk på det tilhørende kreditkort.

Ifølge en Microsoft-talsmand vil man med anmeldelsen beskytte sine Xbox-kunder mod at blive ofte for kreditkorttyveri og hæleri.

Da iGSKY er baseret i Kina, er det være vanskeligt at lukke sitet. En amerikansk dommer har dog udstedt et midlertidigt tilhold, der standser selskabets amerikanske aktiver, herunder eventuelle PayPal-konti, der er knyttet til sitet.

iGSKY har eksisteret siden 2015.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere