Microsoft og Walmart vil købe TikTok i USA

Illustration: bigtunaonline / bigstock
Walmart og Microsoft går sammen om at byde på den amerikanske del af videoappen TikTok, efter de kinesiske ejere er under pres fra USA's præsident.

Detailkæden Walmart og it-giganten Microsoft går sammen i et forsøg på at købe den amerikanske del af det sociale medie TikTok.

Det skriver Berlingske.

Videoappen er ejet af den kinesiske virksomhed ByteDance, som bliver presset til at sælge den amerikanske del fra af USA’s præsident, Donald Trump. Han har truet med at lukke for TikTok i USA, hvis ikke en salgsaftale er på plads med en amerikansk køber inden d. 15. september.

»Vi er sikre på, at et partnerskab mellem Walmart og Microsoft vil opfylde forventningerne hos de amerikanske TikTok-brugere og tilfredsstille amerikanske regeringsmyndigheder«, udtaler Walmart ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten mener, at kineserne på ulovligvis indhenter data fra amerikanske brugere, og at appen derfor udgør en sikkerhedstrussel. Den anklage afviser Kina.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere