Microsoft vil give nemmere adgang til Windows-api'er med metadata

Illustration: Bigstock/REDPIXEL.PL
Maskinlæsbar api-information skal gøre det nemmere at tilgå Windows' mange snitflader.

De mange api'er i Windows skal være nemmere at tilgå, i første omgang fra sprog som C# og Rust. Det skriver mediet Infoworld.

Mens api'erne kan benyttes uden krumspring fra C og C++, er det samme ikke tilfældet for andre sprog.

Projektet bag hedder Win32 Metadata project, og formålet er at give en komplet maskinlæsbar beskrivelse af Windows api'er i Microsofts ECMA-standardiserede CLI-format. Det skal gøre det muligt at anvende api'erne i andre sprog på en automatiseret facon.

Det kommer til at tage et stykke tid, så planen er også at udvikle værktøjer, der kan assistere med arbejdet. Et projekt skal skabe wrapper-kode i C# med stærke typer for parametre.

Et andet projekt for Rust skal gøre det muligt at kalde et hvilket som helst Windows-api, med kode, der skabes i flugten ud fra metadata. Det skal gøre det muligt at kalde api'et på samme facon som kode i almindelige Rust-moduler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Sune Marcher

Et andet projekt for Rust skal gøre det muligt at kalde et hvilket som helst Windows-api, med kode, der skabes i flugten ud fra metadata.

"Skabes i flugten"? Selv Google Translate's "oprettet i farten" er et bedre bud på "created on the fly" 😂

Det er et ret fint projekt, ærgerligt at det først kommer nu. Selv for 10-15 år siden bar Windows SDK header-filerne tungt præg af deres legacy. Udover at gøre det nemmere at autogenere Win32 interfaces til andre sprog, kunne vi sandsynligvis have haft hurtigere build af C/C++ kode. Og Microsoft har da også et projekt til at lave en C++ Projection af win32metadata.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere