Microsoft vil gennem AR hjælpe dig med at finde dine nøgler

Ny patentansøgning beskriver en fremtid, hvor selv dine æg i køleskabet trackes af en virtuel assistent.
30. december 2016 kl. 14:15
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Augmented Reality (AR) skal ikke bare spore mennesker, men også ting. En patentansøgning som blev offentliggjort torsdag skal bidrage til at integrere bilnøgler, køleskabsinventar og lignende i Microsofts HoloLens projekt. Det skriver cnet.

Microsofts HoloLens VR-brille er stadig under udvikling og kan erhverves for 22.000 kr. Udover at levere 360 graders Virtual Reality oplevelser løfter nyheden sløret for, at HoloLens i fremtiden sammen med Cortana skal vise dig, hvor på loftsrummet, du kan finde dine gummisko.

»Der bruges lang tid på at lokalisere forlagte genstande. Ved at lede efter fx bilnøgler, pung, mobiltelefon og lignende risikerer mennesker at miste produktiv tid,« argumenterer Microsoft i deres patentansøgning.

»På samme måde kan det betyde en ekstra tur til supermarkedet, når man glemmer, at mælkekartonen i køleskabet var næsten tom.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Microsoft har forudsagt, at der er i 2020 vil blive solgt 80 mio. AR enheder i forhold til ’kun’ 65 mio. VR enheder.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger